Lørdag den 31. marts 2012
Vi skal til at røre os lidt mere. Vi har været meget bundet til Hotellet, så nu skal det være. Vi agter at finde ud af, om der ikke findes
en genvej til Khao Lak by. Ved samme lejlighed vil vi så booke tid til lidt dykning.
Intro-møde
Da vi ankom her havde vi så travlt med at komme på ferie, at vi glemte at deltage i det velkomstmøde som var arrangeret af Jahn Reisen. I dag –
lørdag – er der kl. 10.00 endnu et møde, og her har vi besluttet at deltage. Vi bliver 4 i alt + rejseguide forstår sig. Mødet er dejligt uformelt,
og ret beset er det meste en salgstale, men vi erfarer dog, at internetbrug i hotellets bar er gratis. Det vidste vi ikke. Ellers er det begrænset,
hvor mange nyheder vi præsenteres for. Guiden er dog en ualmindelig sød lokal pige med et absolut uudtaleligt navn.
Vandretur
Vi begiver os over til det vi mener er et indisk offertempel. Bag ved dette finder vi et par stier, og vi kaster vores kærlighed på den der gør
mod højre. Vi føler os hensat til vild natur – og ikke mindst vilde myg. Vi har indkøbt et myggeforskrækkelsesmiddel, men det synes ikke helt at
have den ønskede virkning. Det eneste vi kan konstatere er, at vi reagerer en lille smule allergisk på dette produkt. Stien viser sig at være en
genial måde at korte turen til Khao Lak af på. Vi har afkortet turen langs den gennemgående landevej med mindst 1½ km. Efter en kort tur langs
vejen kommer vi til en ganske godt skjult indgang til nationalparken som går ned til vandet. 200 Baht fattigere går turen ind igennem det nogle
kalder Junglen og andre regnskoven, men som vist bare er en lille hyggelig skov, ned til vandet, hvor vi finder en ganske hyggelig strand. Inden
jeg når at se mig om har konen klædt om til badetøj og forsøger sig med bølgen blå. Trods det, at hun er vandhund, synes vandet ikke rigtig at
være som det skal være. Det bliver en kort tur, og begrundelsen er, at vandet er for varmt. Skal det nu også være et problem? I stedet bliver der
så solbadet, mens jeg render rundt i landskabet med mit Olympus E520 og forsøger at tage et par fornuftige billeder. Nå ja – man skal jo som
bekendt kravle før man kan gå.
Vi erfarer igennem et par Østrigere, der har været i Thailand et utal af gange før, at der i den modsatte ende af området – i retning mod Khao Lak
– er en lille sti vi kan gå. Den slags kan vi ikke stå for, så vi kaster os ud i dette projekt. Stien viser sig at være en ikke uvæsentlig udfordring,
som dog ifølge skiltningen skulle være ganske let og mulig at gennemføre af alle uanset fysisk form. Det er jeg så – set i bagklogskabens ulideligt
klare lys – måske ikke helt enig i. Det er en meget krævende rute, hvor der enkelte steder ikke må trædes ret meget forkert før man risikerer at lande
dybt nede af en stejl skrænt. Vi ser spændende planter og turen krones med et møde med noget der mest af alt minder om en leguan. Det er en tur jeg
kun kraftigt kan anbefale, men det vil ikke skade at have lavet lidt bengymnastik inden turen påbegyndes.
Vandretur langs landevejen
Stien vi så tappert har fulgt ender præcis der, hvor fortovet mod Khao Lak begynder. Genialt. Vi er dog godt brugte efter den tur. Vi slæber benene
efter os. Det er dog en smuk tur, og man kan da kun glæde sig over, at trafikken ikke kommer tættere på end den gør. Det kan umuligt tage ret lang tid
at tage kørekort på disse breddegrader.
I Khao Lak finder vi ret hurtigt frem til IQ-Dive. Damen vi har talt med er på vej ud af døren, og der henvises til de ”piger” der skal passe butikken
frem til lukketid. Det er et par ualmindeligt søde lokale piger, med et sædvanligvis håbløst engelsk, men det lykkes alligevel at få bestilt og reserveret
2 dages dykning. Første dag vil blive tirsdag, med en tur til Richelieu Rock, og anden dag vil blive onsdag med 3 dyk ved Similan Island. Jeg håber dæleme
det er de penge værd. Jeg synes godt nok det er vandvittigt dyrt at dykke her.
Turen hjem foregår med TAXI. Det bliver en spændende Isuzu af ældre dato med et hjemmelavet udstødningsrør af rustfrit stål. Indmaden har man dog
tydeligvis ikke fået lavet. Det uhyre her larmer som en raket under take off. Men vi kommer hjem i hel tilstand uden at der har været foretaget
nævneværdige nødopbremsninger. Nå ja – denne gang var det heller ikke en kvindelig chauffør…
Aftensmaden
Efter et hurtigt bad er det tid til indtagelse af et fornuftigt aftensmåltid. Det viser sig, at der i den anden restaurant på området er Buffet. Vi spørger
om vores spisebillet gælder her, og inden vi får set os om er vi placeret i rygeafdelingen (hvor der heldigvis ikke er ret mange rygere), og her nyder vi
igen kokkenes store kunst. Det her bliver tydeligvis ikke en ferie, hvor jeg kommer til at tage mig.