Søndag den 1. april 2012

Nøgleordet for denne dag må være Doven. Vi er begge kvæstet ovenpå gårsdagens vandring – og det selv om vi begge anser os for at være i rimelig form. Fødderne koger og benene lystrer ikke helt som forventet. Det bliver vist begrænset, hvad vi kommer til at lave i dag. Konen har grundet varmen sovet dårligt og alene i kraft af hendes stønnen holdt mig vågen den halve nat. Vi er nu halvvejs igennem vores ferie. Tiden er gået alt for hurtigt. Vi bliver nødsaget til at planlægge noget med mindre vi kun vil kunne berette om hotellets kvaliteter.

Morgenmaden

Morgenmaden er en tro kopi af alt det vi har fået den forløbne uge. Og det er som sådan godt nok, bortset fra, at der intet lokalt er at finde i det der tilbydes her. Jeg taler med en af de ansatte på hotellet. Jeg har noteret mig, at han var på arbejde til sent om aftenen, og om morgenen står han igen i restauranten. Han beretter for mig, at hans arbejdsdag starter kl. 0800 og så slutter den igen kl. 2200. Men så bedyrer han også, at han har fri et par timer midt på dagen. Uanset hvad, er det en meget lang arbejdsdag, og jeg håber de har forhandlet en del fridage ind i den arbejdsrytme.

Rejsebureau

Rundt om hotellet er der nærmest smurt til med Rejsebureauer. Vi starter med at besøge Mr. Moo, som vi har hørt skulle være ”god”. Han kan dog ikke træffes før efter kl. 1800, og så lang tid gider vi ikke vente. Vi kikker igennem rejsebureauets udvalg af ture, og må konstatere, at prisniveauet ligger markant over, hvad vi kan finde andre steder. Vi kaster os derfor ud i den jungle det er at finde det rigtige rejsebureau blandt de mange der er. Jeg noterer mig, at nogle har et officielt nummer som de har fået tildelt fra en offentlig myndighed. Det må være et OK tegn, og til alt held viser det sig, at den anden på vejen har et sådan nummer. Engelskkundskaber synes ikke at være en forudsætning for at få et sådan nummer. Vi kæmper os med tegn og fagter igennem en samtale, og det lykkes os at booke en dags kajaksejlads på den modsatte side af landet. Pris for 2 personer er 5600 Baht. Dette skal betales i kontanter på stedet. Jeg må derfor tilbage til hotellet og finde lidt af de Baht som jeg har vekslet hjemmefra. Så langt så godt – nu ved vi i det mindste, hvad vi skal lave mandag. Om dette er billigt eller dyrt ved jeg ikke, men vurderet ud fra de priser jeg har set i området er det vel bedst karakteriseret ved et ”OK”.

Pool

Efter indkøb af 12 liter vand ved rejsebureauet formedels 120 Baht går vi tilbage til hotellet, hvor vi kryber i badetøjet og ligger os ned til poolen. Vi har fundet en skyggefuld plet, og nyder et par timer her, hvor vi af og til hopper i poolen for at køle af. Jeg har altid være modstander af at benytte en pool så tæt på Ækvator, men jeg må tilstå, at denne er helt i orden. Vi er ydermere stort set de eneste der bruger den, så det er også i orden. Lige nu forstår jeg faktisk ikke, hvorfor folk hellere vil ligge i det kødbjerg der er nede ved vandet. Men fred med det – det gør at vi sidder her i vandet og føler os som konger og baroner med egen pool.

Vandretur

Min bedre halvdel har endnu ikke opgivet at finde en sti mellem vores hotel-område og Khao Lak. Om eftermiddagen spænder vi derfor et par liter vand på ryggen og begiver os igen ind i skoven ved den Indiske offerplads. Vi afprøver forskellige stier, og jo – man kan korte turen noget af, men undgå naturparken kan vi ikke, og antallet af myggestik er fordoblet på ingen tid. Det virker ret dødfødt dette her – men bortset fra det er det en glimrende gåtur som godt nok går i benene, da vi ikke helt er restitueret efter gårsdagens vandring på en natursti. Vi giver derfor op, og går tilbage til hotellet, hvor vi mødes med nogle øst-tyskere som vi har talt med før. Vi hygger os et par timer og nyder en flot solnedgang som forsøges foreviget.

Aftensmaden