Cykling langs Werra Floden

Efter en lang tur med toget (husk at bestille pladsbillet til din cykel også) lander man i det østtyske relativt tæt på floden Werra. Lad det være sagt med det samme - det er ikke nogen stor flod, men derimod nok mere det vi i Danmark kalder en stor å. Tyskerne synes at mangle definisioner på forskellige vandløb. Her er et vandløb en flod og sådan er dét bare. Werra snor sig igennem et let kuperet landskab som alle kan klare at cykle. Der er måske 2 stigninger på hele turen som kræver at man stiger af sin cykel og trækker et par hundrede meter. Men ellers går det mest ned af bakke - ganske let og på fornuftige veje og cykelstier.

Skiltningen er simpel og i starten skal man lige lære at finde dem. Det er små firkantede skilte ofte placeret i 2 meters højde. Når man først har lært at spotte disse går det let og sandsynligheden for at man kører forkert begrænser sig til et minimum - og det vil sikkert være i en af de større byer - som der dog er et par enkelte af.

Er man heldig med vejret er det en fantastisk cykeltur. Her kan man rigtigt stresse af. I det gamle Østtyskland er tempoet i forvejen skruet voldsomt ned i forhold til Vesttyskland. Her tager man mere tingene som de kommer. Det giver ro, og man har også tid til at stoppe og tage et foto i ny og næ.

Thüringen er egentlig ikke kendt for så forfærdeligt mange ting. Én ting er der dog - Thüringer Bratwurst. Det er og bliver et krav at spise Thüringer Bratwurst. Egentlig synes jeg ikke at det er nogen specielt god pølse, men Tyskerne er begejstrede for denne pølse og er villige til at køre det halve land igennem for at købe deres favorit Thüringer Bratwurst ved deres favorit slagter her i området. Det siger måske alligevel lidt om kvaliteten. Slagterne imellem afholdes der konkurrencer om, hvem der kan lave de bedste - og indrømmet - der er forskel på de rigtigt gode og de knap så gode.

Mange af de mindre byer man kører igennem består stort set kun af bindingsværkshuse. Disse er ofte istandsat til UG med kryds og slage. I starten af turen kan man næsten ikke få nok af bese disse bygninger. Byerne bliver til de rene eventyr-byer. Der hersker en stemning som jeg ikke tror man finder ret mange andre steder. Desværre virker byerne om dagen noget nær mennesketomme.

Undervejs passeres massevis af broer af forskellige aldre. Der er alt fra gamle faldefærdige jernbanebroer der krydser Werra floden til hypermoderne motorvejsbroer der gør henover en dal i en svimlende højde. Det hører med til en cykeltur her at stoppe og nyde disse teknologisk vidundre.

Turen kan klares på en 3 - måske 4 dage. Werra floden munder ud i Weser floden. Det sker ved den såkaldte Weser sten. Det er en stem man skal have set - og ikke mindst taget et billede af. Personligt må jeg tilstå, at jeg nok havde forventet mig lidt mere af denne sten, men lad det nu være. Der er her også en camping plads, hvor mange vælger at tilbringe flere nætter, da byen faktisk er ganske køn og tiltalende. Det er også her ved slutningen af turen, at det først rigtig går op for en, at det er en typisk rute for turisterne og at man i området har gjort sig temmelig afhængig af turistindtægterne. Men kan man leve med det - er det en super afslutning på en for sjælen perfekt tur igennem et smukt landskab.