En afstikker

Efter indtagelse af turens vel nok indtil videre bedste morgenmåltid - det vil sige med rigtige rundstykker (Brötchen) - men uden Nutella, hvilket selvfølgelig trække voldsomt ned i min vurdering - og ordentlig yoghurt, starter dagens etape som er beregnet til 60 Km. Heraf vil kun ca. 2/3 følge den officielle Weser Radweg. Årsagen er igen, at placeringen af disse Jugend Herberg ikke nødvendigvis er valgt med henblik på cyklister. Og da "Konen" helst vil overnatte på et Jugendherberg må vi altså afvige lidt fra ruten. Lidt ligesom historien om Bjerget og Moses. Vi skal derfor lave en afstikker til noget der kaldes for "Steinhuder Meer". Dette er ikke - som navnet ellers godt kunne give en idé om - et hav, men derimod en ganske pæn stor sø midt inde i landet. Søen er ikke særlig dyb, så jeg tror ikke umiddelbart at det er en sø, hvor dykkerklubberne ligger tæt omkring. Et skilt påstod at den maksimale dybde var omkring 2,9 meter. Hermed var søgen dyb nok til at der kan sejles på den med mindre både, og kender man bare lidt til Tyskere, betyder det at der indkøbes både i vildskab, hvorefter fatter køber en sømandskasket, og så skal man nok vise verdenen, hvordan man styre en sådan skude. Nuvel - vi skal cykle - og det er ret beset dét denne beskrivelse handler om.

© Fmlaursen.dk Jeg har nævnt det før og jeg nævner det igen. Det bliver fladere. Nu er vi så nået til det punkt, hvor det ikke kan blive ret meget mere fladt. Det er næsten pandekagefladt - omend med en passende hældning i nedafgående retning. Cykelstierne har forskellig kvalitet, og vi går fra uegnede stier til kvalitetsstier - og derimellem finder vi stort set alle varianter. Vi passerer områder, hvor der er sat så mange forhindringer op, at man allerede her skal advare mod at tage turen med en cykelanhænger på slæb. Den vil man ganske simpelt ikke kunne få igennem de forhindringer der er på denne etape. Personligt ville jeg dog hellere kører med en cykeltrailer end at stable bagagen op på cyklen som vi har gjort, men set i lyset af denne etape må jeg nok bare bide det i mig igen.

Mange af de små byer vi kører igennem kan man kun køre på fortovet. Her skal man nok vide, at i Tyskland skal cykler køre på vejen med mindre at skiltningen viser at man skal køre på fortorvet. Her vil fortorvet dog være 2 farvet, således at cyklisterne kan se, hvor de må være, og hvor de absolut ikke må være. Her er vejene dog så smalle, at sikkerheden byder, at man skal køre på fortorvet.

Ændringerne i landskabet gør også, at der ikke længere er nogle naturlige steder at lade sit vand. Alt er omdannet til landbrugsjord, og det udnyttes optimalt. Ikke en busk, ikke et træ. Det gør, at man skal styre sit vandindtag ganske nøjagtigt, og så i øvrigt udnytte enhver tænkelig mulighed for at strinte lidt - og de muligheder er der godt nok ikke mange af.

© Fmlaursen.dk Vi passerer "Mittelland Kanalen". Det er sq et imponerende bygningsværk. Mangler man lige en flod som man kan sejle varer på, da bygger man da bare en - og det i flere etager. Det ser noget imponerende ud, når en af disse mange flodpramme kommer sejlende på en bro over en. Her må jeg tage hatten af for tyskene. Den slags bygningsværker - det kan de lave og i øvrigt udvide til det groteske. Det er bygningsværker som disse der kan efterlade "konen" fuldstændig paf. Den slags fotograferer hun gerne og hvert et tandhjul der kan findes skal da også foreviges. Hver sin interesse. Nu skal man så ikke tro at "Mittelland Kanalen" er den eneste i området. Nej der er skam flere - om end mindre kanaler efter samme princip. Disse mange kanaler er så forbundet via sindrigt opstillede sluser. Vi undrer os dog over aktitivetsniveauet, men erfarer senere, at der er strejke blandt det personale der betjener sluserne. Det kan jo selvfølgelig sætte en stopper for en del.

© Fmlaursen.dk Vi skal over på den østlige side af Weser. Vi søger og leder efter en bro, men må lede forgæves. I stedet følger vi så skiltningen til "Petra Solar". "Petra Solar" er en lille eldrevet færge. Stømmen kommer fra et pænt solcelle panel, som så lader batterier op. Færgen er ualmindelig velholdt. Sjældent har jeg set en båd så passet og plejet. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange lag lak denne skude har fået. "Besætningen" er et ældre ægtepar der fordriver tiden på denne måde. De fortæller gerne om livet på "havet" og de udfordringer de har. Færgen ligger på den såkaldte "Storke rute". Her i området vrimler det med forskellige ruter - alt fra Storke over Mølle til hvad ved jeg for en rute. Vi får da her også anledning til at se endnu en stork i sin rede højt oppe på en mast. Dette bliver over de kommende kilometer til flere par i deres reder. Det er jo rent Storke paradis her. Gad vide, hvad fødselstallet er??

Den sidste del af turen må køres på landevej. Det er ved gud ikke optimalt, men på den anden side set er det ikke en strækning med meget trafik, så det går.

"Steinhuder Meer" er et rigtigt turist Mekka. Det er campingplads på camping plads. Ferielejligheder på stribe og så ellers små mere eller mindre intime restauranter på hvert et gadehjørne. Er der ikke en restaurant er der en Imbiss eller en Döner. Sulten behøver man i hvert tilfælde ikke at gå i seng. Det Jugendherberg, hvor vi skal overnatte ligger faktisk helt ned til vandet. Der er dem der påstår, at det ligger bedre end det dyreste hotel i området. Nu har jeg ikke set hotellet, men placeringen fejler bestemt ikke noget, men sådan rigtig med badestrand og den slags - nej det er det ikke. Da vi ankom var vandet også temmelig misfarvet af alger. Det indbød på ingen måde til at bade, hvilket efterlod "Fruen" noget negativ. Hun havde ellers fået pakket cykeltaskerne på en sådan måde, at badedragten lå næsten helt i toppen og dermed var den lige til at komme til. I stedet skyndte vi os at indlogere os, og besluttede os i stedet for at cykle lidt rundt om søen. Efter et par Km i den ene retning kom vi til områdets bedste badestrand. Når jeg skriver bedste er det mere en henvisning til mængden af turister der her lå og slikkede sol og spillede bold. Der var rent faktisk pakket til bristepunktet. Det indlod bestemt ikke undertegnede til at gøre et længerevarende stop her for at blande mig med lokalbefolkningen. I stedet besluttede vi os for at køre i den anden retning. Dette skyldes nu mere, at himlen ændrede udseende og blev temmelig mørk. Noget sagde mig, at der var et ikke uvæsentlig uvejr under opsejling. Skulle dette bryde ud, da ville jeg helst ikke være for langt væk fra vores rede. Og ganske rigtigt. Da vi var ca. 1½ km fra Jugendherberget kom de første dråber. Og de var store og meget våde. Det må have været et imponerende syn at se mig springe på cyklen og ellers accelerere op så jeg kunne komme "hjem" sådan bare nogenlunde tørskoet. Og det lykkedes. Ganske få minutter senere kom syndfloden, og i de næste næsten 2 timer var der ingen der frivilligt gik udenfor, og havde man gjort det var det et krav at man var iført dykkerudstyr. Lynene slog taktfast ned efterfulgt at passende bulder. Lyde som vi dog næsten ikke kom til at høre på grund af anden larm.

I Tyskland har man en lidt anden holdning til brugen af ferie end i lille Danmark. I Danmark ville børn bare gå rundt derhjemme og lave ulykker. I Tyskland udnytter man tiden til at børnene kan lære noget mere. De sendes for eksempel til et Jugendherberg, hvor der er et tema de kan undervises efter. Her var der engelskundervisning. Der var lærere fra såvel England som Amerika der skulle bibringe den håbefulde Tyske ungdom nogle fremmede grammatiske vendinger fra de Engelsksprogede områder. Jeg går ud fra, at når man havde lærere fra både England og Amerika med, da var målet også at de skulle lære lidt om forskellene imellem de 2 sprog. Men nu er ungdom jo ungdom, og jeg må indrømme, at det ikke ligefrem var på skolebænken, at de topholdt sig. De fløj og fartede rundt som teenagere nu kan gøre det og de lavede en infernalsk larm som kunne overdøve dette ellers rimeligt støjende tordenvejr. Jeg er på mange måder ikke en sart person, men det her var lige til kanten af, hvad jeg kan acceptere. Da det derfor holdt op med at regne var jeg den første til at drøne udenfor for at give mine arme ører en lille pause. Da vi kommer ned til søen kan vi konstatere, at de ikke uvæsentlige vandmængder der lige er kommet ned fra himlen nærmest har renset vandet for alger. Lige nu ser det faktisk rimeligt indbydende ud, men vi bliver dog enige om at tidspunktet nu ikke er det rigtige og dropper ideen med at hoppe i vandet.

Aftensmaden var totalt i orden (Jeg forsøger mig her med denne lidt ungdommelige ordvending) og er hver en cent værd. Det er pudsigt som kvaliteten på maden stiger jo længere mod nord vi er kommet. Men stedet her har egentlig bare bevist tesen.

Efter middagen går det relativt hurtigt til køjs. Der venter jo endnu en dag i morgen.

Lidt statistik om dagen: Sommeren viser sig fra sin absolut bedste side. Vi har haft noget der ligner 30 grader hele dagen lang. Vi har tilbagelagt 66 Km på 4 timer og 11 minutter hvilket giver os en gennemsnitsfart af 16,0 km/t. Jeg er ikke imponeret, men jeg kan på den anden side set ikke rigtig motivere "Konen" til at ligge lidt mere energi i pedalerne. Her står jeg så nok lidt alene. Den højeste hastighed vi opnåede var sølle 29,3 km/t. Der er basis for forbedringer.