Dag 5 - En slapper

Vi har i dag mere eller mindre frivilligt fået indlagt en tvangspause i vores dykning. Det gør nu ikke så meget, for fruen har stadig - trods gårsdagens massage - lidt ondt i ryggen, så den vil vi skåne. Vi kan derfor sove længe - hvilket vil sige, at vi vågnede op sådan ved 07:10 tiden. Men sådan rigtig vågne var vi ikke. Personligt er det for varmt for mig. Jeg har sovet alt andet end godt. Har haft en slags marreridt hele natten, hvor jeg har drømt om aliens fra det ydre rum der har indtaget jorden for at finde 2 bordplader der passer sammen. Noget forfærdeligt pjat, men det har gjort, at jeg ikke er sådan helt ovenpå.

Morgenmaden indtages i ro og orden sammen med en skøn blanding af danskere, tyskere, englændere og så naturligvis tyrkere. Morgenmaden er let genkendelig fra de andre dage. Men genkendelsens glæde er jo som bekendt ikke noget man skal kimse af (ved du - læser - hvordan man kimser??). Da vi ikke skal dykke, har jeg heller ingen problemer med at fylde godt på mavesækken. Mens vi indtager morgenmaden går vi i gang med lidt planlægning for dagen.

Det første der skal ske er at konen igen skal til en gang massage. Det der i går aftes blev startet skal gøres færdigt. Vi går derfor ned til den lokale Reiki Master Instructor eller hvad han nu kalder sig. Og straks går han i gang. Han finder ud af, at de problemer der har været i den ene side også findes i den anden side - måske bare ikke helt så udtalt, og så får fruen ellers massage til den helt store guldmedalje (og for 80 TL) - og et par blå mærker (mener hun selv). Men bagefter er hun helt tilfreds med resultatet, og er klar til at vi indleder en større spadsertur. Men først skal vi lige køles lidt af i hotellets pool. Om morgenen er vandet her en anelse koldere end om aftenen, og det vil vi så lige gøre nytte af. Det bliver til en god halv time i vandet - og tror det eller lad være - bagefter sveder man nøjagtig lige så meget som før.

Vi klæder om og går en tur ned i byen. Målet er først og fremmest at få tanket lidt vand på vores flasker, og herefter går vi en tur til busholdepladsen. Vi vil se om vi kan finde en busplan. Vi har gjort det til vane at rejse med bus rundt i landskabet når vi er ude og rejse. Det er som regel billigt og som oftest også relativt effektivt. Men det her er et totalt kaos. Lige nøjagtigt det kaos som jeg havde en forventning om at møde, inden vi rejste hjemmefra. Så vidt jeg kan finde ud af findes der her flere busselskaber, og der findes ikke én bus plan. Busejerne lejer sig så ind på en rute som de så håber at kunne tjene lidt mønt på. Det virker egentlig mere som en slags taxi-service (Taxi = Taksi). Vi må derfor efter næsten en halv time give op - det her er noget rod for viderekommende. Måske er lørdag bare ikke lige dagen, hvor man skal spørge efter en busplan. Vi beslutter os for at prøve igen på et senere tidspunkt.

© Fmlaursen.dk Vi bliver enige om, at det må være tiden for, at vi forsøger at aflægge det lokale teater et besøg. Det er et græsk friluftsteater der er bygges ca. 100 år før Jesus valgte at blive født. Angiveligt blev det så restaureret i 141 efter Jesu fødsel - efter at et jordskælv vel har rystet området godt og grundigt. Men siden da er det vist bare gået ned af bakke for dette bygningsværk. Det er dog alligevel et imponerende byggeri, der her er lavet. Man mener, at der har været plads til ca. 4000 tilskuer - og det er jo dog trods alt en slant.

Vi nyder det her et stykke tid. Udsigten over bugten er glimrende og der er lidt vind til at køle os af. Bare ikke helt nok. Vi går om på den anden side af en bakke og her finder vi så en af de mange begravelsespladser der er bygget ind i klipperne. Dette her er dog mere en bygning som det utrænede øje godt kunne forledes til at tro er lavet af beton. Det er dog tomt, og det er vist mange år siden nogen sidst har hvilet her.

Vi går tilbage til byen og bevæger os stille og roligt mod havnen. Fruen vil ud og bade - og den slags skal man selvfølgelig tage alvorligt. At badestranden så selvfølgelig er i den modsatte side af byen er jo noget helt andet. Men vi er jo frisk til fods, så hvad betyder det. Jeg har dog ikke den helt store lyst til at hoppe i bølgerne. Der er simpelthen for mange personer på det badeanlæg. Dertil egner mine manglende sociale gener sig ikke. Vi arrangerer os derfor sådan at konen bader, mens jeg finder en skyggefuld plet ved dykkercentret og her venter jeg så på hende mens jeg kikker lidt på de billeder jeg har optaget de første dage her i Kaş.

Jeg får at vide af Dykker-mutter, at der ca. 3/4 km herfra er en badestrand som ikke er så belastet af turister. Det lyder interessant, så da konen kommer forbi, foreslår jeg at vi lige vandrer en tur derhen. Hvad man ikke lige havde fortalt mig var, at man skal forcere en bakke, der ikke er uden udfordringer. Men det gik. Jeg svedte så bare lidt mere. Vi finder stranden og det kan godt være, at der ikke er så mange turister, men der er stadig mange badende gæster. Vi overvejer det til et senere tidspunkt, og går derefter tilbage til hotellet, hvor vi endnu engang afprøver poolen. Poolen er så i løbet af dagen blevet 10 grader varmere (følt). Ikke noget med at blive kølet af her.

© Fmlaursen.dk Vi kan konstatere, at der er kommet russere på hotellet nu. Det skal nok blive spændende hvordan det kommer til at gå. Det er godt nok ved at blive en noget blandet skare her. Der er også kommet nye friske dykkere til, som i aften skal have meldt sig til ved Mavi Diving dykkercentret. Der bliver vist trængsel på båden i morgen.

Efter en tur under bruseren er det tid til en slapper. Vi smider benene højt og venter på at klokken bliver 19:30 så vi kan gå til aftensmaden. I aften har vi indtrykket af, at der skal ske et og andet nede i byen. Der er sat store skilte op og torvet er pyntet. Vi kan dog ikke se, hvad det er der skal ske (vi er lidt rustne i det Tyrkiske... endnu).

Aftensmaden er stadig en nydelse. Hovedmåltidet er noget hakket oksekød på pinde. Det smager ganske udmærket - og så er der jo alle forretterne som hver og en er ganske lækre. Vi har dog travlt. Får checket Ebay og fruen er nu deprimeret. Hun har udset sig en næsten splinterny våddragt som hun vil købe for 90,- € - og den er en dag før aktionen stopper på 91,- €. Dermed er den ikke så interessant som den har været. Vi lukker PC'en - henter vore kameraer og iler ned i midtbyen.

Det vrimler ganske vist med mennesker i midtbyen - men det gør der jo hver aften. Umiddelbart kan jeg ikke se, at der er noget der er anderledes end de andre aftner vi har været her. Her er det så at jeg kommer i tanke om, at det vist er i dag, at den Tyrkiske Præsident indsættes. Den slags skal jo markeres - men åbenbart ikke med festligheder. Vi kan derfor skuffet gå hjem igen. Dette gør vi så også da klokken næsten er midnat. I nat tager vi en mobiltlf med som vækkeur - det bliver vist nødvendigt til i morgen tidligt.