Khao Lak

Lad det være sagt med det samme. Jeg kan simpelthen ikke forestille mig nogen der vælger at tage til Thailand for at besøge Khao Lak by. At kalde det by er jo i og for sig forkert i og med, at det jo i princippet bare er en strand med en hysterisk mængde hoteller. At der er et bylignende billede omkring hotellerne er noget andet - men by - nej det vil jeg ikke kalde det.

Byen består i princippet af hovedgaden der går igennem bebyggelsen. Der er tale om en af Thailands mest befærdede veje, og det betyder også, at man ikke skal gå med hede drømme om at gå på eller ved vejen med mindre man agter at gøre brug af sin livsforsikring. Der køres stærkt igennem "byen", og til trods for en skiltning der siger noget andet, benyttes begge sider af vejen efter forgodtbefindende. Det minder i det hele taget en del om færdslen i Indien.

Langs hovedvejen findes et righoldigt handelsliv. Det er tydeligt, at der igennem årene har været en del pengestærke turister i området, og det har sat sit præg på hvilke forretninger der er her, samt ikke mindst på prisniveauet. Når talen falder på Thailan får man jo indtrykket af, at alt er åh så billigt. Det er det måske også - men bare ikke lige i Khao Lak. Det tog os ikke mange minutter at konstatere, at prisniveauet her er så højt, at vi i hvert tilfælde ikke valgte at bruge mere end hvad der var absolut nødvendigt. Forretningerne er ganske ekstremt fokuseret på turismen, hvilket betyder at de udbudte varer ikke har særlig meget med Thailand at gøre. Det er synd!

Tsunami

Man kan ikke sige Khao Lak uden også at sige Tsunami. Katastrofen i 2004 har sat sit præg på byen, og man finder da også rundt omkring diverse skilte der henviser til, at man nu er i et Tsunami truet område. I byen er der dog ikke mange henvisninger til, hvad man gør, hvis en lignende situation skulle opstå. Hertil var skiltningen uden for byen markant bedre.

Dykning

Nogen påstår, at hvis det ikke var for Similan Islands, da ville der ikke være noget der hed Khao Lak. Om det er rigtigt vil jeg ikke stå til ansvar for. Faktum er dog, at byen vrimler med dykkercentre. Dette burde give en del priskonkurrence, men det synes ikke rigtigt at være tilfældet. At komme en tur ud til øerne er temmelig pebret. Vi fik dog af unavngiven kilde at vide, at priserne er faldende. Der blev fremhævet at prisen er faldet 2% fra 2011 til 2012. 2% er dog ikke meget når pris pr dyk er ca. det dobbelte af, hvad jeg ellers har set rundt omkring i verden.

Ydermere bør det nok her fremhæves, at dykningen ikke er noget specielt. Der bliver overalt skrevet at Similan Islands er et top 10 dyk. I givet fald har jeg set de 9 andre uden at vide det... Jeg er dog sikker på, at det engang har været et top 10 dyk - men det var dengang.

Vil man absolut ud og dykke her bør man lave lidt prisundersøgelse. Bådene deles man i stor stil om, og derfor vil man ofte opleve, at det er de samme ture man kommer på uanset hvilken udbyder man har henvendt sig til. Der er altså penge at spare. Det skal dog her siges, at der er enkelte dykkercentre, der kører showet selv - men ofte til noget højere priser end hvad andre gør - og i sidste ende er destinationerne de samme - så overvej om det er dét værd.

Konklusion

Khao Lak selv er på ingen måde en begrundelse for at tage til området. Stedet er kun for folk der tager på ferie for at ligge ved stranden og slikke sol. Ønsker man at se noget er man henvist til Taxi eller Turistbureauernes udbud af dagsture. Begge er ikke i kategorien billigt. Taxi'erne synes at have indgået en prisaftale, for alle var skræmmende enige om prisniveauet - og det var relativt højt. Den største hage ved Khao Lak synes at være prisniveauet - et niveau alle brokkede sig over, da vi var der. Måske stedet er ved at gå til i sin egen succes?