Generelle tips

Her skal der gives nogle generelle tips og gode råd som vi håber du kan bruge til noget.

Tag tøj med til alt fra vinterlig kulde til tropiske temperaturer. Alt afhængigt af, hvor du befinder dig på øen er der nemlig meget forskellige temperaturforhold.

Selv om Tenerife officielt er en del af EU og dit sygesikringskort derfor bør dække, bør du alligevel overveje en rejseforsikring.

Husk solbriller og en solcreme med meget høj solfaktor. Selv når det er overskyet er UV indekset højere her end på de dage, hvor det er højest i Danmark. Det er meget let at få sig en gevaldig forbrænding her - og så er det altså heller ikke sjovere.

Husk at man på øen er ret så religiøse. Det er ingen skade til at vise lidt respekt.

Når du er på farten tag da en lille pose med til dit affald. Det vrimler ikke just med affaldsspande. På den anden side set var det meget lidt affald vi så flyde. Naturen er værdsat - og det skulle den da gerne blive ved med.

Bliver du på gaden kontaktet af gadesælgere fandt vi ud af, at de mistede meget interesse, når der kun blev talt dansk til dem. De forsøgte sig ellers med mange sprog, men dansk var ikke på deres program. Det sparede os for mange irriterende samtaler og håbløse tilbud på lejligheder vi alligevel ikke var interesserede i.