Dagbog

Siden midterne af '80erne har jeg gjort det til en vane at skrive dagbog når jeg er på ferie. Indrømmet er jeg ikke så god til det som jeg har været. Det betyder, at jeg ofte sidder med nogle slidte notater når jeg kommer hjem, som jeg så skal genopfriske mine minder med. Det kan derfor godt være, at det der står her i nogen grad er fri opfindelse, men samtidig kan jeg love, at det er tæt på de oplevelser vi havde.

Dagbogen er egentlig ikke tænkt som noget der skal publiseres. At jeg sætter dette på "Indernettet" skyldes ene og alene, at så kan jeg selv læse det uanset, hvor jeg er. For mig er det en glimrende måde at genopfriske mine ferier på, når jeg sidder en mørk vinteraften og gennemlæser det jeg har skrevet. En dagbog er en kronologisk fortælling af mine/vore oplevelser og derfor kan det til tider godt virke som om der er gentagelser - men tro mig - på denne tur var der faktisk en masse gentagelser. Vor bevægelsesfrihed var i nogen grad begrænset af baglandets bjergrige terræn.

Læs denne dagbog og lad dig eventuelt inspirere til at gøre noget lignende, eller måske lade dig overbevise om, at Kaş enten er eller ikke er stedet for dig.

© Fmlaursen.dk