Kejser etapen

Gårsdagens regnvejr har rigtigt frisket luften op. Det er en fornøjelse at skulle springe på cyklen i dag. Det er blevet et par grader køligere, og luften er frisk og ren. Man får rigtig lyst til at træde i pedalerne. Det kvindelige tyske nationalfodboldhold vandt i aftes en åbenbart vigtig sejr over Sverie, så alle er i rigtig godt humør. Jeg tilstår allerede her, at jeg overhovedet ikke interesserer mig for fodbold, så jeg nøjes med at glæde mig over, at de andre glæder sig over det. Efter indtagelse af et ganske OK morgenmåltid pakkes tasker og opholdet betales. "Konen" har studeret kort og er af den holdning, at dagens etape er lige til højrebenet. Det bliver en rimelig kort tur har hun proklameret. Vi skal være heldige, hvis vi kommer i nærheden af 60 Km. Ihukommet, at hun før har taget en anelse fejl, nøjes jeg med blot at nikke. Jeg er sikker på, at dagens etape vil kunne gøre selv Bjarne Riis træt bare ved tanken.

Vi skal tilbage til Weser floden. Det er ikke bare sådan lige ud af landevejen, men på den anden side set er det bare at følge de officielle veje. Ikke noget med cykelstier herude på det åbne land. Fordelen ligger så i, at vejene i Tyskland ofter er bedre end cykelstierne - ikke at det siger så forfærdeligt meget. At turen her kan dog sidst på dagen tydeligt aflæses på dagens gennemsnitsfart. Der er rigtig vind i sejlene - bort set fra naturligvis, at det næsten er vindstille. Men det går frisk over land. Vi skal til Nimburg, hvor vi håber at finde floden igen.

Kort før Nimburg bliver vi antastet af det stedlige politi. En gravhund er undsluppet sit ophold på det lokale dyreinternat, og har valgt at forsøge det frie liv langs landevejen. Politimanden som ganske vist ikke er den ældste, men på den anden side heller ikke er den mindste, har lidt svært ved at fange hunden til fods, og i bil går det da slet ikke. Han beder os derfor om at træde i etatens tjeneste og hjælpe med at indfange dette frihedssøgende kræatur af en hund. Nu er jo på tålt ophold i Tyskland, så jeg vælger selvfølgelig at følge mandens bud, og ligger sjæl i at indhente hunden. Dette lykkes til fulde. Men snakke med mig - det vil den ikke. Jeg får dog overbevist den om, at den skal løbe mod politimanden. Min plan virker. He he - har man hunde tække eller ej? Ca. 50 meter før Politimanden gør han så lige netop det han ikke skal gøre - han gør sig bred. Hunden drejer 90 grader og stikker af ud på den trafikerede vej, hvor lastbiler må nødbremse for ikke at gravhunden endnu mere lavbenet end den er i forvejen. Politimanden erkender sin fejl, og takker for hjælpen og den gode indsats, hvorefter vi får lov til at køre videre. Jeg er sikker på, at det ikke lige er den aktivitet han drømte om, da han startede på politiskolen.

© Fmlaursen.dk Byen Nimburg er ganske køn og tilsyneladende kendt for sine asparges. Vi møder her et par familier vi har set flere gange på turen, og som vi har delt mangt et Jugend Herberg med. De havde åbenbart haft mere held med deres booking af overnatning, så de har valgt at bruge formiddagen på sightseeing. Det vil vi dag også, men jeg har da lige et ærinde først i en lokal cykelhandel. En refleks er brækket af i et cykelstativ tidligere på turen, og når man kender den tyske etat, da ved man at den slags jo er er en alvorlig forseelse som sikkert kan blive skyld i en bøde af betragtelig størrelse. Så hellere bruge de par Euro på en ny refleks. Det skal så vise sig at være noget nær umuligt at opdrive en sådan, men det lykkes dog. Nimburg er også kendt for sit "Politi-museum". Byen er også kendt for en politimand, der valgte at udskifte sin trofaste politihund med en vildsvin. Dette vildsvin er så angiveligt den eneste i etaten aktive af sin slags i historien, og så vidt jeg har forstået er der ingen forventninger om, at der følger andre efter. Men en munter historie - det er det bestemt. Men ellers kan museet brillere med en gammel udtjent VW Passat og halen af en helikopter.

Vi kører videre mod nord. Det flade landskab bærer tydeligt præg af gårsdagens uvejr. Grene er knækket af træerne, og vi må ofte køre slalom for ikke at komme i karrambolage med disse naturlige forhindringer. Kornet ligger ofte fladt langs jorden. Joh - der har været gang i den. Cykelstierne bliver dog nu markant ringere end vi har været vant til. Jeg må ofte af cyklen for at justere sadlen som bestemt ikke bryder sig om, at jeg jævnligt kører i et lille hul. Rekorden blev en justering efter 50 meter. Efter 4 saddeljusteringer på mindre end 15 minutter erkender jeg, at dette er et af den slags slag man bare skal erkende, at man har tabt. Det hele kan nu bare være lige meget. Nu måtte mine forplantningsorganer briste eller bære - fra nu af gad jeg ikke justere saddel mere. Den må holde det den kan, og så må jeg købe en ny når vi kommer hjem. Til alt held viser det sig, at den marginalt højere hastighed vi nu tilsyneladende kan køre med gør, at jeg sidder mindre, og derfor går det faktisk nogenlunde. Men nogen udpræget fornøjelse... Nej - det er det sq ikke.

© Fmlaursen.dk Det begynder at knibe gevaldigt med de latrinære forhold her i det "nordtyske". På hele dagens etape finder vi 3 steder, hvor man kan have bare lidt privatliv. Jeg udnytter dem alle, men "Fruen" er hele tiden af den holdning, at ved næste hjørne er der en anden mulighed som sikkert er bedre end den jeg lige har udnyttet. Den holdning kom hun så til at fortryde bittert. Så kan man lære det, ja man kan så. Vi slipper dog igennem dagens etape uden defekte blærer eller følgeskader efter overfyldt ditto. Men nogle gange var det i sidste øjeblik.

Målet for dagens etape er Jugend Herberget i Verden. Vandrehjemmet her er af en standard jeg vil vurdere som helt i top. Kan man ikke finde et hotel, da er dette Jugend Herberg et værdigt alternativ. Vi takker nej til aftensmaden her, og i stedet spiser vi på en meget lille asiatisk restaurant på gågaden. Hvad denne restaurant ikke har i størrelse, det har den i kvaliteten af maden. Jøsses da, hvor var det et godt måltid mad vi her vi sat til livs. At der på døren stod, at der var tale om en "genåbning" forstod jeg så ikke en meter af. Et spisested af denne kvalitet kan man da ikke lukke. Jeg kan ikke tro, at det skyldes manglende kunder, men mere at de har sat forretningen i stand eller noget i den stil. Nå - hvad ved jeg - Tyskere vil jo ofte hellere have deres tunge retter som de kan huske fra deres tidlige ungdom/barndom.

© Fmlaursen.dk Som allerede forventet blev turen længere end hvad der var forudsagt. Meget længere. Faktisk gik turen fra at være planlagt som en af de korteste til at være nok turens suverænt længste. Men vi er i bedre form nu - det mærkes tydeligt. At vi har lidt flere Km i benene kan dog også mærkes, så vi falder hurtigt i søvn og sover lige til vi vågner. I morgen er det så turens sidste etape. På den ene side glæder jeg mig, på den anden side set er det jo lidt tåbeligt at skulle stoppe, nu hvor det endelig er begyndt at gå godt. Men sådan er det jo altid. Man skal stoppe mens legen er god - og det vil så også være det vi gør.

Lidt statistik om dagen: Gårsdagens uvejr har reduceret temperaturen en anelse uden at vi dog af den grund kan tillade os at sige, at det er koldt. Vi har haft noget der ligner 28 grader på hele dagens etape. Vi har tilbagelagt 80,35 Km på 4 timer og 41 minutter hvilket giver os en gennemsnitsfart af 17,5 km/t. Det er indtil videre det bedste vi har klaret, og jeg vil stadig påstå, at vi kan gøre det endnu bedre. Det er tydeligt, at vi er ved at lære cyklerne at kende, og kondien er en anelse forbedre. Jeg vil ikke sige, at jeg er imponeret, men rimeligt godt tilfreds med dagens etape. Dagens højeste hastighed blev hele 34,4 km/t. Taget i betragtning at landskabet er ved at blive temmelig fladt er det faktisk helt OK, omend jeg stadig vil påstå, at der her kan forbedres.