Stranddag
Efter at vi nu har vadet øen mere eller mindre tynd, må jeg nok tilstå, at jeg ikke rigtig orker mere. Fødderne er ømme og jeg
tror vi har prøvet om ikke det vildeste øen kan byde på, så da i det mindste det vildeste jeg umiddelbart ønsker at deltage i.
"Fruen" har stadig ét åbent ønske, nemlig en vandretur på vulkan-kammen i sydgående retning - sådan ca. 20 km. Det skulle angiveligt
være en stor udfordring, som dog kræver at vejret er bare nogenlunde. Det er det så bare ikke. I hvert tilfælde ikke, hvis vi kikker
op på bjergkammen. Vi beslutter os derfor for en dovendag på stranden.
Først har vi dog lige en regning vi skal have udlignet. Vi har jo været ude og dykke et par gange, og den slags er jo som bekendt
ikke gratis når man er på ferie. Ydermere skal vi jo have hentet vores udstyr. Vi henter derfor vores monsterkuffert som vi altid har
vores udstyr i når vi er på rejse, og går de ca. 500 meter til dykkercentret. Vi møder her nogle af dem vi tidligere har dykket sammen
med. De er også ved at pakke deres sydfrugter for at rejse hjem. Man kan næsten kalde det opbrudets time. Vi bliver positivt overrasket
over regningen vi får. Jeg må sige, at jeg umiddelbart fandt prisstukturet her i dykkercentret en anelse uigennemskuelig, men sådan som
prisen beregnes er det måske ikke så galt endda. Vi skynder os at betale inden man beslutter sig for noget andet. Pakker vores udstyr
og siger pænt farvel. Det virker umiddelbart som om man har glemt os i det øjeblik vi er gået igennem døren. Tja - hvis ejerne skal
forholde sig til alle deres gæster, da kan det jo selvfølgelig også blive noget af en omfangsrig opgave. Det er derfor helt OK.
Tilbage i lejligheder ligger vi vores udstyr så det kan tørre lidt mere. Faktisk er det trods 2 dage på bøjle stadig ret fugtigt. Vi gør
klar til stranddagen, og pakker ydermere maske, snorkel og finner med og så går det løs. Stranden er ikke voldsomt besat, så vi finder
en god plads lige neden for livreddernes foretrukne udsigtspunkt (hvor de ret beset kun har et begrænset udsyn - men det må jeg så lade
dem om). Efter at have nydt solens stråler i en halv times tid alt imens vi fedter os ind i faktor 50, gør vi klar til en snorkeltur i
badebugten. Nu ved jeg så ikke om det er fordi vi stadig er trætte eller om det er fordi vi har været lidt i solen, men vandet føles
hysterisk koldt. Vi prøver at svømme igennem for at få lidt varme, men det hjælper ikke. Vi svømmer uden for bugten - hvilet livredderne
åbenbart ikke har noget imod, og finder at sigten her er bedre - men der synes på den anden side ikke at være ret meget at se på.
Vi kikker lidt på hinanden og bliver enige om at svømme til stranden igen, hvorefter jeg så går tilbage til lejligheden og henter vores
våddragter. De må lige yde en indsats igen inden vi tager hjem.
Se det er jo så en helt anden snak omend vi åbenbart på de få minutter vi var i vandet er blevet så kolde, at selv en 7 mmvåddragt i 24
grader varmt vand kan synes kølig. Jeg tror nu egentlig mere at det skyldes at vi efterhånden er kommet lidt bagud med søvn, og derfor
er stangtrætte. Vi vælger igen at svømme udenfor det indrammede badeområde, og her præsenteres vi for en noget bedre sigt, men på den anden
side set også for et noget begrænset dyreliv. Det mest ophidsende vi ser er en gruppe på ca. 15 "baracuda babyer" der er ca. 7-8 cm lange,
som hænger langs klipperne. Vi svømmer længere ind i bugten og finder indgangen til den hule der er her og som angiveligt går 70 meter ind
under kysten, hvilket i princippet vil sige et godt stykke ind under de huse der er her. Nu har vi så også set det mest spændende der er her
og derfor svømmer vi tilbage til badeområdet. Her svømmer vi lidt rundt og konstaterer at der i visse området blandes en del ferskvand op
i saltvandet. Det kan i princippet kun være afløbsvand fra de nærtved liggende huse, så vi beslutter os efter igen omkring 2 timer i vandet
at det må være nok for nu, og svømmer i land, hvor vi hænger udstyret lidt til tørre.
Alt har en ende - også en stranddag. Vi pakker udstyret sammen og slæber det tilbage til lejligheden. Her fyldes badekarret med vand og sæbe,
og dragterne skyldes til den værste stank er væk. Alt hænges op på terrassen for at tørre. Dette er dog en længerevarende operation, og da
vi er færdige orker vi ganske simpelt ikke at tage i byen for at spise. Det bliver derfor til en hyggeaften på altanen med uanede mængder af
juice og passende mængder chips.