Wernigerode
Aldrig før hørt om Wernigerode? Så er det godt nok på tide. Denne by var en by i forfald, og her tog man fra den gamle DDR ledelse beslutning
om at renovere byen. Dette projekt startede i starten af 70-erne. Byens kerne består af gamle bindingsværkshuske og et af de mest hyggelige
rådhuse jeg endnu har set. Projektet har taget mange år, men resultatet har været ventetiden værd. Det er i dag som at træde ind i en
eventyrverden som man kun kender den fra de bedste eventyr.
Byens slot
Man har ikke været i byens kerne før det går op for en, at dette er turistmagnet af de større. Og det i øvrigt velfortjent. Ud over bykernens
idyl er her ligeledes et slot som malet ud af riddertiden. Trafikken går i perioder helt i stå fordi en samling turister mener at det bedste
billede der kan tages af dette slot, sker ved at stille sig ud midt i krydsene. Tolerencen blandt byboerne er måske ikke helt så høj som man
som turist måske kunne ønske, men når det så er sagt, er det faktisk imponerende hvad man lader sig byde. Stående på bjergsiden gør slottet
sig også rigtig godt og man behøver ikke lade fantasien løbe ret længe før man ser riddere i panser og plade ride rundt i området for at
forsvare den lokale kejsers ære. Lige så idyllisk det ser ud, er jeg sikker på, at det har været en hård tid med disciplin, kæft, trit og retning.
Bykernen
Men det er nu alligevel bykernen der i mine øjne løber med prisen som byens absolutte højdepunkt. Godt nok er renovering af de gamle bindingsværkshuse
begrænset til bykernen, men byggestil og form giver et fantastisk indblik i, hvordan det har været at bo i dette område for et par hundrede år siden.
Hvorvidt denne renovering var tiltænkt at skulle være et trækplaster for turister, eller om det blot var en af regimets hyppigt tilbagevendende
former for beskæftigelsesterapi, skal jeg lade være usagt, men ikke desto mindre er det den turistmæssige side der har vundet. På enkelte punkter var
jeg dog en anelse skuffet. Man kan måske undre sig, men det er som om renoveringen ganske simpelt er for perfekt. Murværket ser simpelthen for godt
ud. Alt er lidt for meget i vinkel. Farverne er for perfekte. Hvide mursten er pludselig ikke bare hvide, men hospitalshvide - og sådan kunne jeg nok
blive ved. Det betyder dog alt sammen mindre, for man har formået at beholde stemningen i byen, og byens handelsliv gør da heller intet for at mindske
dette. Kronen på værket er og bliver dog det lille nuttede rådhus. Midt i handelslivets hektiske kamp for omsætning - ofte bestået at dukker udformet
som hekse - ligger rådhuspladsen midt i det hele. Med bjerne som baggrund bliver man øjeblikkelig fascineret af denne bygning. Bittesmå vinduer og
små ubrugelige tårne gør at man hele tiden forventer, at en vidunderlig skøn pige med meget langt hår stikker hovedet ud i håb om at finde sin prins
på den hvide hest. Dette er og bliver et must at se, og bør som jeg ser det stå på listen over alle burde og skal se.
Togdrift
At byens kerne synes at leve og ånde som den gjorde for et par hundrede år siden understøttes så også af at byen frekventeres af de små damplokomotiver
som synes at tilhøre Harzen. Denne bane med massevis af damplokomotiver, der er sat i stand så man tror de lige er kørt fra fabrikken, krydser igennem
landskabet over et meget stort område, og man har skabt et komplet driftsnet af disse oldtimere. Er man i den kategori der kan falde i svime over denne
måske lidt bedagede teknologi, da er et besøg her i området et must. Tag børnene under armen og vis dem den charme som dette giver og lad deres fantasi
blomstre. Jeg er overbevist om, at det vil blive en ferie de sent vil glemme.
Links
http://www.hsb-wr.de
http://www.wernigerode.de/de/
http://www.schloss-wernigerode.de/