Dag 10 - heldagstur
Fruen har under hele turen ytret ønske om at deltage i dagens heldagsudflugt med Mavi-diving. Der er altså ikke nogen vej tilbage - den tur skal vi i dag med på.
Vi har valgt at stille vækkeuret kl. 07:00 - 10 minutter senere end vi normalt stiller det. Og det er godt sådan - vi kan bruge hvert et minut vi kan få. Da vi gik i seng i går
snorkede fruen efter ganske få minutter - og jeg fulgte trop sekunder senere. Vi er ganske godt trætte begge to.
Efter en hurtig opfriskende tur under brugseren går det til dagens morgenmad der til forveksling minder om det vi har fået serveret de andre dage. Jeg har noteret mig, at en af
gæsterne fra Bayern - en frisk ung mand i sine bedste teenage år - har medtaget sit eget glas Nutella. Er jeg måske misundelig på ham? Folk der tidligere har læst mine rejseberetninger
ved, at Nutella for mig er en livsnødvendighed. En livsnødvendighed jeg indtil videre har valgt at gå en del på kompromis med på denne tur. Jeg nøjes med at indtage det surrogat hotellet
stiller til rådighed. Jeg håber kroppen kan holde til dette.
Vi iler ned til havnen og kommer som nogle af de sidste. Vi kan med det samme konstatere, at der ikke er 10 liters flasker til begge dagens dyk til os begge. Det kan vel bedst af alt kaldes
sløseri fra arrangørens side, da man flere gange har fortalt os, at man har rigeligt 10 liters flasker på basen. Båden ligger fra kaj, og da vi monterer udstyret kan vi oven i købet konstatere,
at den ene af de to 10 liters flasker ikke er blevet fyldt. Ergo må jeg afgive min. Lad det være sagt med det samme - det er ikke noget jeg gør af min bedste frie vilje, men noget jeg gør,
da konen stadig omtaler hendes ryg som øm.
Vi skal i dag sejle i en time ud til en ø der oversat til dansk har et navn der betyder noget så fint som "øen med det gule græs". Det navn har man nok fundet på en efteråsdag efter en længere
tørkeperiode. Vi bliver bedt om at krybe i neoprenen i god tid, da det vil tage lang tid at ankre båden op - og når det er sket vil båden rulle som gal. Inderst inde har jeg en mistanke om,
at det også er for at give os en overlevelseschance skulle båden kæntre under manøvren... Der går næsten 20 minutter med at få båden bundet til diverse steder, men så er kaptajnen også tilfreds.
Han skal i øvrigt roses - jeg synes han og resten af besætningen generelt gør et rigtigt godt stykke arbejde. Mens alle står og skumsveder, breafes vi om det vi kan se. Breafingen minder til
forveksling om de andre dyk vi har deltaget i. Der loves alverdens spændende dyreliv - hvis vi altså bare lige finder det. Vi skal igen ned og ringe anseelig dybde og bla bla bla. Jeg er ked
af at måtte sige det, men dykningen her keder mig bravt.
Og det passer meget godt med det vi kommer til at opleve. Vi ringer næsten 30 meter på dette dyk og finder igen stort set ingenting. Jeg er umådelig glad for, at jeg ikke har taget mit kamera
med. Det ville ikke have givet mening. Jeg kan også konstatere, at fordi jeg ikke har kamera med, da kan jeg også lade endnu et kg bly blive tilbage på båden. Jeg må tilstå at jeg gang på gang
er imponeret over, hvor lidt bly man har brug for på disse kanter. Det er jo næsten brakvand vi svømmer rundt i.
Bundtiden bliver præcis 60 minutter, men så sidder der også en guide på bunden under båden og dikterer, at det er ved at være tid til at komme om bord! - Sådan kan man jo også gøre det. Da alle
er om bord hæves ankeret med det samme og der sejles mod øst i ca. 20 minutter til vi ligger i læ af den næste ø.
Der fremtrylles nu et glimragende måltid mad som vi alle nyder. Udstyret gøres klar og vi tager alle en slapper til klokken bliver 14:00. Så er det tid igen. Endnu engang loves vi at der her er
krebs uden ende. Store fisk og masser af skildpadder. Og for at sige det med det samme - vi så intet af den slags! Jeg glæder mig endnu engang over, at jeg har ladet kameraet ligge. Det ville
have været spild af god kraft at have slæbt det med her.
Efter end dykning går turen tilbage til havnen. Vi valser næsten alle sammen op til "centret" og samles her til en hyggelig gang komsammen omkring et havebord. Der bestilles læskende drikke og så
går snakken ellers. Noget af det der siges forstår vi oven i købet. Vi er måske ved at lære dialekten lidt at kende. Vi formår sågar at få turens enlige franske dykker til at snakke også. Jeg får
frisket lidt skole-fransk op igen - 30 år efter... Indrømmet - det er ikke min største success jeg her har.
Tiden går og vi trasker tilbage til hotellet og hopper under brugseren. Det er nødvendigt - vi har igen svedt tran. Aftensmaden er igen glimrende. Farsbrød er dagens menu. Vi forspiser os
begge og beslutter os for at gå en tur ned i byen. Vi skal også have hævet lidt Tyrkiske Lire så vi kan betale for dykningen. Jeg har 2 forskellige danske kreditkort med og de giver mig maksimalt
mulighed for at hæve 600 TL på hver af disse. Fruen har et tysk kreditkort af samme navn. Uden at maskinen brokker sig hæver hun 1000,- TL. Jeg må have en snak med min bankrådgiver om den slags.
Alternativt er det vel et signal om, at det er ved at være tid til at skifte pengeinstitut.
Vi valser hjem - børster tænder, kikker billeder og skriver dagbog. Og sådan får man i en fart bugt med en lang dag. I morgen vil fruen igen ud og dykke. Indrømmet jeg gider ikke men følger med
for husfredens skyld.