Dag 6 - lidt mere dykning

Fruens ryg har det markant bedre efter at den lokale Reiki instruktør (massage) har udøvet sine mirakler på fruens ryg og baller. Der er indtruffet en ladning dykkere på hotellet som vi har en mistanke om skal med på turen i dag. De taler tysk med en tyk accent der leder tanken hen på München - enkelte er for mig så godt som umulige at forstå. Men med en regulator i munden kan det vel være ligemeget.

Vækkeuret - alias mobiltelefonen - kimer højt og intenst da klokken er 07:00. Vi føler os begge noget møre og det kræver næsten overmenneskelige evner at komme ud af køjen. Magneten der er indbygget er ganske simpelt for god. Det lykkes dog efter en 20 minutters tid. Det gør dog at vi er lidt bagefter tidsplanen for en sådan morgen. Vi må derfor skynde os lidt med morgenmaden. Det gør så ikke så meget, da vi grundet mistanke om en større bølgegang ikke ønsker at fylde maven mere end, hvad nødvendigt er.

Kl. 09:15 er vi ved båden og det er vores kommende sydtyske "venner" så også. Med det samme erkender vi, hvor godt vi har haft det på båden de sidste par dage. I dag er der pakket - om ikke ligefrem til kanten/rælingen, så da i hvert tilfælde mere end de andre dage. Snakken går lystigt og vi introduceres til sydtyskerne. De viser sig at være nogenlunde normale mennesker og de fleste af dem vil da også gerne i snak med os. Nogle af dem forstår jeg sågar også...

© Fmlaursen.dk Dagens første dyk er ved "Canyon". Det er en dyb spalte mellem 2 klipper. Den går fra en 12-14 meters dybde og ned til næsten 30 meter. Indrømmet - det er ganske imponerende at svømme her, men fisk er der stadig ingen af. Det man kan blive lidt imponeret over her er bobler fra de dykkere der tumler rundt nede ved bunden. I bunden af denne spalte er der en hule. Her kan der lige nøjagtig være 2 personer inde. Der er kø ved indgangen - og det selv om vi er de første der springer i vandet. Og folk kan jo selvfølgelig ikke få sig snøvlet færdig. Angiveligt er der krebs her i denne hule - jeg så dog ingen. Igen er det for mig udsigten ud af hulen der er det spændende og flotte. Havet her er blåt - og det er som at kikke på et blåt lærred. Desværre er der så bare ikke ret meget at se på her andet end den blå farve.

Videre går det til et vrag der ligger ikke så langt herfra. Det er en bunke gammelt jern fra et græsk skib der løb på grund her for nogle år siden og som man selvfølgelig fra tyrkisk side besluttede sig for at sprænge til pindebrænde. Og det må siges at være lykkedes sådan nogenlunde. Det er i hvert tilfælde helt sikkert, at det aldrig bliver til båd mere. Men derudover kan jeg kun beskrive det som en gang gammelt jern. Jeg kan ikke falde i svime over gamle skibsvrag. Jeg synes de er kedelig og de hører ikke til her på bunden af havet. Jeg ved godt, at jeg ikke deler den holdning med ret mange andre. Men ikke om jeg kan få mig selv til at dykke ned til 40 meter for at se endnu mere af alt det gamle jern her.

Videre går det rundt om en pynt. Helt ærligt er der ikke noget at se på. Vi finder halen af en større fisk der dog umiddelbart efter forsvinder ind i klipperne, og vi finder aldrig mere spor af dette kreatur. Og dét var så egentlig det. Ikke imponerende, men måske mere at betegne som et hyggeligt dyk. Alle foto taget på denne tur er mildest talt ikke meget værd. Jeg håber inderligt at fruens er bedre. Der er bare ingen farver at se nogen steder.

Vi er af venner blevet anbefalet et besøg på Restaurant Ora. Den ligger ved havnen og i dag har jeg lyst til lidt at spise mellem de 2 dyk. Så da vores båd ligger til i havnen, da tager vi herhen. Menu-kortet er lidt broget, men det gør nu ikke så meget - vi tager de 2 billigste tilbud på kortet - for det første er vi ikke voldsomt sultne, og for det andet vil vi ikke springe i havet med stopfyldte maver. Maden fejler som sådan ikke noget - men nogen sensation er det nu ikke. Da glæder vi os stadig til hotellets aftenmenu som måske heller ikke havner i Michelins manual over gode restauranter - men vi er tilfredse med det vi får.

© Fmlaursen.dk Andet dyk skal egentlig gå til Oasis (hvad det så end dækker over) men da vi kan se, at der allerede ligger en større båd med dykkere her, besluttes det med kort varsel at ændre destinationen til et helt andet sted. Navnet kan jeg selvfølgelig ikke huske, men det er egentlig også lige meget. Her er der søgræs i rå mængder. Lidt fisk som måske ikke er helt så nervøse som de fisk vi ellers har set, men ellers er det stadig mest et spørgsmål om at studere stenformationer. Vi finder - eller måske jeg her bør skrive jeg - som de eneste - en Octopus. Den er godt gemt, og det er faktisk kun et øje og dens "åndings-rør" som vi kan se. Jeg forsøger at tage et par billeder, men Octopusen skjuler sig endnu mere, og jeg synes bestemt ikke at billederne bliver noget (alle forsøg viser sig i den grad ufokuseret). Håber fruen har mere held med hendes optagelser (selvfølgelig har hun dét). Alternativt håber jeg at vi kan Gimpe billerne bedre. Det er som om Blitzen ikke rigtig kan bidrage med noget i dette klare vand - og det selv på 15 meter.

På hjemturen bliver jeg lidt sur. Jeg indrømmer gerne, at fruen og jeg har nogle ret lange dyk. Vi er de første der går i baljen og de sidste der kommer ud. Men i det øjeblik vi er om bord, da startes motoren og så går det i større bølgegang hjemover. Det er altså sin sag at komme ud af en tætsiddende våddragt når man kastes fra side til side i de pæne bølger. Det tager derfor lidt længere tid og da jeg endelig er klar til at indtage den kop the som man tilbydes på turene her og deltage i den sociale snak der er her omkring, da hældes resterne i opvasken og sukkeret gemmes væk. Altså intet til mig! Jeg bliver sur - ikke over, at jeg ikke får en kop the, men princippet i at man har så travlt med at komme hjem, at sidste man på holdet ikke mere kan blive en del af holdet. Her skal jeg have fundet en måde at få det budskab over på.

Hjemme på hotellet kaster vi os en tur i poolen og derefter det store aftenbrusebad. Hvor er det bare en fornøjelse! Mens konen ligger sig og tager en god time på øjet kopierer jeg billeder og skriver dagbog. Så er det ellers afgang til aftensmaden. I aften vil vi tideligt i seng. Så trætte som vi var her til morgen vil vi ikke være i morgen!