Mandag d. 2. april 2012

At sidde en hel ferie og kikke ud af vinduet er ikke lige os. Der skal jo ske et og andet. Vi har derfor betalt den ikke uvæsentlige sum af 5600,- Baht for at komme på en Kajaktur lidt nordøst for Phuket øen. Dette skulle vise sig at blive feriens nok største højdepunkt.

Køreturen

Efter indtagelse af dagens morgenmad bliver vi afhentet af en uhyre venlig chauffør i hans flotte Toyota. Det er vist første gang nogen af os har siddet i et sådan monster af en 4-hjulstrækker. Det er nu vist i øvrigt heller ikke på grund af 4-hjulstrækket, at bilen er indkøbt. Det er en uhyre luksuriøs bil med læderbetræk og alt, hvad der kan tænkes af ekstra tilbehør. Chaufføren er en ung mand der i bedste fald lige har fejret sin 30 års fødselsdag. Han kører os roligt og sikkert mod vores destination, alt imens han bedyrer, at det vil tage 45 minutter – måske 1 time. Det tager så 1 time og 15 – sådan ca. Det har jeg efterhånden lært. Alt her tager 45 minutter + lidt mere. Turen går i starten langs hovedvejen mod syd for efter ca. 45 minutter at dreje af mod øst. Vejen her trænger alvorligt til en hovedreparation, men som vores utrættelige (og temmelig meget hostende) chauffør bedyrer, skyldes vejens beskaffenhed, at der med store lastbiler køres uanede mængder sand fra øst mod vest. En påstand der bevises tydeligt da vi passerer 4 ganske store sættevogne med sand. Det tager jo lidt tid, når man af hensyn til bilen skal bremse for hver 15 meter, men vi har tiden for os – vi er jo på ferie.

Phan Nga

Vi ankommer ved en Pier der går et par hundrede meter ud i vandet. Allerede her kan vi se det naturskønne område, som dette jo i virkeligheden er. Som vores utrættelige guides beretter er dette jo i princippet bunden af en vulkan vi sejler rundt i her, og de klipper der så smukt stikker op af vandet er i virkeligheden blot ”toppen af bjerget”. Sjældent har jeg fået hård hud på min højre pegefinger af at tage billeder, men det sker her på denne sejltur som i ca. 45 minutter – plus lidt ekstra forstår sig – fragter os mod James Bond øen.

James Bond øen

Jamens Bond øen kalder man det. I virkeligheden er det mere den klippe der stikker op af vandet, som alle husker fra ”Manden med den gyldne pistol”. Et turistmylder som ikke ligefrem gør stedet tiltalende. Fra den ”færge” vi har sejlet med indtil videre, overføres vi til en ”longtail-båd”, som så fragter os de sidste 200 meter til kysten, hvor vi af officials læsses af på stranden. Overalt står der souvenierboder. Den ene bod er værre end den anden. Intet af det der tilbydes her giver anledning til minder om stedet, men er alt sammen produceret i enten Korea eller Taiwan. I de 40 minutter vi er på øen, ser jeg da heller ikke nogen der køber noget her – men indrømmet – jeg kikker heller ikke voldsomt meget efter. Som en anden Japaner går vi rundt og tager billeder af klippen og omgivelserne. Nu hvor talen går på Japanere foreviger vi også lige en familie herfra med klippen i baggrunden. De er meget taknemmelige. Meget kan man sige om den familie, men de havde fotoudstyret i orden. Alle 3 bar de rundt på mindst 2 kameraer, hvoraf det ene var et SLR med et passende udvalg af rasende dyre linser. Men noget siger mig, at billederne ikke blev voldsomt meget bedre af den grund. 40 minutter her, og vi er klar til at komme videre. Vi placeres igen i vores Longtail båd, som så på ganske få minutter fragter os til vores båd. Med denne sejler vi så i ca. 30 minutter tilbage mod havnen, for at aflægge en ø et besøg, hvor vi i en oppustelig kano bliver sejlet rundt i huler, grotter og indsøer.

Kajak-sejlads

Inden vi når så vidt skal der dog lige indtages en frokost. Meget kan man sige om Thailand – men en ting er sikkert – de kan skrue et fornuftigt måltid sammen og få det til at smage af noget. Selv om vores turbåd er fyldt op med alle tænkelige nationaliteter – og her tænker jeg nok mest på russere – er der faktisk meget stille. Det i modsætning til en søsterbåd, hvor vi får maden fra, der er fyldt med amerikanere. Denne lyder mere som et omsejlende discotek.

Vi sættes så 2 mand af gangen i en kano med en bådfører, der giver os en guided tur til de steder vi kan og må besøge. Dette er noget af det skønneste vi nogen sinde har været vidne til. Magen til intens naturoplevelse skal man dog lede længe efter. Farver så intensive kan jeg ikke erindre at have set i mange lange år. Guiden er desværre ikke voldsomt god til Engelsk, men det lykkes dog trods alt at få lidt informationer om stedet. Han forsøger også at give lidt stemning ved at lokke os til at spise lidt slam fra bunden, men her var vi vist lige en ombæring for friske.

Efter at være fragtet til en anden ø sejles vi her igennem en lang tunnel i klippen og her fremvises diamantstenen, som egentlig bare er en klippe med en del glimmer i. Vi kunne ikke helt få at vide, hvad der skabte denne effekt. For enden af denne tunnel var der en indsø, hvor vilde aber der lever på øen tog pænt imod os i håb om, at der skulle falde en banan eller 2 af. Den slags havde vi dog glemt at tage med, så der gik ikke lang tid, før aberne var væk igen.

Vi fragtes nu til en lille bugt, og for første gang får vi lov til selv at være pagaj førere. Nu er Konen jo en gammel rotte i faget, så hun tog straks opgaven, mens jeg så kunne læne mig tilbage og nyde turen, alt imens solen gjorde alt i sin magt for at give mig en 3 grads forbrænding. Det lykkedes så ikke helt, men rød – det blev jeg.

Stille og roligt går det så tilbage til Pier’en, og her står vores tålmodige chauffør igen og venter på os. Han påstår hårdnakket, at han har holdt og ventet på os hele dagen, men jeg kan nu se, at der er trillet små 150 km på tælleren. Ved havnen har den lokale skole et idrætsstævne. Det ser ud til, at idræt her er næsten det samme som idræt hjemme. Men på den anden side set er der vel også grænser for, hvor meget den slags kan varieres. Forskellen var mere, at forældre var talrigt tilstedeværende.

Hjemturen var en anden end udturen. Vi kører langs kysten mod nord, og har i lange tider stor fornøjelse af udsigten til de klipper der står i vandet her i dette område. En uhyre smuk tur.

Aftensmaden