Krateret
For en fladlænder som mig, kan det være endog meget svært at forholde sig til noget så storslået som en tur op i krateret. Det
er da ganske simpelt imponerende. Den klare luft gør, at alt synes tæt på - og det også selv om det er flere kilometer væk.
Farverne og formerne på den indtørrede lava gør, at man let kan forestille sig, hvor hedt det er gået til her på et tidspunkt.
Det her er alligevel noget andet end Rebild bakker.
Vandreture
I krateret er der afmærket flere forskellige vandreture. Nogle stier er bedre end andre, men man skal ikke lade sig nare af,
at en spadsertur står angivet til 3-4 km - det kan sagtens tage et par timer at gå en sådan distance, hvis man da ellers
ikke ligefrem jagter en forstuvet ankel. Det er anstrengende at vandre her. Luften er for fladlændere som vi danskere ret
så tynd, og stierne er ikke ligefrem jævne. Stierne er afmærket med sten der er lagt på en måde, så man kan se kanten af stierne.
Enkelte steder er sågar afmærket med skilte, og vi nåede da også at se advarselsskilte mod bier. At vandre her i krateret er
ganske simpelt smukt. Smukt på sin helt egen barske måde.
Konstant hiver man kameraet frem for at tage et billede af en af
de fjerntliggende klipper, men vinklen er bare anderledes og nu måske også bedre end sidst. Det kan blive til endog ganske mange
billeder her på en dag. Cirka i midten af krateret ligger der et hotel. Her kan man købe lidt at spise, hvis man da ellers
lige har vundet den store præmie i et lotteri. Ved siden af Hotellet er det et udsigtspunkt som jeg kun kan anbefale at
man besøger. Her kan man se ud over det sorte månelandskab, et syn der er ganske imponerende. Her finder man også en af
de kendte klipper som populært kaldes for Guds Finger. Imponerende - man giver en sten et sådan navn, og vupti står der 500
turister og fotograferer en sten...
I krateret skinner solen stort set altid. Det er meget sjældent at skyerne kommer herop, og solen er da også nådesløs for den
person der ikke passer bare lidt på. Temperaturen var mens vi var der ikke imponerende høj, men der var på den anden side
set heller ingen vind, så man kunne sagtens færdes i T-Shirt. Det skulle man så dog ikke gøre, hvis altså ikke man lige havde
smurt sig ind i en passende mængde faktor 25 eller højere.
At stå i krateret og kikke op på Pico de Teide er jo også ganske imponerende. Dette monument - resultatet af nogle voldsomme
kræfter som man vel dårligt kan forstå - også kendt som Spaniens højeste punkt, bliver ved med at tiltrække ens blik. Det er
ganske simpelt storslået. Vi kom 2 uger efter et voldsomt snefald, og det gjorde bestemt ikke synet af denne top mindre smuk
omend sneen hovedsagelig var at se fra den udvendige og nordlige side.
En dag med vandreture i krateret er et must, når du er på Tenerife. At komme hjem og sige, at man kun har ligget ved stranden
eller poolen vil ikke give nogen som helst form for respekt. Men at fortælle at man har vandret 10 km her i dette uvejsomme,
men smukke terræn, se det er noget helt andet. Husk dog inden du tager af sted at fyld rygsække op med følgende: Vand, solcreme
samt ikke mindst tøj til forskellige vejrsituationer. Af fodtøj bør du ikke tage af sted i ret meget andet end gode solide
vandrestøvler. Alt andet vil du fortryde lang tid efter at du er kommet hjem.