Kriminalitet

Emnet ingen vil tale om, men som man ret beset ikke kan tillade sig helt at undgå. Tenerife er en ø med en relativ høj arbejdsløshed. Samtidig med dét, besøges øen af mange turister, der medbringer en ikke uvæsentlig mængde valuta og som ikke rigtig ved, hvordan man skal håndtere denne mængde valuta, således at andre ikke med lethed kan få fat i disse. Dette vil uværgerligt give grobund for at nogle personer med nogle lidt anløbne moralske tanker finder ud af, at det på denne måde er let at tjene til dagen og vejen på denne måde, og så har det jo samtidig den fordel, at denne indtægt er skattefri. Ak ja. Øen er beriget med en rystende mængde politi. Jeg kan ganske simpelt ikke huske, at jeg har været et sted med så meget politi. Selv Miami var da nærmest tømt for lovens håndhævere sammenlignet med. Politibetjentene var alle nogle ret så store personer, som udstrålede en selvsikkerhed og rolighed som egentlig nok skulle få mig til at holde mig på måtten. Men de var pudsigt nok aldrig at se de steder, hvor der var mange mennesker, og hvor lige netop de langfingrede synes at kunne gøre den største forretning. Derimod så vi en del betjente på udsigtspunkterne på øen - på steder, hvor man kun sjældent så de lokale. Kun én gang så vi politiet i aktion og det var da en afrikansk udseende ung mand, der havde brugt det meste af ugen på at sælge ulovlige kopier af dametasker åbenbart var blevet anmeldt for samme, hvorfor politiet var nødsaget til at gribe ind. Det gik ikke helt stille for sig, og var da - sikkert ufriviligt - ganske underholdende for turisterne.

Lommetyve

Mens vi var på øen aflagde vi Los Gigantos et besøg. Her var det eneste sted, hvor vi reelt var - om ikke ligefrem vidne til - så i hvert tilfælde kom vi tæt på en person der mistede sin pung med penge og papirer mens vi var ganske tæt på. Og lad det være sagt med det samme. Ingen opdagede noget som helst før det var alt for sent. Vi blev orienteret om, at busstoppestedet i byen var kendt som et af de steder, hvor turister typisk mistede deres surt optjente sparepenge. Folk stod tæt, og der var mange samlet på et lille område. Folk gik med deres rygsække og i disse gemte mange deres værdigenstande. Når folk stod så tæt var der ingen der mærkede om man fik et skub mere eller mindre. Og det blev her udnyttet på det groveste. Det kan derfor kun anbefales at man tænker over, hvor man opbevarer sine værdier, og samtidig skal man nok spekulere lidt over, hvad man har med. Behøver man virkelig tage pas og kørekort med på en vandretur? - og er det virkelig nødvendigt at have 70 Euro og flere kreditkort med til impulsindkøb. Nej vel! Godt nok er man på ferie, men det forhindre jo ikke en i at bruge den indvendige side af hovedet.

Vi selv slap nådigt, men det var alligevel tankevækkende at komme så tæt på. Tippet vi fik - af en venlig men meget fartglad buschauffør - var, at undgå områder med høj koncentration af mennesker. Bær tasken under armen og ikke på ryggen. Hav ikke tegnebogen i en lomme, hvor man kan se, hvad der er i lommen. Selv brugte vi også et lille trick med at sidde ned når det var muligt og vi ikke var i bevægelse. Om det hjalp ved jeg ikke, men vi havde da det hele med hjem.