Dag 16 - Hviledag
Efter gårsdagens styrt på den Lykiske sti, er jeg lidt handicappet. Jeg kan godt gå, men det kniber noget med at sidde. Natten har været lang, da jeg ikke har kunnet vende mig i
sengen uden at det gør sindsoprivende ondt. Det er derfor med noget langsomme bevægelser, at jeg får mig kantet ud af sengen og ud i badeværelset, hvor søvnen skylles væk.
Vi taler med nogle af vores nye venner fra Bayern. Manden vil gerne ud og flyve med sin paraglider og fruen vil sørme også gerne prøve - som vedhæng sammen med en af de mange
udbydere af prøveflyvning. Vi bliver enige om, at vi laver en fotomontage af deres landinger på havnen i Kas. På den måde får vi noget af dagen til at gå og samtidig får vi
endeligt lidt andre motiver end de sædvanlige billeder af en horisont i dis.
Vi står klar med kamera og mit gode gamle Olympus er monteret med det største zoom jeg har. Fruen er indstillet på at filme. Jow - det her skal nok blive sjovt. Vejret er fint,
solen skinner og himlen er blå. I det fjerne er himlen dog noget skyet og mod vest ser det ud til at regne - men her er alt helt som det skal være.
"Hun" lander som den første af de 2 - men som den 3'je bland de 6 personer der har købt sig en prøveflyvning. Da vi ikke aner, hvilken paraglider hun sidder i, er vi derfor
nødsaget til at fotografere alt, hvad der kommer ned fra himlen. Det er også godt sådan - det giver os nemlig mulighed for at øve i forvejen. Øvelse gør som bekendt mester.
Vi får nogle glimrende billeder i "kassen". Farverige og kniv-skarpe. Sådan vil vi gerne have det. "Hun" er pavestolt og - sådan lidt i overført betydning - ikke til at få
ned på jorden. Smilet går fra øre til øre og da først hun begynder at tale, da er det en ordstrøm uden ende. Ca. 20 Minutter efter kommer han ned. Ikke helt vant til at lande
på den lille plads der er her ved havnen - og det kan ses. Det bliver til en rigtig "røv-landing" - men alt OK. Vi morer os gevaldig og kommer med passende spydige kommentarer.
Han vil gerne, at vi sletter det vi har optaget. Det kan bare ikke lade sig gøre. Det må han leve med.
Efter at vi har afsluttet dagens "foto-shooting" tager vi en båd ud til bugten vest for Kas. Vi finder Hotel La Moda og den dertilhørende restaurant. Vi anvises en plads og
køber os lidt at drikke. Fruen kaster sig hurtigt i bølgerne med kamera og det hele og filmer adskillige skilpadder. Hun mener umiddelbart, at der er 6 stykker i området, og
de lader sig ikke sådan skræmme væk - i hvert tilfælde ikke så længe man ligger med en snorkel i overfladen.
Her er også adskillige mindre blæksprutter (Calmara). Fruen fascineres af deres farvespil, og der optages flere film af dette. De er - som den slags nu er - en kende nervøse,
så det er ikke muligt at dykke ned til dem og fotografere dem fra øjenhøjde. Det bliver derfor til billeder sådan lidt fra oven - og det giver sjældent de bedste resultater.
Men fruen er tilfreds - og når alt kommer til alt, er det jo ligesom dét der tæller.
Jeg får slikket sol og plejet min ømme ryg/bagdel. Det forudsætter dog, at jeg sidder på en helt bestemt måde - og det er ikke lige den måde som er tiltænkt da man designede
de liggestole der er her. Nej - det er stadig ikke godt, og der vil sikkert gå nogen tid, før det bliver godt igen.
Ved 5-tiden tager vi en båd tilbage til Kas. Tager et bad og så er det også langsomt spisetid igen. Vi går en kort tur igennem Kas by. Jeg må indrømme, at jeg er ved at have
nok af den Basar-mentalitet der er overalt. Det kunne være meget værre - men for mig er det nok. Jeg vil gerne hjem - men må lige vente et par dage med dét.