Thailand - Khao Lak - 2012

Søndag den 25. marts 2012

Afgang fra Holzwickede

At vi har valgt at rejse lige netop den weekend, hvor man stiller om til sommertid, var ikke en aktiv del af planen. Men da det stod os klar var det om at komme passende tidligt i seng, så der var mulighed for at være bare lidt frisk til turen. Alverdens vækkeure stilles for at sikre, at vi kommer ud af sengen. Klokken 03.30 hyler en telefon op – den har selv stilletom til sommertid, og derfor ringer den en time før alt andet. Til alt held falder vi lynende hurtigt i søvn igen. Klokken 04.30 vækkes vi til et inferno af vækkeure, og så starter denne dag som skal være den første dag i ferien. Thailand venter i det fjerne – nærmere bestemt Khao Lak – Merlin Resort. Er jeg spændt! Klokken 06.00 står vi foran fordøren og vi går med samt alle vore 3 kufferter til toget (én kuffert er til dykkerudstyr!). Toget kommer præcis til tiden og første stræk er turen til Köln.

Togtur til Köln

Vi har næsten toget for os selv. Det er et regionaltog, som dog ikke stopper ved alle stationer. Jeg ved faktisk ikke helt, hvad vi får tiden til at gå med, men før vi ved af det triller vi ind på Köln hovedbanegård. Det er en ganske imponerende bygning som ligger klods op af Kölner Dom. Desværre er der lidt vægge imellem, så det er ikke umiddelbart muligt at nyde dette fantastisk flotte bygningsværk. Ventetiden er dog heller ikke lang. Ca. 20 minutter må vi vente, hvorefter et ICE triller ind på banegården. Wauv – et flot tog. En æstetisk nydelse at se på. En langtrukken snude som kan give associationer til de gode gamle – men desværre udfasede Concorde fly. Jeg har hørt meget om disse tog, og jeg er noget spændt på, om mine forventninger er for store.

Togtur til Frankfurt

Det er de så ikke. En luftig kabine med gode stole. Et kæmpe toilet, skulle dette blive nødvendigt. Eneste større udfordring synes at være, at vi stiller med 3 ganske pæne kufferter, og Deutsche Bahn har tilsyneladende glemt at gøre plads til disse. Det tager lidt tid at finde et sted at stille disse, så ”flugtvejene” ikke spærres. Som turen glider frem kommer der flere til, som ligeledes har en del bagage at slæbe rundt med. Måske Deutsche Bahn skulle overveje om deres kunder ikke kan være andet end kontornussere med deres små bærbare og mobiltelefoner. Toget er dog rasende hurtigt. Et display viser 253 km/t. Toget er dog stille som graven. Man høre end ikke samlingerne af skinnerne – men man må jo også spørge sig selv om man kan høre samlinger når der køres så stærkt. De ca. 200 km klares ganske hurtigt – og jeg må tilstå at jeg virkelig nød denne tur. Jeg er ellers ikke nogen større tog-fan, men denne lille tur var ikke uden kvaliteter. Der manglede stort set bare en bar (som i øvrigt var i den anden ende af toget), så man kunne få en kølig drink (man må ikke drikke i de tyske tog) med en lille paraply i. Nå – det må jeg gemme til en anden god gang.

Frankfurt Lufthavn

Frankfurt er en monstrøs stor lufthavn. Vi havde talt med naboerne aftenen i forvejen, og de havde berettet, at man ikke skulle følgeskiltene, hvis man skulle til finger C3. Efter at have passeret ”broen” siger skiltene til venstre, men går man til højre sparer man sig selv for en masse rullende trapper, og ud og ind af bygninger. Det skulle prøves – vi havde tid nok at arbejde med. Ulempen var så, at det var et rigtig godt tip, og vi var væsentlig hurtigere fremme ved bagageindleveringen end vi nogensinde havde forventet.

Check In

Vi skal flyve med Singapore Airlines. Det har jeg glædet mig til skræmmende længe. 38 timer før flyveturen kan man via internettet selv checke ind og finde en god plads at sidde på. Vi gik på ca. 26 timer før, og skal man tro de tegninger som Singapore Airlines viste os, da må vi have været de sidste der checkede ind. Vi fik i hvert tilfælde de sidste 2 ledige sæder – som dog heldigvis var ved siden af hinanden. Vi havde dog en forhåbning om at kunne sidde på øverste etage i denne Airbus A380 – men det må så blive en anden god gang. Vi fik i stedet 2 pladser lige over vingen i venstre side – så kunne vi jo holde lidt øje med om de berømte revner i vingerne skulle vise sig på den udvendige side. Nuvel – det eneste vi behøvede at gøre i Frankfurt var derfor at indlevere vore kufferter. At finde skranken, hvor dette kunne ske tog uforskammet lang tid. Det var for at sige det mildt ret dårligt skiltet. Men da vi stillede os op i række til ”Internet checkin”, blev vi straks hevet ud af rækken og stillet over til Business klasse checkin. Her fik vi en forrygende god betjening, og man undskyldte mange gange, at vi ikke kunne få de pladser vi gerne ville have. Ja ja – vi overlever jo nok. Herefter gik til mod Gaten. Vi kom selvfølgelig igennem et ualmindeligt grundigt sikkerhedscheck – og Undervandslamper bryder man sig så ikke om her! Jeg blev dog lidt nervøs, da en fra sikkerhedspersonalet tog gummihandsker på… men det var heldigvis ikke på grund af os.

Airbus 380

Hold da helt ferie, hvor er en sådan A380 dog en fed flyver. Jeg vil ikke kalde mig ekspert i flyvere, men dette er noget af det mest stille jeg nogensinde har fløjet med. Selv under Take Off var der stille og roligt i kabinen. Respekt. Pladsen i flyveren var imponerende. Jeg havde næsten 15 cm luft foran knæene til den næste stol. Min håndbagage (som er en rygsæk) passede perfekt under sædet foran. Dette er den reneste luksus. Denne ros skal Singapore Airlines have.

Singapore Airlines

Singapore Airlines har længe ved mig stået for noget af det ypperligste i branchen. Jeg vil ikke sige, at jeg har denne ide ud fra erfaring, men selv da jeg i slutningen af 80’erne arbejdede for et større dansk flyselskab, da snakkede vi en del om del selskab. Personalet her på flyveren var ualmindeligt flinke og rare. De var unge og virkede meget uerfarne, men det ændrer ikke ved det faktum, at betjeningen var til UG med kryds og slange.

Flyveturen til Singapore

At flyve fra Frankfurt til Singapore tager den tid det tager. Faktisk er det lidt dumt at flyve til Singapore, men sådan var turen nu engang skruet sammen. Det dumme består i at man faktisk flyver lige henover Phuket, for derefter at flyve i 1½ time til Singapore. Herefter kan man så flyve i 1½ time tilbage igen. Nå – jeg brokker mig nu ikke. De mange timer vi var i Singapore Aiirlines hænder var en sand fornøjelse. Maden var fantastisk – også selv om jeg ikke forholder mig til ”fly-mad”, men generelt til mad. Sjældent har jeg nydt et måltid som dette. Selv en detalje som bestikket havde de på plads. Ikke noget med billig plastic bestik. Nej – dette var rigtigt menneskebestik af metal. Kniven var dog så sløv, at man ikke kunne skære sig på den. Det betød så også, at man dårligt nok kunne skære det medleverede brød over. Men fred med det – maden var en nydelse! Det lignede mad jeg ville forvente at få i Thailand eller i området omkring. Det var krydret så man kom til at svede. Jo – dette var i orden. Underholdningen bestod som sædvanligt af en stribe film. Klasse film – men her er nok turens eneste malurt. Underholdningssystemet brød sammen, og det tog personalet næsten 3 timer at få det i live igen. Det kostede lidt point på min skala – men jeg må samtidig sige, at hver gang jeg har været på en flyver med dette Linuxbaserede underholdnings-system, da har man været tvangsindlagt til at boote det på et tidspunkt. Filmene var dog i orden. Vi snakker her A-film – nye som gamle. Der var virkelig noget for enhver smag. Joh – mine forventninger til Singapore Airlinies blev til fulde opfyldt.

Lufthavnen i Singapore

Jeg har igennem årende besøgt mange lufthavne. Alle har været myreturer, hvor folk hektisk har forsøgt at finde fra punkt A til punkt B. Her i Singapore lufthavn var der en ro jeg aldrig har oplevet før. Omgivelserne var smagfuldt indrettede, om end min bedre halvdel var af den opfattelse at det sindssygt tykke gulvtæppe der blev brugt overalt ikke var det kønneste. Men det gav en ro. Overalt fandt man små oaser, med bassiner med fisk. Der var flere ”foto-spots”, hvor man virkeligt kunne få nogle flotte billeder af planter. Forbindelsen mellem de forskellige fingre skete med et shuttle-tog. Da det ikke var skiltet ret godt, hvor man skulle af sted fra, og ej heller, hvor i terminalen man fandt en given gate, kunne man godt bruge lidt tid på at køre med tog – men så gik tiden så også med det. Jeg må sige, at jeg sjældent har nyt et ophold i en lufthavn så meget som her. Endnu en god oplevelse på denne – min første – tur til østen.

Flyveturen til Phuket

Flyveturen til Phuket skete med et mindre – og af mig aldeles ukendt flyselskab. Det var unægtelig en anden standard vi blev udsat for her. Maden var i bedste fald spiselig, og flyet – et bedaget A320 kunne da slet ikke hamle op med A380’eren. Om det var fordi vi var blevet trætte skal jeg ikke kunne sige – men denne tur var bestemt ikke nogen nydelse – ud over underholdningen som bestod i skjult kamera scener og så en enkelt Mr. Bean. Nå – men hvad så – turen varede jo kun 1½ time.

Køreturen til Khao Lak

Vi er trætte nu. Vi har været på benene i over 30 timer nu, og kroppen begynder at vise svaghedstegn. I Phuket lufthavn hersker nærmest Indiske forhold m.h.t. antallet af mennesker der vil afhente folk. Vi må lede en del før vi finder vores chauffør, men det lykkes dog. 6 mand hældes i en Toyota minibus. Jeg er lidt nervøs over denne tur. I Indien har man det med at placere en lille gudestatue i vinduet, og så kører man som sindssyg fordi man jo så har sikret sig, at guden holder hånden over en. Her sad vi så i en bus med en Ferrari i forruden. Og jo – om end hastighedsgrænsen på stort set hele turen var angivet til 60 km/t, da stod nålen det meste af tiden på et pænt stykke over 100 km/t. Når det så er sagt nød jeg turen. Den frodige natur vi var omgivet af var imponerende. Den intensive brug af farver fascinerede mig stort set på hele turen – måske lige på nær de sidste 10 km, men det var nu mest af alt fordi jeg snorksov. Men vi ankom til hotellet – fik checket ind. Nu skulle der så bare soves. Eneste udfordring – klokken er 12 lokal tid…