Fiskenes Bjerg
Dét skal I altså bare se. Det vil være et dyk I ikke vil undvære. Så simpel var udmeldingen fra dykkercenteret, og efter 3 dage med middelmådig dykning grundet bølger og strøm
var vi vel modtagelig for den slags salgsargumenter. Da der skulle sejles et pænt stykke var turen ganske vist lidt dyrere, men det gik jo nok. Vi var jo dog trods alt på ferie.
Breafing
På dykkercenteret blev alle turens deltagere stuvet sammen i et kursuslokale, hvorefter der blev gennemført den vel nok mest grundige gennemgang af et dyk
jeg nogensinde har oplevet. Jeg har før været steder, hvor der ingen breafing var overhovedet, hvilket jeg dengang brokkede mig voldsomt over, men her var der
virkelig tale om den diametrale modsætning, med så mange informationer, at jeg tvivler på, at alle kunne huske alt, hvad der var blevet sagt. Meget gik på
hvorledes man skulle komme i vandet fra båden, samt hvordan man skulle forholde sig i den strøm vi helt sikkert ville opleve samt hvad vi skulle passe på i
forbindelse med de "Bund Bølger" der helt sikkert ville være der. Vi blev inddelt i 3 grupper, og sikkerhedsprocedurer blev gennemgået og det blev detaljeret
beskrevet hvor vi skulle opholde os under båden under det nødvendige sikkerhedsstop. Sidst men ikke mindst blev vi orienteret om brugen af den dekoflaske der
ville blive hængt op under båden. Alt sammen meget detaljeret - kald det bare tysk grundighed - for det var lige netop dét det var.
Sejlturen
Udstyret blev pakket og turen gik i bil til havnen, hvor vi klædte om og båden blev pakket efter alle kunstens regler plus et par stykker til. Tykkende på et 7,50 kroners
tyggegummi der angiveligt skulle forhindre søsyge gik det ellers over stok og sten - og en del bølger - ud til et område som gik under navnet "Fiskenes Bjerg".
Navnet var jo ret lovende - i hvert tilfælde så jeg for mig et virvar af fisk, hvorigennem jeg kun svagt kunne ane lidt klipper. Undervejs informerede jeg
dykkerlederen om, at min computer er ret så konservativ, hvorfor jeg nok ikke ville gå dybere end 30 meter. Det var helt i orden med ham, men jeg kunne være
forvisset om, at det var nede på 40 meter eller mere at det ville blive interessant. Hmmmm - jeg begyndte at få en lidt kedelig smag i munden over dette dyk.
Dykket
Ankeret blev smidt i en meget lille og fra overfalden knap synlig klippespalte på knap 20 meters dybde og efter en meget nøje aftalt procedure blev vi alle smidt i vandet. Det første vi kunne konstatere var,
at der absolut ingen strøm var, hvorfor morgenens advarsler var spildt. På 20 meter var vi blevet lovet garanti for at se en monstrøs stor havbars. Den garanti
var nu ikke meget værd - den var i hvert tilfælde ude og rejse. Herefter gik turen stille og rundt om denne "bjergtop". Der var nu ikke mange fisk at spore, men jow - de
var der da. Stille og roligt gik det mod 30 meter. Bund Bølgerne var ikke til at tage fejl af. Man blev skubbet ca. 5-7 meter fra side til side, så det var vigtigt
at holde lidt afstand til klippen. Omkring 25 meter holdt dette dog op. Dykkerlederen fortsatte nedover og et godt stykke på den anden side af 35 meter vinkede han folk
ned for at vise et eller andet stort han havde set på omkring 40 meter og som åbenbart var så vigtigt at man skulle risikere en gang DCS. Det viste sig at være en Eremitkrebs. Ved siden af os
svømmede en stime af makrel forbi. Et flot syn som desværre ikke varede ret længe - eller også var jeg for fuld til at kunne forholde mig til tid. Pludselig begyndte
dykkerlederen at fodre nogle små fisk alt imens hans ledsagere hang 5-10 meter over ham og ventede på at han skulle blive færdig.
Pludselig gik det op for ham, at der ikke var noget i hans verden der interesserede os og så gik turen videre rundt om "bjergtoppen". Stadig hang han på en skræmmende
dybde, og min computer begyndte at nærme sig 0 minutters grænsen - jeg var altså på vej i deko. Stille og roligt bevægede jeg mig op og først ved 17 meter kunne
regnedyret ligesom slappe lidt af og give mig lidt mere bundtid. Jeg følte mig godt nok lidt alene deroppe svingende 5-7 meter fra side til side som et andet pendul.
Men der var ligesom ikke ret meget andet at gøre. Pludselig kom dykkerlederen til at kikke på sin egen computer og den var da vist hel gal, for pludselig kunne
øjnene næsten ikke være bag masken, og så skal jeg da nok ellers lige sige, at vi blev bedt om at bevæge os mod skibet. På en 15 meter var der lige noget omkring
ankeret der skulle ordnes - jeg er sikker på, at det nok bare var et dybt stop der lige blev gennemført. Herefter gik det op til tovet og her kunne vi så hænge en
10 minutters tid i den pæne bølgegang - jeg går ud fra, at det var omkring den dekotid han havde hentet sig ved at opholde sig så længe på 40 meter. Ingen blev
heldigvis søsyge, og ingen havde brug for den ekstra dekoflaske. Heldigvis kan man sige - for den havde man nemlig glemt om morgenen, men man undlod at informere om
dette da vi gik i. En efter en fik vi så i ordnet rækkefølge lov til at krybe ombord i båden og så gik det ellers over stok og sten hjemover igen.
Konklusion
Mine forventninger var nok lidt overskruet til dette dyk - alene baseret på de udtalelser der var kommet fra dykkercenteret. Skuffet var jeg. Når det så er sagt,
så var dykket som sådan ikke dårligt - der var bare ingen grund til at gå så dybt, og havde man undladt det kunne vi alle have haft anstændig bundtid og kikket på
nogle andre detaljer. Min tid gik mest med at holde øje med de andre, så de ikke blev væk. Om jeg er overforsigtig? - tja muligvis - men det har jeg det
så egentlig helt godt med.
Tager du ud og dykker her, husk at få afstemt dine forventninger inden du hopper i. Dårligt er det ikke - men jeg har godt nok set mange andre steder der er
markant bedre. Og til næsten 250 kroner for et dyk (2011 pris), mener jeg godt at man kan tillade sig at forlange et kvalitetsdyk med en fornuftig dykkerleder der kan se
lidt ud over sine egne interesser, følger planen og som selv husker at kikke på sin computer!