Pakkedag
Dette er så den sidste hele dag vi har tilbage på La Palma. Vi har egentlig ikke de helt store planer for dagen. Dagen skal egentlig bare overståes.
Bagagen skal pakkes og det er så vist egentlig det. Morgenmaden er hurtigt overstået. Vi kan ganske simpelt ikke se det brød for vore øjne mere.
Det er uhyrligt at man kan bage så dårligt brød. Selv Nutella synes ikke længere at kunne gøre noget ved det faktum at brødet er uspiseligt.
Det går derfor hurtigere og hurtigere med at indtage dette måltid.
Pakningen af kufferterne går også rimeligt frisk. Vi er nødsaget til at ændre en del på pakningen i forhold til rejsen ud, da vi skal med Air Berlin
tilbage. De tillader ikke helt så meget i kufferten med dykkerudstyr, til gengæld tillader de noget mere i kufferterne med almindelig bagage. Det
bliver lidt af et puslespil da vi ikke har nogen vægt med. Men vi tror på os selv og lader kun et lille hjørne være upakket - vi skal jo også have
vores tandbørste med hjem.
Herefter går det til stranden. Der er vel godt gang i forretningen (dykkerforretningen forstår sig). Om formiddagen er der 7 på tur til hulen, og
om eftermiddagen er der også nogle der vil af sted. Vi kan ikke gøre ret meget andet end at ligge og lade fedtet stege væk mens vi kikker på.
Trods det, at vi er smurt ind i faktor 50 får vi en del rød farve. På vores vandreture har vi altid haft T-shirt og shorts på, og derfor er der
en del af vores vinterblege legemer der ikke rigtig har set noget til solen, og det straffes denne dag. Om ikke andet kan vi da sige, at vi
er blevet lidt forbrændte på turen nu. Ikke at det er et mål i sig selv, men er det ikke efterhånden normen at man skal sige sådan når man kommer
hjem?
Aftenen tilbringes på altanen. Vi har uanede mængder af juice der skal drikkes. Ost der skal spises og chips der skal fortæres. Vi har vist forkøbt
os i løbet af ugen. Men det går dog forrygende med at få det sidste væk. Jeg har en formodning om at vi kommer til at ligge i fast rutefart
til det lille hus for at komme af med væske i løbet af natten, men det må vi leve med. Vi sidder og hyggesnakker om ugerne der er gået, og
alt i alt er vi godt tilfredse med turen. Vi har set om ikke alt det vi gerne ville se, så da i det meste. Øen har givet os en værdig udfordring
på vore vandreture, og vi er blevet godt trætte. Noget siger mig, at vi ikke har spist sådan helt korrekt og energirigtigt, og det er nok
det der lige nu straffer os. Vi er trætte - sådan rigtig trætte, og der vil sikkert gå et par dage endnu før kroppen her regenereret. Med andre
ord kan vi igen sige: "ingen trænger så meget til ferie som dem der lige har haft det".