Garachico

Under vores ophold på øen, havde vi gjort intenst brug af de lokale busser. Infrastrukturen fungerede ganske forrygende, og med de dertil indkøbte rabat billetter mærket "Bono Via" havde vi set en del af oplandet uden at vi var blevet flået. Ferien nærmede sig dog en ende, og vi havde kun ganske få Euro tilbage på vores billeter. Et kik i køreplanen viste, at det tiloversblevne beløb lige ville dække en tur til Garachico. Stedet er primært kendt for at være stedet, hvor en vulkan lod sin lava løbe midt igennem byen for et par hundrede år siden. Forventningerne til denne tur var overskuelige - men her blev vi positivt overrasket.

Garachico er en smuk by. En by med masser af historie. En by med en af de flotteste kirker jeg nogensinde har set. En kirke behøver ikke vare kæmpestor for at være flot. Bevares - denne kirke er for øen ikke ligefrem lille, men sådan set i katolske størrelsesforhold, så er den i miniputklassen. Med andre ord - der var masser at se på.

Bussen holdt nede ved stranden, og efter en kort tur op igennem byens små hyggelige gader ankom vi til en plads med nogle flotte blomsterbed. Her herskede virkelig ro og idyl. Husene omkring denne plads var alle af ældre dato, og i modsætning til meget af det andet byggeri vi havde set på øen, var dette i en meget flot vedligeholdelsesmæssig stand. At bevæge sig rundt på denne plads og kikke på disse huse var en fornøjelse. Efter at have gået lidt rundt konstaterede vi, at der bag pladsen var en (meget) lille park nedsænket i et hul. En idyllerisk park der var blevet dedikeret til en af byens børn, der havde slået sig ned i det store udland som forfatter, men som i en sen alder var vendt hjem til hjemegnen. Parken var rigtig flot med et beskedent, men dog varieret udbud af planter. Faktisk var dette en langt større oplevelse end den botaniske have i Puerto de la Cruz som havde været en fæl skuffelse. Vi fik lang tid til at gå i denne park, og kameraet fik lov til at vise, hvad det kunne. Interessant var det også at lære om vinproduktionen som øen for mange år siden var kendt for. Her i parken står resterne af en gammel vindruepresser som på flotteste vis er placeret i denne kunstige natur, og som ser ud som om den hører til her. Flot lavet!

Herefter gik turen op til Kirken. Et flot bygningsværk, som slet ikke står mål med byens størrelse. Så vidt vi kunne læse os til, var kirken blevet beskadiget af lavastrømmen, men en ihærdig indsats havde gjort, at denne igen var kommet til at stå som før. Inde kunne vi nyde et fantastisk flot træarbejde. Kirken var meget mørk, ja man kunne næsten sige dyster. Det var en sand fornøjelse at nyde dette bygningsværk - også selvom jeg gerne indrømmer, at det er sjældent at jeg frekventerer den slags steder.

Fra kirken kunne man så gå op mod byens centrale og flot beplantede torv. En gartner gik rundt og vandede træerne, og det var da også ganske anseelige mængder vand der skulle fyldes på her. Rundt om torvet var der en række gamle bygninger. 2 klostre havde f.eks. også fundet vej til dette sted. Her på dette torv var lavaen rendt igennem, og en enkelt af bygningerne var efter sigende helt blevet fjernet. Alt var dog blevet restaureret tilbage til den flotte gamle stil baseret på detaljerede tegninger der var blevet overleveret. Flot håndværk.

Jeg vil ikke sige, at vi var de eneste turister i området - men der var ikke mange. Lokale så man stort set heller ikke nogen af, så det var måske lige netop derfor, at stedet her havde en forholdsvis stor koncentration af de lokale politibetjente rendende. Disse brillerede ofte med at være lige netop der, hvor der var mindst brug for dem. Nå - men midt på denne plads var der så en kiosk, hvor man kunne købe friskpresset appelsinsaft. Hold da op siger jeg bare. Det er nok noget af det mest lækre jeg længe har fået. Hver en nok så lille mundfuld var en nydelse som næsten i sig selv retfærdiggjorde hele rejsen. Alt imens vi sad og sippede lidt til vores gudedrik kom vi til at kikke på de træer der prydede pladsen. Der var ingen tvivl om, at disse træer nød godt af at de blev passet af den stedlige gartner og fik rigeligt med vand og sol. Sjældent har vi set så grønne blade. Sjældent har vi set træer strutte sådan af sundhed. Jo - det blev sandelig en dag, hvor vi fik en ordentlig en på opleveren. En dag vi ikke ville være foruden. En dag der fuldstændig overraskede os, da vore forventninger forinden havde været nærmest overskuelige.

Med lidt tid til bussen kom gik vi en tur igennem de små gyder og landede i en souvenirbutik af de større. Meget var lavet i fjernøsten, men det var dog muligt at købe lidt krydderier af lokal afstamning. Dernæst gik turen ned til vandet, hvor man har lavet nogle bassiner. Her mødte vi til min store overraskelse et par Danskere men lod dem passere ubemærket forbi. Bassinerne er fyldt med havvand, og bølgerne fra det store hav giver også bølger i bassinerne. En frisk tur i vandet var ikke nogen skade til og det passede lige med at det kunne nås inden bussen kom.