Tirsdag den 27. marts 2012
Efter at have sovet i 10½ time i streg er vi klar. Klar til at få noget at spise igen (om end vi ret beset ikke er sultne), klar til at
udforske området – klar til at holde ferie.
Morgenmaden
Buffet synes at være vejen frem. Morgenmaden er også i buffet-form, og i guder, hvor er maden her da bare lækker. Igen er det eneste lokale
vi kan finde en Thailands pastasuppe. Det er lidt skuffende. Men det der findes i buffeten fejler bestemt ikke noget. Kunsten er at begrænse
sig. Drikkevarer findes i mange varianter. Juice i mange varianter, hvor man har indtrykket af at det er nogenlunde friskpresset. Favoritten
blev dog et glas kakao. Hvilken nydelse. Her ville Cocio få kamp til stregen. Her skal jeg passe på, at det ikke bliver til alt for mange glas
hver dag. Kaffen og Teen der serveres her er ikke for svæklinge. Stærk uden sans for smagen. 1 point væk. Men resten – til UG kryds og slange.
Stranden
Da det er den første rigtige dag vi er her, og da vi er vinterblege, vil vi ikke for langt væk, og i øvrigt være meget forsigtige med, hvor
længe vi er i solen. Indsmurt i faktor 50 ligger vi os ned til alle de andre på de behagelige liggestole. Tilfældet vil, at et dansk par
ligger sig ved siden af os. Ikke at vi kom til at snakke ret meget med dem af den grund. Vandet er lummervarmt. Skønt. Det føles så varmt, at
man næsten ikke kan mærke, at man går i det. Det smager ikke specielt salt, og jeg vil tro, at gårsdagens byge har tilføjet en del ferskvand.
Den øverste meter må være meget tæt på 30 grader. 2 meter nede er dog nok 2 grader koldere. Ikke at det betyder noget. Stranden er en meget ren
sandstrand. Sand, sand og atter sand. Desværre ser det ligeså ud ude i vandet. Der er ikke meget at snorkle efter her. Der skal man vist et
andet sted hen.
Vandretur
At ligge og dovne den er ikke det vi gør mest. Vi tager derfor et par sandaler i hånden og går mod syd. En flot strand med nogle store
sten-formationer som man kun kan nyde. Der er tydeligvis massevis af understrøm, og rundt om disse store sten er der nogle hestehuller
som man skal passe noget på. Langs stranden er der flere hytter der tilbyder Thai massage for 250 Baht – 50 mindre end på hotellet – men
under nogle forhold der ikke virker særligt tillidsvækkende. Små smudsige restauranter har også fundet indpas, men vi så ikke en eneste
kunde ved nogen af dem. Ikke just et kvalitetstegn. Jeg vil tro, at man skal se sig lidt for her
Regn
Der går dog ikke lang tid før skyerne trækker sig sammen, og de første dryp falder ned. Århhh tænker man – jeg kan vel sagtens nå at pakke
sammen i ro og mag og begive mig til lejligheden. Det er så her man tager fejl. Fra de første dråber kommer til denne syndflodslignende regn
starter går der ikke mange minutter. Vi er derfor i løbet af ganske kort tid drivende våde. Det varer igen ca. 2 timer, men skyerne synes ikke
rigtig at ville drive væk.
Vandretur
Vi beslutter os for at gå mod nord langs vejen. Fortov har man ikke hørt om, og om end man ikke ligefrem må kaste sig til siden for at undgå
at blive kørt ned, er der ingen af os, der føles os sikker her på vejen. Det bliver derfor en kort vandretur. På vej tilbage finder vi dog en
sti der fører ind i skoven. Den er noget snusket, men den som ikke prøver finder intet. Efter små 100 meter kommer vi til noget jeg vil tro er
en Indisk mindesten. Den er viklet ind i snore og snører, og som offergaver står der madvarer rundt omkring. Jeg føler mig hensat til en gammel
Indiana Jones film. Jeg følger mig mildest talt ikke velkommen. Det er for okkult. Desuden vrimler det med myg, og det tager ikke lang tid før
vi nærmest løber væk. For mange år siden har jeg læst, at indersiden af skrællen af en banan er godt mod myggestik. Vi prøver dette, og det ser
faktisk ud til at virke. Kløen forsvinder hurtigt, og hævelserne udebliver. Tip er hermed givet videre. På vej tilbage til hotellet begynder
det at regne igen. Vi har heldigvis hotellets paraplyer med, og de er livsnødvendige her i denne styrtregn. Vi finder en anden og fantastisk
køn vej igennem hotellets område. Vi er ret tilfredse med vores hotelværelse – ikke mindst beliggenheden – men der er godt nok stadig mange
steder på området der er markant kønnere. Mon ikke også de koster en tand mere. Bør undersøges.
Aftensmaden
Vi valser ned til samme restaurant som i går med en forventning om, at vi skal udsættes for en glimrende gang Buffet. Det er så her vi bliver
snydt. I dag er der A la Card, og da den første skuffelse har lagt sig, konstaterer jeg, at nu kan jeg få Thai-mad. Det bliver til 3 retter,
hvor specielt ret nummer 2 – som jeg overhovedet hverken kan skrive navnet på ej heller udtale – viser sig at være sindssyg stærk. Det er en
form for suppe der er serveret i en kokosnød. Lækker er den, men for s…. da, hvor er det her stærkt. Personalet får sig et velfortjent billigt
grin. Men ned – det skal det, og det kommer det. Vi er begge rigtig godt tilfreds med dagens fødeindtag. Igen er min største bekymring, hvor
meget jeg mon tager på her i de 14 dage vi er her.
Turen går stille og roligt tilbage til hotelværelset, og der går ikke mange minutter før myggenettet er monteret og vi falder i dyb søvn.
Endnu en god dag i Thailand er ovre.