Dag 8 - Da Capo

Vi er stadig i den del af vores ferie der omhandler dykning. Vi aner bare aldrig helt, hvor turen går hen dagen efter. Det er derfor med lidt spænding, hver gang vi tager af sted. Jeg har i nat drømt, at jeg har kørt cykelløb mod 2 gravide kvinder... Jeg ved ikke helt, hvad der er galt med mine drømme hernede. Jeg tror vi spiser aftensmad for sent - og måske også for meget.

Nuvel - efter en lang og mildest talt mærkelig drøm ringer vækkeuret sådan lidt i 07:00. Jeg når kun lige at vågne, så falder jeg i en dyb søvn igen der kan minde lidt om koma. Der går næsten en halv time før jeg får øjne og så springer jeg ud af sengen - ikke fordi jeg er frisk, men fordi jeg ved, at dersom jeg ikke gør det, da kommer jeg ikke ud af fjerene (som her blot er et tyndt lagen). Efter en hurtig tur under bruseren går det til morgenmadsbuffetten, hvor de sædvanlige ingrediencer intages i passende mængder.

Turen til havnen er i dag under ledsagelse af et par fra Bayern. De er et lidt ældre ægtepar - i hvert tilfælde ældre end os - og er ret hyggelige at være sammen med. Dem tror jeg godt vi kunne få lidt sjov sammen med. Vi viser dem, hvor de kan tanke rent drikkevand nede på torvet og så tager vi til båden. Båden er allerede nu - næsten 20 minutter i afgang - så godt som fuld. Der er kommet 2 personer til: "Den lille fjer og hans ven". Det er 2 herrer i 150+ kg klassen. De har gjort sig brede ved siden af os på båden, og er i gang med cigaret nummer hvad ved jeg - og flere kommer til.

Første tur er til det rev vi besøgte som det første. Hedder noget med en flyvefisk - ikke fordi der er flyvefisk, men fordi fiskene flyver forbi en når der er strøm her. Det er der heldigvis ikke - for så var jeg ikke gået i! Fruen husker tydeligt den skildpadde vi så her den første dag, og i dag har hun hendes kamera med - så den skal altså foreviges - og det før nogen af de andre får en chance for at komme i nærheden af dyret.

Fruen stikker en kurs der afviger markant fra det vi har fået at vide under breafingen. Ikke at det gør så meget, for skildpadden er væk. Ingen får set så meget som skyggen af dette kreatur. Skuffelsen er derfor enorm. Vi får hverken set alle de nøgensnegle der angiveligt er her ejheller får vi som sagt set skildpadden. Jeg havde egentlig truet med ikke at tage kamera med, men gjorde det alligevel. Men der var end ikke grund til så meget som bare at tænde for dyret. Lidt over en time var vi nede - og sjældent har jeg haft så lidt ud af et dyk som dette. Så er det jo rart at vide, at vi kommer til at betale 25,- Euro for fornøjelsen.

© Fmlaursen.dk Efter at alle er kommet om bord går turen videre til vraget af en flyvemaskine der er blevet sænket i en bugt ca. 30 minutters sejlads fra første dyk. Der er tale om en DC3 som har haft sin indsats i det tyrkiske luftvåben. Dykkercentrene har i fællesskab købt og klargjort denne propel-flyver og sænket den her. Sigten viser sig ikke at være den bedste, men alle kan dog finde denne attraktion. Det er noget med at hoppe i vandet og så ellers lade sig svæve ned på en 18 meters vand og så er man der. Her kan alle finde vej. Efter en 10 minutters tid er der så mange dykkere på denne flyver, at vi mister enhver lyst til at blive hængende her. Vi drager videre og finder en stor græs-slette. Her kommer der i den efterfølgende halve time 2 mindre skildpadder forbi. Det er selvfølgelig bedre end ingenting - men de er udenfor fotografisk rækkevidde. Fruen er derfor ikke just "happy".

Vi svømmer lidt omkring sådan uden mål og møder på et tidspunkt to andre fra holdet der vifter hektisk med armene. Det er tydeligt, at de har set noget ophidsende - og det har de faktisk. 4 mindre blæksprutter. Bedre kendt som Calmare. Det bliver så til en foto-session med disse af ca. 10 minutters varighed. Men ellers er der altså ikke mere at skrive om her. Der var absolut intet andet at komme efter. Vi svømmer ud til båden og efter 5 kvarter i vandet har vi begge stadig på den høje side af 85 Bar tilbage på flaskerne. Egentlig burde vi blive her i 30 minutter mere, men jeg tror ikke nogen af os vil være i stand til at finde mere af interesse.

Dårligt nok om bord går turen hjemover. Det er først ved indsejlingen til havnen, at jeg får min velfortjente The (med 2 stykker sukker). De har godt nok travlt med at komme hjem alle sammen. Måske med god grund - i aften skal der være natdyk. Fruen vil egentlig gerne med, men er bange for at hendes ryg ikke kan holde til det, hvorfor hun undlader.

Vi går hjem til hotellet og hopper i poolen en times tid. Den er stadig dejlig varm, men det er tydeligt, at luften er blevet koldere. Jeg tror ikke vi har 30 grader mere og dermed er vandet i poolen varmere end luften. Det kan da godt være, at vi er svære at hive op. Men efter en time er vore hænder så rynkede, at vi mener, at vi ser 40 år ældre ud end vi er. Vi skynder os derfor at klæde om og går en tur ned i byen - efter at have aflagt de i klipperne indhuggede gravpladser et pligtbesøg - og handler ind i den lokale "BIM" (Et Tyrkisk svar på Aldi). 2 store 1½ liter sodavand og 1½ liter vand bliver til 3,50 TL (ca. 8 kr - 2014). Det kan man vist ikke brokke sig over. Med rygsækken fuld går vi til havnen og sidder og nyder stemningen på molen. Det koster så lige den ene sodavand...

Aftensmaden er i aften igen fisk. Måske lidt tør, men bortset fra det velsmagende. Igen er der Spaghetti til fisken. En glimrende en af slagsen. Jeg spiser mig igen kuglerund. Efter at have checket diverse mail-adresser går vi på vej til vores hummer forbi det lokale pool-bord. Det er ledigt. Den slags skal udnyttes og vi tager lige 2 spil (bordet er vind og skævt, men det er jo fælles for alle, så ingen har fordele andre ikke har) inden vi begiver os det sidste stykke til vores værelse. Her kikkes der billeder og skrives dagbog.

Alt i alt vel egentlig en vellykket dag.