Dag 17 - Vi gentager en success
Min Ryg og bagdel lider stadig. Det er blevet bedre, men godt er det bestemt ikke. Burde måske være gået til læge, men jeg har ikke den helt store tillid til
lægestanden her i området - ikke at jeg har noget at have det i. Vores venner fra Bayern har planlagt deres dag. Hun vil ud og vandre den tur jeg skvattede på
(forstå det hvem der kan) og han vil ud og flyve med sin paraglider.
Vi indtager vores morgenmad. Jeg er begyndt at tage markant mindre til mig. Jeg tror vi begge har taget ganske pænt på, på denne ferie. Det burde vi i hvert
tilfælde, med det vi har indtaget.
Vi har i dag valgt at gå en tur ud til den nye lystbådehavn. På afstand ser den jo helt fantastisk ud. Den helt rigtige placering for den slags. Roligt vand.
I læ af bjerge og øer. Vi skal dog lige igennem den mest hektiske del af byen. Området omkring busholdepladsen. Her er et kryds man kun kan forestille sig i
de værste marreridt. Og for at det ikke skal være løgn - midt i krydset er der opsat en vandskål til hunde med automatisk fyldning via det samme system der
bruges til at vande alle planterne i byen. Men hvorfor skal den vandskål stå lige midt i krydset? Der er sikkert en historisk begrundelse for det. Jeg kan i
hvert tilfælde ikke finde nogen rationel begrundelse.
Havnen kommer hurtigere end vi egentlig har ventet. Det viser sig at være et "high security area". Vi får lov til at entrere området for at kikke os omkring,
men får bestemt at vide, at det er strengt forbudt at tage billeder. Denne lystbådehavn er vild luksus. Enhver hjemmelært bådfører vil kunne parkere en
storebæltsfærge her. Der er oceaner af plads mellem bådebroerne. Vandet er krystal-klart. Der ligger ingen affald nogen steder. Her er poleret som var det
ydersiden af en sejlbåd klargjort til den kommende sæson.
Området har - som fruen så elegant udtrygte det - alt, hvad man har brug for. Der er en restaurant og en dykker-shop. Og hvad har man så egentlig mere brug for?
For enden af området er der nogle ferielejligheder som sikkert koster spidsen af en jetjager per dag. Det ser rigtig godt ud - faktisk det bedste byggeri jeg
har set her i området. Bag disse bygninger er der så en klub (med restaurant og badeområde). Vi går en hurtig tur igennem her. Ophold her koster 25,- TL og bare
kikker man på en vandflaske da skal man betale for den. Stemningen er rolig og afslappet. Det her er dyrt og eksklusivt - ingen tvivl om det. Men har man
finanserne, da kan jeg sagtens forestille mig, at det er sagen. Men for vores pengepung er det mere et spørgsmål om, hvor hurtigt vi kan/skal komme ud herfra.
Vi fortsætter lidt længere ud af byen. Finder en ledig plet på stranden. Fruen hopper i vandet her. Første kommentar er: Det er jo pis-varmt her. Lidt senere
finder hun dog en kold ferskvandskilde, og så er alt godt igen. Vi holder øje med vores bayerske ven i sin paraglider. Han hænger på siden af bjerne her. Han
har i en længere periode hængt over den sti som hans kone er på vej ned af (vi får senere at vide, at de her har talt med hinanden). Vi bliver enige om, at det
nok er ved at være tid til at komme tilbage, hvis vi vil have nye og friske landingsbilleder i kassen.
Men der kommer ingen paraglider. Vi kan ikke finde ham nogen steder. Vi render ind i hans kone efter en god halv time, og hun er ved at være nervøs. Vi kan
ikke se ham nogen steder. Vi forsøger at berolige hende, men det er på den anden side svært, når vi ikke selv føler at alt er som det skal være. I næsten 2
timer valser vi rundt og stirre efter bevægelser langs klippevæggen.
Først kl. 14:00 kommer han til syne. Det er ca. 2 timer senere end forventet. Der er lagt i kakkelovnen. Han gør klogt i at beholde sin hjælm på når han er landet.
Landingen følger ca. 30 minutter senere. Det bliver ikke helt en gentagelse af gårsdagens katastrofale "røv-landing" - men på den anden side set ikke bedre. Han
er nået til den konklusion at vi bringer ham uheld, så han beder os - med et smil på læben forstår sig - om at forlade havnen. Hans kone har været meget urolig -
og ret beset forstår jeg det godt. Han får en sviner af en gang skæld du. Han er fuldstændig paf. Vi forsøger det bedste vi kan at hælde olie på vandene. Men
når alt kommer til alt, har de vist bare glemt at aftale mellem hinanden, hvornår de ville se hinanden igen.
Vi tager herefter en båd ud til La Moda som i går. Vi nyder den sidste dag i solen og får en dejlig rød næse.
Aftenen udnyttes til at pakke kufferter og få betalt det vi skylder på hotellet.