Jahn Reisen

At finde rundt i rejsebranchen i Tyskland er ikke noget man bare sådan gør. Der er et utal af rejsearrangører - og med et utal mener jeg faktisk et utal. Ethvert indkøbcenter eller discountbutik har sit eget rejseselskab, og Jahn Reisen synes så vidt jeg kan vurderer at falde ind i denne kategori også. Så vidt jeg har været i stand til at vurdere har dette rejseselskab forbindelse til kæden REWE. Personligt har jeg egentlig kun gode erfaringer med REWE, så hvorfor egentlig ikke også gode erfaringer med Jahn Reisen?

Rejsen her er ikke booket direkte ved Jahn Reisen, men derimod igennem et rejsebüro i Dortmund. Dette gav et par procent i afslag i prisen, og den slags modtages jo som bekendt med glæde.

Firmaets hjemmeside er et studie i, hvorledes en hjemmeside ikke skal laves. Den er uigennemskuelig i alle henseender, og det synes så godt som umuligt at finde de informationer man har brug for. Til trods for at vi vidste at rejsen er booket igennem Jahn Reisen lykkedes det os aldrig at finde hotellet nævnt på deres hjemmeside. Godt gået. Vi har efterfølgende forsøgt at gennemskue siden - men har opgivet forehavendet. Den slags må man overlade til et rejsebureau.

På hotellet kom en repræsentant for firmaet hver dag forbi i tidsrummet 09:00 - 09:45 (fredage undtaget). Kvinden var lokal Thailænder og talte et så godt som perfekt Tysk. Der var ingen tvivl om, at hun var opgaven voksen. Hun lovede informationer på bestemte tidspunkter, og disse informationer kom også med minutters nøjagtighed. Med andre ord kan der intet udsættes på den service vi fik.

Links

Jahn Reisen