En sommerdag på cykel

Efter indtagelse af et noget tvivlsomt morgenmåltid som på mange måder mindede om gårsdagens alt andet end inspirerende aftensmad, er det tid til at vi kaster os på cyklen igen for at gennemføre næste etape af vores tur. Forude venter 76 benhårde kilometer som vi med vores utrænede ben skal besejre på bedste vis alt imens vi håber at komme til at se og nyde nogle flotte omgivelser. Det er en dag, hvor vi skal bryde grænser. Den første grænse er faktisk at vi kommer under 150 højdemeter. Taget i betragtning, at vi har omkring 400 Km foran os siger det måske lidt om hældningen af disse floder. Jo - det går selvfølgelig ned af bakke - men ikke vildt meget. Man kan altså godt tage turen den modsatte vej skulle man være i dét humør.

© Fmlaursen.dk Det første der skal ske er dog, at vi skal ud af byen. Vi er i Hessen, og siden vi kørte ind i Hessen har skiltningen ikke været den bedste. Og det er den stadig ikke. Hvis vi følger skiltningen her i Eschwege vil vi køre i cirkel igennem byen, og det kan jo tage en tid at komme frem, hvis man hele tiden bliver ført tilbage til start. Der mangler ganske simpelt et utal af skilte, hvis dette her skal give noget der bare minder lidt om mening. Vi må derfor bruge vores sunde fornuft og viden om solens placering på himlen til at udstikke en rute der fører os videre. Det lykkedes selvfølgelig.

En markant del af denne etape går på cykelstier langs veje. Der er dog afstikkere ud i guds frie natur, og det udvikler sig da også til en ganske køn tur som i det store og hele følger Werra floden på dens snoede vej igennem landskabet. De naturstier vi kommer i berøring med har dog aldrig været tiltænkt cykler. Underlaget er blødt og det er faktisk temmelig anstrengende at cykle her - specielt med bagage i de mængder vi kører rundt med. Vi frygter permanent at køre på en eller anden sten som så vil resultere i en punktering. Denne punktering udebliver dog, omend jeg kan konstatere, at min gode gamle volocopede af mærket Everton har lidt svært ved at holde luft på forhjulet. Til alt helt er cykelpunpen dog opfundet og det sker da også at denne bliver luftet.

© Fmlaursen.dk Jeg har før nævnt, at vi denne dag bryder grænser. Den næste grænse er at vi igen kører tilbage til Thüringen. Grænsen her kaldes en Indertysk grænse. En grænse der faktisk var gældende langt op i historien (til for ca. 100 år siden) og som har betydet en masse for de mennesker der har boet her. Omend jeg lugter muligheden for en pølse (Som nævnt andetsteds er Thüringer Bratwurst noget selv pølsevandte Tyskere er villige til at køre meget langt efter) er og må det blive noget jeg bare drømmer om - ikke noget der på noget tidspunkt formår at materialisere sig til noget fast. At dømme efter mængden af slotte vi passerer her, har der sikkert været rigtig gang i den her op igennem historien. Den slags slotte med høje mure og skydehuller bygger man ikke fordi man lige synes, at det er kønt og sjovt. Det har været alvor her. Ingen tvivl om det. Vi har dog desværre ikke tid til at tage de enkelte slotte i nærsyn, men skulle jeg gentage turen på et senere tidspunkt, vil det helt sikkert være et punkt jeg vil tage op. Jeg tror der er meget spændende og sikkert også meget blodig historie at høre og læse om her på disse kanter. Grænsen er også markeret med et lille museum der forsøger at fortælle historien. Ulempen er bare, at man har valgt at placere dette museum 3 km fra cykelstien. Og hvem gider lige gå på en skummel grusvej på en varm sommerdag for at se et museum? Ikke os. Vi har et mål vi skal nå - det næste Jugendherberg.

© Fmlaursen.dk Hannovers Münden er stedet, hvor 2 Floder mødes. Det drejer sig om Werra - som vi jo indtil videre har forsøgt at følge - og floden Fulda. Tilsammen danner disse floder så en ny flod - Weser. Det er så floden vi i de kommende dage skal følge på vores cykeler. Dette møde med 2 floder er der et mægtigt postyr omkring. Der hvor floderne mødes er der anlagt en større campingplads og der er også en ikke uvæsentlig parkeringsplads for folk der er på etdagsbesøg. Faktisk er dette et af de meget få steder, hvor der også er placeret et toilet for de tilrejsende. Dette ser man ikke ofte her i Tyskland. Men hvad er det egentlig der gør dette så stort? Det tog også mig noget tid at finde ud af. En eller anden smart Turistchef har på et tidspunkt fået den geniale idé at opsætte en sten med lidt skift og så ellers fastslå, at det her er tale om noget så unikt som "Weser-stenen". Det er enestående at stå og se på den flok turister der er rejst hertil fra nær og fjern for at se denne sten. De færreste nyder scenariet med floderne - nej det er stenen der tæller. Kameraerne knipser og folk måber. Jeg glæder mig egentlig lidt over, at jeg ikke har set en eneste bil med danske nummerplader lige her. Det er da grænsende til pinligt... At kalde det for Weser Stenen er egentlig også lidt at gøre grin med det hele. Da jeg hørte om stenen forventede jeg at finde noget nær en klippe midt i strømmen fra de 2 floder. Det ville da også have været et stort syn. Nej - denne sten står skam på land og mindst 10 hvis ikke 15 mener fra vandet under et træ. I mine øjne er der intet spektakulært over dette. Men det er nok bare mig...

Vi bryder nu med den officielle rute (Radweg) og følger nu den vestlige side af Fuldafloden og derefter Weser for at køre mod Richardshagen. Vi har haft visse udfordringer med at finde overnatningsmuligheder i området her, men dog været så heldige at finde et privat logi tæt på floden. Vi har her lejet en "ferielejlighed" for natten. Det kræver dog en cykeltur på ca. 15 Km som vi dog med glæde kan konstatere går pænt ned ad bakke. Vi kommer rent ud sagt for tidligt. Vi finder en bænk og soler os her mens vi lader dagens oplevelser passere revu. Tiden går og vi kan da endelig få vores lejlighed. Den er lille og kompakt men OK. Prisen er dog høj og man vil have 20,- € for at gøre rent efter os. Det er pebret, men det er sommerferie så vi gider ikke brokke os. Vi udnytter de 20,- € optimalt og ophænger vasketøjssnor og vasker tøj så det står efter os.

© Fmlaursen.dk Vi skal dog også have noget at spise. Udlejeren har advaret os mod visse nærtliggende restauranter under henvisning til, at maden angiveligt er forfærdelig (sagt med himmelvendte øjne). Rent ud sagt tror jeg der er andre årsager. Spisestederne har også værelser til udlejning, og til andre priser der er temmeligt konkurrencedygtige. Jeg tror derfor der er en mindre fejde her som vi er en del af - men på den anden side set tør vi ikke tage chancen. Vi går en tur og kommer derefter til Hotel Peter som også har mulighed for at spise ude med udsigt over færgelejet. Her får vi hver en Angus bøf. Det er nok - uden undtagelse i øvrigt - den blodigste bøf jeg nogensinde har fået. Her bør jeg nok indskyde, at blodige bøffer næsten er at finde i bunden af min madpyramide. Det er dog desværre ikke noget jeg får så hyppigt, men når... Denne bøf kan dog dårligt nok have været i berøring med en stegepande. Kødet er dog mørt, og det lader sig spise, men der er faktisk en del personer omkring os der beder om at få deres kød efterstegt. Det viser sig, at man køber kødet forstegt, og så stilles det "bare" i ovnen som en anden færdigret og får så 10 minutter her. Til den pris havde jeg nok forventet mig noget andet. Men vi bliver mætte.

Vores lejlighed viser sig at være uden morgenmad. Morgenmad er kun til folk der har bestilt et mere jævnt værelse. Så vi bruger aftenen til at finde en bager der har åben den kommende morgen. Jeg konstaterer ydermere, at jeg har glemt min shampoo på det sidste Jugendherberg. Irriterer mig - den var helt ny! Nå - men så ved jeg da hvad jeg skal have købt når vi kommer til den næste Rossmann forretning - og dem er der jo i næsten alle byer her.

Lidt statistik om dagen: Vi har tilbagelagt 77,3 Km på 5 timer og 8 minutter. Det er vist ikke noget at prale af. Det giver en gennemsnitsfart på ca. 15,5 km/t. Den højeste hastighed vi opnåede var 40,5 km/t. Taget i betragtning at temperaturen denne dag var på 28 Grader burde de tal nok have været lidt bedre. Men vi accepterer og erkender, at vi jo er på starten af turen, og at formkurven måske ikke er helt i top endnu.