Fredag den 30. maj 2012
Det er stadig sindssygt varmt. Vi ved faktisk slet ikke hvad vi skal gøre ved os selv. Det er ved den tid, at vi skal til at gøre noget panisk for
at blive kølet ned. Men mon ikke vi finder på noget.
Vandfald
Efter indtagelse af dagens morgenmåltid, pakkes rygsækken, og vi begiver os ud på, hvad vi i starten tror er en lang vandretur til et vandfald. Vi
går ud til hovedvejen, og går til højre. Efter et par 100 meter går der en vej til venstre, og det går ganske pænt op ad bakke. At undertegnede
kommer til at svede er ikke usædvanligt. Hvis der er noget jeg er god til, så er det til at svede. Efter at have forceret et par bakker finder vi
et skilt der er godt gemt bag nogle buske, hvor der med en hjælpeløs barneskrift står ”waterfall”. Det er en stor parkeringsplads, hvor det vrimler
med TAXIs. Vi går ind her, og følger lyden af plaskende vand, og ganske rigtigt havner vi ved vandfaldet. En hængebro går over vandløbet, og man
skal være ret søstærk for at synes at det er behageligt at gå over denne. Området er fyldt med nyrige russere. Børn og kvinder poserer forskellige
steder, mens fædrene foreviger dette store øjeblik. Personligt synes jeg det grænser til det pinlige at se disse Russere te sig således, men det er
set før, og noget siger mig, at jeg kommer til at se det igen andre steder. Konen kryber i badedragten og hopper i vandet og med et smil der går fra
øre til øre meddeler hun, at vandet her er koldere, og derfor afkølende. Lige noget for hende! Jeg stikker tæerne i, og det er sådan set rigeligt til
mig. Tæerne er følelsesløse efter ganske få minutter.
Vandretur
Efter at have kølet fruen ned, begiver vi os på en vandretur ind i den tilstødende skov. Det går ret meget op ad bakke her, og vi får lejlighed til
at se ting, som jeg er ret sikker på ikke ret mange andre turister har set før. Omgivelserne er ret spændende med gummiplantage og des lige. Langs åen
ligger der nogle huse der øjeblikkelig får mig til at tænke på en gammel film med Burt Renolds. Det viser sig dog, at de lokale er morderligt flinke og
alle dem vi møder hilser pænt, og deres hunde bider ikke. Det virker dog alt sammen meget privat, så vi ændre retning og går tilbage til hotellet og
køber os 12 liter vand på vejen formedels 150 Baht.
Pool afslapning
En sådan anstrengelse kalder jo på en ditto afslapning. I dag er det fredag og dermed er der også dømt prøvedykning ved poolen. En Hollandsk instruktør
fra IQ Dive har gjort sin entre, og har sat 2 sæt udstyr på bassinkanten. Han er dog meget introvert, og det lykkes os på ingen måde at få tiltusket os
et prøvedyk. Øv – det havde vi ellers glædet os til. I stedet svømmer vi lidt rundt i poolen, og konen forsøger i sjov af flere omgange at drukne mig. Det
er endnu ikke helt gået op for mig, hvorfor dét lige skulle være så sjovt.
Aftensmaden
Da vi ikke kan få et prøvedyk, kan vi jo lige så godt få noget at spise. Det er igen A la Carde – og i guder det er igen lækkert. Det virker på mig som
om maveskindet er begyndt at stramme. Der står godt nok Thai mad på det jeg bestiller, men når jeg kikker på de lokale begynder jeg at tvivle på, at de
nogensinde har fået noget af dét vi sidder her med stor fornøjelse og spiser.