Overnatningsmuligheder

Når man begiver sig ud på en tur der varer 8 dage må man også huske at forberede overnatningen. Da der på dele af turen langs Werra og Weser virkelig ikke er mange muligheder, da gælder det om at planlægge lidt i god tid. Vi var af forskellige årsager sent på den, hvilket gjorde planlægningen både simpel og bøvlet på én gang. Simpel fordi der ikke var mange valgmuligheder, bøvlet fordi vi skulle finde de valgmuligheder der var, hvilket også automatisk afgjorde, hvor lange etaperne blev.

© Fmlaursen.dk Nu er "Fruen" mere erfaren ud i cykelferie end jeg (og der skal i bund og grund heller ikke ret meget til), og fra hendes side var det et ultimativt krav, at vi skulle overnatte på Jugend Herberg, hvor det var muligt. Jeg er personligt ikke den store fan af den form for overnatning, men må på den anden side set også erkende, at det har sine fordele. Som jeg ser det er fordelene, at man her er forberedt på cyklister. Der er aflåste cykelskure, og maden der serveres er beregnet på folk der faktisk skal lave noget og som har lavet noget. Priserne er rimelige uden at det på nogen måde får mig til at falde ned af stolen af benovelse. En stor fordel ved Jugend Herberg er at man kommer til at møde folk. Der snakkes ganske vist meget om cykler og ruter, men man er ikke for sig selv ret længe, hvis man ellers er bare lidt åben. Der er altså her mulighed for at udvide sin horisont lidt. Ulemperne er, som jeg ser det, at man i den grad gør brug af køjesenge. Jeg hader køjesenge - specielt hvis man er tvangsindlagt til at ligge øverst, og turen her har ikke ændret på den opfattelse. Det er sikkert udmærket mens man er ung og bevægelig, men stigen til øverste seng er og bliver en katastrofe som meget let kan resultere i et brækket ben skulle man falde ned under øvelsen. Fælles baderum øger muligheden for at tilegne sig fodsvamp og lignende herligheder. Ikke alle var lige rengjorte. At stå under bruseren iført sandaler synes jeg er en tåbelighed - men altså en nødvendighed. Sidst men ikke mindst skal man jo forholde sig til at Jugend betyder ungdom - og de primære gæster er og bliver unge - til tider meget unge mennesker. De har det med at larme. Det er det samme i Danmark som her i Tyskland. Ungdommen er og bliver en støjende generation. Altså det der med hyggelig afslapning kan man godt glemme alt om. Sidst men ikke mindst bør jeg vel nævne, at brugen af Jugend Herberg kræver, at man har et "Jugend Herberg kort". Lidt ligesom at man skal have et kort for at bruge en campingplads i Danmark. Det gør det måske en kende mere kompliceret hvis man bor i Danmark og gerne vil tage en tur som vi har. Men hvor der er en vilje er der som bekendt også en vej.

© Fmlaursen.dk Alternativerne er ikke mange. Der er hoteller og så er der privat indkvartering. Vi kunne på turen her konstatere, at antallet af private indkvarteringer i starten var yderst begrænset og jeg så skilte med overnatningspriser omkring de 70,- € per næse. Det gør jo selv hotelovernatninger totalt billige. Jo længere vi kom mod nord, jo flere skilte med "Zimmer frei" så vi også. Priserne dalede med udbudet af senge, og kort før Bremen så jeg skilte med 22,- € per person. Til de priser er selv Jugend Herberg skræmmende dyre. Med det begrænsede udbud i starten af turen, ville jeg aldrig tage chancen, men med udbudet sidst på turen tror jeg somend sagtens man kunne finde overnatningsmuligheder med dags varsel. Det afhænger vel alt sammen af, hvilken type man er.

© Fmlaursen.dk Hoteller så vi ikke mange af på turen, og dem der var, var små familieejede hoteller af mere eller mindre tvivlsom karakter. Jeg skal ikke kunne udtale mig om kvaliteten, blot sige, at de udefra ofte så noget nedslidte ud. Priser var her ikke noget vi så efter.

Sidst men ikke mindst er der jo selvfølgelig også campingpladser. Dem var der godt nok mange af undervejs. Der var alt fra de store hypermoderne til små stykker græs udlejet af en stedlig landmand der så sit snit til en lille ekstraindkomst. Jeg er sikker på, at dette er en udmærket overnatningsform, men så skal man jo lige huske at man også skal slæbe rundt på et telt og en sovepose. Så er vi tilbage til temaet cykeltrailer. Jeg ville ikke kaste mig ud i noget sådan uden en cykeltrailer. Dertil er der ganske simpelt for meget bagage. Men samtidig vil jeg her også gøre opmærksom på, at der var etaper, hvor en cykeltrailer ganske simpelt ikke kunne bruges. Dertil var der sat for mange forhindringer op (private veje, hvor man i bund og grund var og er træt af cykelturismen). Altså er denne overnatningsform kun nævnt som en parantes.

Jeg har konstateret, at der også udbydes "luksus cykelferier" her i Tyskland. Her bestemmer man sig for en strækning man gerne vil cykle. Så kommer der en bil og henter ens bagage hver morgen og kører det videre til næste destination. Altså behøver man kun sin cykel, noget at drikke og lidt klinex. Lidt af udfordringen går jo af fløjten på denne måde, men set i bagklogskabens ulideligt klare lys, kan jeg godt se ideen i denne ferieform. Men det koster altsammen ekstra. Dermed er en sådan ferieform til sidst så dyr, at jeg egentlig hellere vil tage 14 dage til de Kanariske øer - og her tager i øvrigt hen på den næste ferie.

Hvilken overnatningsform man vælger er helt op til ens temperament og pengepung. Lad fantasien råde. Husk at tage højde for de afstande der skal cykles. Muligheder er der nok af, det er i hvert tilfælde ikke dét der skal holde én hjemme foran fjernsynet hele sommeren