Hotel Phellos

Hotel Phellos er et ganske pænt hotel. Størrelsesmæssigt er det en af byens største hoteller, men det er ikke så stort at jeg vil kalde det en "Senge-borg". Personalet er meget venlige, men deres sprogfærdigheder lader en del tilbage at ønske. Hotellet virker en anelse slidt, men jeg er sikker på, at der vil gå nogle år før man begynder at renovere.

Poolen har en passende størrelse. Man kan svømme baner uden at man støder ind i andre. Der er en rutchebane som mindre børn og ældre kvinder finder morsom. Vi hørte mange hyle og skrige af fryd på turen ned - så det må jo være et godt tegn. Vandkvaliteten synes i orden om end jeg synes man havde en noget afslappet omgang med de kemikalier der om ikke ligefrem dagligt så næsten dagligt blev tilført. Jeg/vi havde ikke problemer med blodrøde øjne og lignende efter at have været i baljen her. Der er et rimeligt antal liggestole rundt om poolen som selvfølgelig bookes ved hjælp af håndklæder af turister fra visse lande (ingen nævnt ingen glemt).

Der er mulighed for Tyrkisk sauna, massage og lignende på hotellet. Vi har ikke afprøvet dette og kan derfor ikke sige noget nærmere om kvaliteten.

Restauranten er glimrende. Maden smagte for det meste ganske forrygende. Det virker lidt som om det er det samme der serveres hver dag, men det er ikke tilfældet. Man har ladet sig inspirere af det turisterne gerne vil have (og det er ofte ting man kender hjemmefra). Fra Danmark kunne jeg finde retter som "pølsemix" (hvilket jeg ikke var specielt imponeret over). De lokale forretter, som der er i massevis af, var dog alle som en glimrende. Hovedretterne var måske ikke vildt inspirerende, men til prisen kan man bestemt ikke klage. Man skiftede mellem 14 forskellige retter. Et 14 dages ophold vil derfor ikke give ret mange gentagelser :-).

Ønsker man havudsigt bør man nok vælge et andet hotel. Alternativt bede om at få et værrelse oppe under taget. Her vil jeg tro, at det var muligt at se vand.

Værrelserne er pæne og rene. Rengøringen gør et godt stykke arbejde. Der er dog ikke ret meget plads at gøre godt med. Vi kunne kun med nød og næppe have vores 3 kufferter i rummet. Der er et skab - og det er hammer dårligt udnyttet! Badeværelset har det et sådan skal have. Alt fungerer, men blandingsbatterierne kræver lidt øvelse.

© Fmlaursen.dk