Caldera
Vi har checket vejrudsigten, og den siger meget stor sansynlighed for regn. Vejrudsigten er dog for byen Santa Cruz, og vi har
en fornemmelse af, at vejret på den anden side af højderyggen meget vel kan være bedre. Vi pakker derfor vandresagerne og efter
endt morgenmad - som i dag er i særklasse bedre end de andre dage da jeg selv har medbragt Nutella - går det til bussen. Målet er
Natur Reservatet ved El Paso.
Bussen bevæger sig langsomt op ad højderyggen og vejret blever bare værre og værre. Først og fremmest bliver det markant mere
blæsende, og som tiden går kører vi også inde i nogle mørke tunge skyer der også giver en del vand fra sig. Vi er derfor noget
spændte da vi kører ind i tunnelen der skal føre os på den anden side. Halvvejs inde i tunnelen bliver det også herinde meget
toget og rent faktisk oplever vi her, at det regner inde i tunnelen. Det havde jeg egentlig aldrig troet var muligt. Ude igen
er det ikke bare tåget - det er en ren suppe vi begiver os igennem. Vi er derfor øjeblikkelig i gang med en alternativ planlægning,
og stort set som vi bliver enige om at køre videre til Los Llanos klarer det lidt op. Vi kikker hinanden dybt i øjnene og bliver
enige om dog at gøre som planlagt - Natur parken.
Vi stiger ud af bussen. Det småregner. Skyerne hænger lavt, og det ser rent ud sagt ikke forlokkende ud. Vi går ind i administrationsbygningen,
og her taler vi lidt med en af guiderne. Hun kan ikke andet end engelsk, men til gengæld faktisk rimeligt godt. Endelig lidt civilisation.
Hun forklarer at fra centret og sydpå er der forudsagt ret så dårligt vejr, mens nordpå bør man kunne forvente rimeligt godt vejr -
specielt inde i den store og spændende Caldera. Vi kikker for anden gang i dag hinanden dybt i øjnene og bliver enige om at
tage chancen. De første 500 meter er bestemt ikke spændende. Støvregn og ikke antydning af sol på himlen, men for hvert skidt vi tager
bliver det rent faktisk lidt bedre. Efter et par Km kan vi med stor fornøjelse konstatere, at vi nu er i tørvejr og vi kan kikke
mod tunge skyer mod syd og rent faktisk sol mod nord. Det tegner interessant.
Vi skal forcere en asfalteret vej over ca. 7 km. Det er en strækning man skal ansøge om at køre i bil, men vi er til fods, så vi
kan bare gå løs. Vejen går inde i skoven, og mellem trækronerne - hvis man ellers kan sige det om granskov - kan vi se bjergene omkring
os. Det er enestående flot. Turen tager ca. 1 time og 45 minutter - og i den tid lykkes det os at tage mange billeder som vi dog
ikke forventer os det store af, da der er tale om panoramabilleder. Den slags har vi ikke de store erfaringer med, men på den
anden side set - den der ikke forsøger, lykkes det heller ikke for. Så vi knipser løs det bedste vi har lært.
Ved vejens ende er der en stor parkeringsplads, hvor specielt busser har lov til at parkere og i øvrigt kun ca. 18 personbiler.
Busserne kommer hovedsageligt med pensionister (mens vi er der), men personbilerne har yngre personer med der egentlig burde
være i stand til at tage turen til fods. Men vi har lært på denne tur at folk generelt er nogle dovendyr der vil køres til deres
mål. I bedste fald stiger man ud af bilen og tager 10 billeder og siger derefter at man har været der. Det synes vi altså er
noget pjat! Alene på turen op har vi set steder ingen i en personbil vil få øje på. Heroppe er der ydermere udstukket adskillige
ruter, hvoraf nogle er meget omfattende og direkte farlige, og de beder bare om at blive vandret. Nå - det må folk altså selv om.
Vi kridter skoene og tager den mindste tur på næsten 3 km. Stien er god og udsigten er om muligt endnu bedre. Tempoet bliver
øjeblikkeligt skruet ned, og vi nyder, hvordan sceneriet ændrer sig for hvert skridt vi tager. Vi er lige ved at få hård hud
på pegefingren af at tage billeder. Dette her er bare SÅ flot og meget mere end nogle fladlændere som os egentlig kan kapere.
De 3 Km burde man med lethed kunne klare på en time. Vi er et godt stykke over 2 timer om samme. Jeg kan kun anbefale andre at
gøre det samme.
Herefter påbegynder vi nedstigningen mod administrationsbygningen til natur parken. Det tager igen lige i underkanten af 2 timer,
og vi ankommer ca. 15 minutter før bussen. Der er altså tid til lige at klare de mest nødtørftige ting så som at få vasket hænder
efter indtagelsen af alverdens frugter fundet langs vejen. Bussen kommer til tiden, og før vi får set os omkring er vi hjemme
igen.
Vi prøver en for os ny restaurant i udkanten af byen. Den ligger ved badestranden, og vi er blevet anbefalet at spise her og
prøve deres angiveligt enestående gode fiskemenu. Hmmm. Betjeningen virker sur og træt og fisken er ikke dårlig - den smager
bare ikke af noget. Salaten må vi betale ekstra for, og der serveres brød til der sikkert var frisk for en uge siden, men som
stadig koster 1½ Euro ekstra. Jeg tror det kan tælles på relativt få fingre, hvor mange gange vi kommer her igen. Men nu har
vi prøvet det, og så har vi ro i sjælen.
Vi har besluttet os for at tage en slapper i morgen. Vores lægmuskler er færdige. Ømme som bare pokker og en vabel mere har
da også meldt sin ankomst. Der er altså intet der presser os. Vejrudsigten er heller ikke ligefrem noget at råbe hurra for,
så vi nyder aftenen på altanen med juice og en enkelt øl til "Fruen". I morgen vil der ikke være noget vækkeur der purre os før
solen står op.