Dykning
Det bør her straks siges, at vi ikke alene tog til Thailand for at dykke. Det var bare noget af det vi gerne ville. Vi henvendte
os til flere dykkercentre, og blev alle steder noget chokerede over prisniveauet. Ja ja - sig det bare - vi havde ikke gjort vores
forarbejde godt nok.
Uden direkte af have talt antallet af dykkercentre i Khao Lak vil jeg tro, at man kommer op i nærheden af 20 styk. Man skulle umiddelbart
tro, at dette vil give anledning til en del konkurrence, men det synes ligesom ikke helt at være tilfældet. Der var forskel på priserne,
men i alle tilfælde var en dagstur noget der minder om en ganske god dansk dagsløn. For dette beløb fik man så 2 eller i bedste fald 3 dyk.
Det bør måske her nævnes, at dykkercentrene kun har åben i halvdelen af året idet den Thailandske regering i skrivende stund har lukket
for dykning ved Similan Island i 6 måneder om året for at give revet mulighed for at rekreere.
Bid mærke i, at der skal betales et gebyr for at måtte sejle til og dykke ved Simlian Islands. Dette beløb skal betales i kontanter. Dykket selv
kan betales med Kreditkort omend man helst ser at dette også sker i kontanter. Kreditkortselskabernes gebyrer er efterhånden blevet så store,
at det åbenbart er en belastning for centrene.
IQ-Dive
Vi valgte at benytte IQ-Dive. Ikke fordi de var de billigste, og nok heller ikke fordi de var de bedste. IQ-Dive var dog dem der tilsyneladende
gav os den bedste vejledning om, hvor vi skulle tage hen, og hvad vi burde se. Der var andre centre (ingen nævnt ingen glemt) der påstod, at
de havde set hvalhajer på 7 ud af 8 dyk den sidste måned, men gik man statistikkerne lidt efter var der vist 16 dokumenterede træf med disse dyr
på et helt år. Den slags useriøs rådgivning kan skræmme mig meget langt væk, for hvad lyver man ellers om? Alle dyk var guidede dyk, men ingen
af disse guider var direkte tilknyttet IQ-Dive. Der var tale om Freelance guides, der levede et par måneder i området hvert år. Der var stor forskel
på de guides vi mødte, så der kan ikke siges noget generelt.
Similan Islands
Vi havde kun lejlighed til at besøge ø nummer 9. Det var den vi i kraft af vores certificering og erfaringsniveau fik anbefalet som den
bedste. Hvis dette er tilfælde, må de andre godt nok være noget kedelige. Det var skræmmende at se konsekvensen af El Nino og en Tsunami.
Der var skræmmende meget død koral ned til en dybde på ca. 20 meter. Herefter blev det lidt bedre uden dog på noget tidspunkt at imponere.
Hård korallerne var som sådan helt væk, og uder de 20 meter kom der igen lidt blødkoraller i den lilla farve som er kendt fra "Richelieu
Rock". At dette var flot og fint kan ikke diskuteres, men ligefrem imponerende - nej det var det ikke. Der er farverige fisk i området,
men antallet var overskueligt. Svømmeturen blev ganske anseelig, og der var en noget skiftende strøm i området, som dog ikke var stærkere
end at man kunne svømme imod den, hvis man lagde lidt hjerte i projektet.
Koh Bon
Om end stedet her også har lidt under såvel El Nino som Tsunami, da virker det dog markant sundere end Simlian Islands. Ikke at dette får mig op
af stolen i ren jubel, men vi fandt flere rensestationer, hvor der faktisk var aktivitet. Jeg selv fik også æren af at få renset ører af en
lille fisk. En ganske sjov oplevelse. Stedet her er også kendt for muligheden for at møde Mantas. Vi havde selv lejlighed til at nyde en mens
vi lavede sikkerhedsstop. I alt blev der på 2 dyk set 2 Mantas. Ikke ligefrem overvældende, men alt andet lige bedre end, hvis der ikke havde
været nogen overhovedet. Jeg synes generelt det var glædeligt at kunne konstatere, at korallerne ser ud til at være i bedring. Dermed ikke sagt
at det var åndeløst smukt - men der er bedring på vej. Jeg håber da at jeg kan nå at se dette sted igen i fulde flotte pang farver. Man skal
jo have lov til at drømme.
Richelieu Rock
Efter næsten 2 timers sejlads med en speedbåd påmonteret 3 stk 225 HK Honda motorer ankommer man til Richelieu Rock. Navnet henviser til den
lilla farve som blødkorallerne har og som ifølge guiden også var kendetegnet ved den kåbe Richelieu bar. Stedet er meget smunkt! Der er både
makro liv og stimer af større fisk der passerer forbi. Bundtiden er fastsat til 60 minutter max, og i den periode pisker man så efter guiden,
der har tralvt med at nå hele vejen rundt. Der er mulighed for at tage nogle ret flotte billeder her, men man bør nok forud lige aftale med
guiden hvad målet med dykket er. Omend jeg ikke mener at dykket retfærdiggør prisen, mener jeg dog stadig, at dette er et sted man roligt
kan tage ud og se.
Efter 2 dyk er man jo selvfølgelig lidt træt. Man skal dog nu igen hører på de 3 motorer i næsten 2 timer, så hvis man kommer hjem med en
gevaldig hovedpine, da kan det have noget med dette at gøre.
Vragdykning
Vi fik oplyst, at der på de vragdyk der arrangeres skulle være mulighed for at se "fiskesuppe". Det lyder jo ganske imponerende. Vi talte med
nogen der havde deltaget i disse ture, og alle kunne da også berette, at der var markant flere fisk her end på revene. Sigten fik vi dog oplyst
til at være meget dårlig, og generelt kom folk alligevel skuffede tilbage. Disse ture er noget billigere end turene til øerne - ene og alene
på grund af at afstanden er markant mindre.
Konklusion
Baseret på egne erfaringer samt de tilbagemeldinger vi fik fra andre dykkere synes den bedste destination at være Richelieu Rock. Her er der liv
og farver. Strømmen er overkommelig, om end til stede og noget man skal forholde sig til.