Sejltur med dykning
Igennem dykkercentret har vi booket en sejltur med det gode skib Bussard I. Skibet ligner lidt en ombygget fiskekutter. Skibet
er helt og aldeles tilpasset turister der gerne vil ud og sejle og se øen sådan lidt fra en anden vinkel. Men vi skal igen forbandet
tidligt af sted. Vækkeuret ringer kl. 06:00 og der er vi, oven på gårsdagens hårde fysiske udfordring og den sene Hamburger, ikke
helt færdig med at sove. Vi kaster os ud af sengen for ikke at sove over os, og vralter ud i badeværelset. Vi spurter til morgenmaden
som vi sluger i en fart (og dermed behøver vi så heller ikke smage på maden i dag).
I dykkercentret ligner ejerne også noget der er skidt ud ved en fejl. De har vist heller ikke helt fået den mængde søvn de plejer
at få. Man nævner, at det er ubarmhjertigt, hvis vækkeuret ringer før solen står op. Tak - det kender vi. Den enste belønning
der er ved dette er, at man kan se solopgangen som faktisk er rigtig flot at se på.
Bilen - En Mitsubishi Pajero - pakkes til bristepunktet (og efter min mening også en del over). 5 mand sætter sig i bilen, og
så går det ellers over stok og sten, som var man til et andet ralley. Jeg vil gerne her allerede sige, at det at køre med her
er en oplevelse - ikke en god en af slagsen dog! Når man tænker på, at vi har 14 flasker af forskellig størrelse liggende i
bagagerummet og 6 sæt dykkerudstyr, da kan man jo nok tænke sig til, hvad der vil kunne ske, skulle noget gå rivende galt. Vi
kastes fra side i alle de mange hårnålesving der er på ruten. Dette er - i mine øjne - direkte uforsvarig kørsel. Og hermed
kommenterer jeg ikke videre på denne del af dagens tur.
Ankommet til havnen i Puerto Tazacorte pakkes udstyret hurtigt og effektivt fra bilen og over på skibet. Sådan! Det har jeg
sjælent set udført så effektivt før. Knap nok har sidste man sat sine sandaler på skibet, da ligges der fra land og derefter går
det ud af havnen og i sydlig retning i ca. 35 minutter. I det tidsrum klæder vi om og samler udstyret. Første dyk er ved en
klippeformation der skyder op fra bunden. Guiden har omtalt dette som et vidunderligt sted at dykke. Jeg vil sige, at det
afhænger lidt af, hvad man før har set i sit liv. Det var ok, men så heller ikke mere. Sigten var beskeden med sine 15-20 meter.
Fisk var der stort set ikke nogen af. Det eneste der livede dykket lidt op var en pæn stor rokke der tog af, da vi kom. Desværre
blev den ikke ret længe, og desværre var det ikke ret mange der rent faktisk fik set den - og ingen fik foreviget den.
At komme i vandet far Bussard I var ingen sag, men op igen var en helt anden snak. Stigen går kun lige ned i vandet. Svømmefødder
skal rækkes op til personalet, som ikke udviste den helt store interesse i at bukke sig ned og tage imod. Herefter skal man
trække benene helt op under hagen for at få fødderne på første trin på stigen. Herefter skal man så trække sig selv op i armene og
skubbe til med benene for at komme op og stå på stigen. Det er en øvelse ikke alle vil kunne udføre med fuldt anlagt udstyr.
Min anbefaling vil derfor være ikke at tage en stor tung flaske med. Kan man nøjes med en 10 Liter flaske, da er det den man
skal gå efter. Bare tanken om at slæbe en 15 Liter flaske med giver mig hedeture og ømme lårmuskler - og de er ømme nok efter
gårsdagens vandretur. Nå - men om bord kan man komme, og det er jo i bund og grund det vigtigste.
Mens vi skifter flaske sejler skibet så 1 time mod nord. Her smides vi så i vandet et sted, der er kendt for 3 buer man kan
svømme under. Det er ret fantastisk, hvad naturen sådan kan lave. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan naturen har bygget disse buer.
Men det er et ret fantastisk syn. Det må jeg tilstå. Ulempen er, at de ligger dybt, og første dyk var heller ikke det laveste,
så computeren bør og skal checkes jævnligt. Vi havde da én der gik i deko, og en anden, hvor computeren gik amok og i løbet af
ingen tid tildelte over 20 minutters deko, som dog ikke kunne retfærdiggøres. Det må være en fejl i softwaren til Suunto! Men
som sagt, dette var en naturmæssig flot oplevelse. Sigten var her markant bedre, men der var absolut intet nævneværdigt dyreliv.
Altså kunne vi ikke gøre andet end at krybe tilbage på båden. Her ventede der så et glimrende måltid mad. En spansk kvinde var
vel ikke ligefrem søstærk, for hun ofrede alt hvad hun intog til fiskene. Maden fejlede dog intet og der var rigeligt af den.
Herefter sejlede båden en stor cirkel tilbage til havnen. Cirklen blev sejlet med den begrundelse, at man ville kikke efter
delfiner. Det tror jeg så ikke på, men lad det være med det. Turen var hyggelig - men ikke helt gratis. 45,- € + dykning. Om det
er dét værd? Ret beset nej. Men vi er på ferie, og der tæller andre værdier.
Mitsubishien fyldes igen med udstyr og flasker. Herefter går det over stok og sten tilbage. Jeg følte mig groft sig på intet
tidspunkt af denne tur i sikre hænder. Det gjalt kun om at vise, hvor stærkt der kan køres, ikke om at give os kunder en god oplevelse.
Hvis man deltager vil jeg foreslå enten at leje en bil og køre bagefter, eller også at finde anden kørelejlighed.
Dagen afsluttes på altanen med et blik over havet. Morgendagen planlægges. Der er lagt op til en vandretur i syden. Jeg håber
vi kan nå at gasse helt af. Det burde også være muligt.