Dag 3 - Første dag med dykning

Efter at vi i aftes fik klargjort dykkerudstyr til den helt store medalje - og samtidig konstateret, at vi har glemt et par småting som dog ikke er vitale, skal vi i dag så ud og have vores første dyk her i Kaş. Vi har hørt, at der skal en 14-årig med, som ikke har så forfærdeligt meget erfaring. Vi har derfor en forventning om, at det første dyk her bliver et roligt dyk (og hvem ved - måske 2).

Men inden vi når så vidt skal vi jo lige vågne først. Vi orkede jo ikke at hente en mobil fra vores værdiboks der er placeret ved receptionen for at have et vækkeur denne morgen. Vi er derfor henvist til vores indre ur - og det ur må vi konstatere gik denne morgen helt og aldeles præcist. Kl. 06:50 slog vi begge øjnene op og der blev straks kø på det lille hus. En lille time senere var vi dog klar til at gå til morgenmad.

Morgenmaden havde en slående lighed med dagen før. De enkelte ingridiencer var måske ikke placeret helt som de var i går, men hovedindholdet var det samme. Uanede mængder af grøntfodder. Jeg noterede mig dog, at det lidt grovere brød, som alt andet lige er bedre end det lyse, ikke var at finde nogen steder i dag - I dag kun blødt brød som oven i købet virker som om det er fra i går. Men alt i alt vel OK. Jeg er spændt på, om jeg om 2 uger har samme holdning.

Vi pakker vores kuffert med dykkerudstyret og slæber os ud til parkeringspladsen, hvor vi har en forventning om at blive hentet. Og til alt held viser det sig at vores forventning holder stik. I en for dykkercentret ny bil (som allerede nu ligner et væltet lokum) smides vores kuffert ind bag, og vi forsøger at presse os ind på bagsædet - hvilket ret beset kun lykkes delvist. Sædet er rykket helt frem, og der er ikke plads til vores ben. Dem må vi smide op på sædet. Men det går alligevel, da vi stort set kun lige skal ned af bakken til havnen, hvilket kræver en større omvej igennem byen.

Efter at vi har hentet en frisk forsyning vand fra den stedlige brønd på byens torv (bemærk der er 2, hvoraf den ene angiveligt bestemt ikke er drikkevand), går det ellers mod syd ud til nogle små øer ikke langt fra Grækenland. En fisker har ankret op lige der, hvor vi angiveligt skal ligge. Kaptajnen gør hævd på ankerpladsen alene på grund af bådens størrelse og en - synes jeg - lidt flabet mådet at sejle rundt om fiskerbåden på. Nå ja - survival of the fittest.

Vi breafes om, at stedet her kaldes "The Flying Fish", hvilket ikke skyldes, at der er flyvefisk, men at der her som regel er så meget strøm, at fiskene heller ikke kan holde fast her. I dag skulle der dog angiveligt ikke være strøm. Her har jeg så mine betænkeligheder. Jeg er ikke og bliver aldrig nogen stor fan af strøm efter at jeg for mange år siden havde et par kedelige oplevelser i Lillebælt. Men i vandet det går og visse steder her på denne klippe er der også begrænset med strøm - men guderne skal vide, at der andre steder er rigeligt af slagsen. Jeg begynder at skyde kameraet ind, men selv det volder lidt besvær. Der går ganske simpelt for lang tid imellem, at jeg får fotograferet - og specielt under vand.

© Fmlaursen.dk Fisk er der ikke mange af - det er nok fløjet et eller andet sted hen. Der er lidt nøgensnegle og lidt enkel bevoksning. Alt sammen noget som jeg ikke kan fotografere med mit kamera, da jeg ikke har den nødvendige Macro-linse. Øv! Så sker det dog - nogen vifter nærmest panisk med arme og ben, og vi må straks hen og se om det virkelig er noget der er værd at kikke på. Jo jo - nede på ca. 25 ligger der en monstrøs havskildpadde og tager sig en formiddagslur. Jeg vil gætte på, at den er på den lange side af én meter lang. Den er ikke helt ny. Det ene øje ser ikke specielt godt ud, men på den anden side set tror jeg heller ikke, at mine øjne ville se godt ud, hvis jeg skulle holde dem åbne i det salte vand her (som faktisk ikke er så salt endda). Jeg får taget et par billeder af denne kolos, men kun ét bliver bare nogenlunde godt - et billede af hovedet. Det er så til gengæld ret godt. Jeg er dog ved at nå den maksimale bundtid, så der er ikke tid til at forsøge mig mere.

Men så har jeg vist også sagt alt, hvad der er værd at sige om dét dyk. Der er for meget støm til min smag, og allerede efter lidt over 50 minutter må jeg erkende, at jeg nærmer mig de 50 Bar på flasken som er minimum her. Det er tid til at komme op i båden og slappe lidt af.

Men sådan rigtig tid til at slappe af, det er der nu heller ikke. Dårligt nok er man ude af neoprenen, da anløber vi havnen. Vi aftaler at mødes igen kl. 14:30 - så må vi se, hvor turen går hen.

Vi spurter tilbage til hotellet. Fruens undervandshus til hendes Canon vil ikke lade sig åbne. Da vi rejste hjemmefra, var der et hæftigt lavtryk over området, og her er der tydeligvis tale om højtryksvejr. Dermed er der Vacuum i undervandshuset. Det tager lidt tid at finde en passende spand som fyldes med meget varmt vand. Ned med huset i 10 minutter, og så kan det åbnes. Fruen jubler og får på rekord tid monteret hendes kamera og gjort klar til næste tur.

Vi er dårligt kommet om bord på båden før der ligges fra land. Til trods for, at der er massevis af luftflasker om bord på denne dykkerbåd, tager det et par forsøg før jeg finder en der er bare nogenlunde fuld. Dermed er jeg så kommet lidt bag efter de andre (vi er 4, hvoraf 2 skal deltage i et kursus). Fruen og jeg får en ultra kort breafing, og så kan vi ellers bare hoppe i når det passer os - og det gør det sådan set, for de 7 mm vi er beklædt med er rigtig dejligt varme. Vandet i dag er 30 grader og luften midt i 30'erne, hvis ikke ligefrem omkring de 40. Her kan man altså rigtig svede, hvis man ellers har den slags evner.

© Fmlaursen.dk Det bliver så til 66 meget kedelige minutter. Der er absolut intet at se på her ud over sand og søgræs. Når der spottes en fisk i horisonten, er den over alle bjerge længe inden at vi får klargjort vores kamera. Der er absolut intet spændende her ud over et par amphoraer - eller rettere resterne af sådanne - som vi end ikke er sikre på, hvorvidt de er ægte antikviteter. Vi er dog blevet fortalt, at der skulle ligge et urgammelt vrag her i området som næsten er væk nu. Så noget taler for at disse Amphoraer måske alligevel er bare lidt ægte.

Tilbage på båden når vi dårligt nok at komme ud af neoprenen før vi igen er på vej hjem. 25,- € for et sådan dyk finder jeg mildest talt dyrt - men der er ligesom ikke noget at gøre ved det. Priserne ligger jo klart på forhånd og det har vi accepteret. Vi håber så bare, at det bliver bedre i morgen.

Dagen afslutter vi ved verdens mindste dykkercenter. Jeg tror næppe at der er 3 kvadratmeter under tag her. Så det er et held, at der udenfor er bord og stole hvor man kan sidde og hyggesnakke. Så det gør vi så. Fruen giver en omgang til mig (som jeg selv har betalt) da hun har haft dyk nummer 900 i dag. Det sker jo ligesom ikke hver dag at man passerer det tal. Jeg vil i de nærmeste dage passere 555 - så skal jeg nok også give en omgang (som hun så selv har betalt).

Aftensmaden vækker minder fra i går. Der er dog forskelle, og generelt må jeg sige, at jeg synes at maden er OK. Der er smag og efter 2 portioner kan man altså ikke presse mere ned. Men om det også smager om 2 uger vil tiden vise.

Vi afslutter dagen med et kik på de billeder vi har optaget - ikke billeder der vil vælte verden. Dagens bedste billede vil jeg dog selv tage æren for - hovedet af skilpadden er blevet ganske godt. Justering af lidt hvid-ballance vil gøre den sidste forskel.

Nu er det så sengetid - i morgen skal der dykkes igen. Batterier til kamera og blitz er opladet. Nu skal vi så bare selv lige lades lidt op.