Transport

Vi havde egentlig planlagt at vi et par dage ville leje en bil for at være lidt mere uafhængige. Vi blev dog så glade for den offentlige transport, at vi helt kom fra denne idé. Fra Puerto de la Cruz er der jævnlige afgange til stort set hver en plet på øen. Ved at henvende sig i Busselskabets lille reception ved Busstationen, kan man købe nogel rabatkort der giver en ikke uvæsentlig rabat på turene rundt på øen. Det største problem skulle vise sig at være at skaffe en køreplan. I starten måtte vi klare os med den der var i rejseføreren jeg havde købt - og det gik egentlig også meget godt - uden at imponere. Efter nogle dage fandt vi en lille kiosk midt i byen, hvor man hvad nogle busplaner til overs, og herefter gik det hele ligesom meget nemmere. Det kan undre, at man formår at løbe tør for disse busplaner, da de vist ikke har ændret sig ret meget de sidste mange år.

Når man kommer ind i bussen siger man hvor man skal hen og sætter så kortet i en maskine og så trækkes der et beløb fra det forudindbetalte beløb. Kortet skal indføres lige så mange gange som der er personer der skal med. Lidt omstændigt - men det virker. Vi kørte i 2 uger med bus for under 60 Euro. Det kan da vist ikke gøres meget billigere.

Busserne er i en rimelig god stand. Enkelte så lidt slidte ud, men der var ingen tegn på, at busserne var i en sikkerhedsmæssig uforsvarlig stand.

Chaufførerne havde meget forskellige kørestile, og vi oplevede alt fra pensionistkørsel til Raly Monte Carlo. Sidstnævnte er nok den mest morsomme bustur jeg nogensinde har været med på.

Hvad man nok bør være opmærksom på, er at afgangstidspunkterne overholdes meget stringent. Dét sammenholdt med at der var ruter der kun blev kørt én gang i døgnet gør nok at man gjorde klogt i at holde øje med uret.

En meget positiv ting vi oplevede var, at dersom en bus blev fyldt, da varede det ikke længe før der var en ny bus i rute, som kunne tage de sidste passagerer med. Du bør derfor nok ikke ryste ved tanken om, at der ikke er plads. Værd at bemærke var også, at nogle busser måtte have stående passagerer med, mens andre kun måtte have siddende passagerer med. De forreste sæder er til folk der er dårligt gående. Der gik lidt tid før vi forstod skiltningen til dette.

I busserne noterede vi os, at der hang mange billeder af Maria, og radioen spillede altid musik fra kanal Maria. Et enkelt billede af Jesus blev der som regel også plads til. Hermed havde man vel taget alle de forholdsregler man kunne for at sikre, at der ikke skulle ske ulykker.

Vi kan kun opfordre til at benytte den offentlige transport på øen, og så kun leje en bil for de få dage, hvor man ønsker at bese de få steder, hvor busselskabet ikke kører hen. Husk i øvrigt også, at parkering på øen er lidt voldsom. Der er altid plads til en bil mere - og hvis ikke så skubbes der bare med kofangerne. Der er altså en alvorlig risiko for buler i bilen - og mon ikke man som bil-lejer får lov til at betale for udbedringen af disse buler.