Puerto Tazacorte
Der er nætter, hvor man sover dårligere end andre. Natten til i dag hører helt sikkert ikke til kategorien andre. Vågner kl. 04:30,
og det var så det. Vender og drejer mig i sengen som propellerne på en gammel DC3 og lige meget hjælper det. Maden i går var ganske
simpelt ikke værd at æde! Og det lider jeg nu under. "Fruen" lyder også som en punkteret blæsebælg mens hun natten igennem snapper
efter vejret. Vi er med andre ord ikke helt friske, da vækkeuret med en lyd af ubarmhjertigt hane gør os opmærksom på, at det er ved
at være tid til at stå op. Der er med andre ord lagt op til en træls dag.
Morgenmaden indtages med den sædvanlige mangel på fryd - hvis man altså lige ser bort fra de 2 striber Bacon og Backbacon der indtages.
Frugten smager også nogenlunde, men resten... Det er længe siden jeg har spist så lidt om morgenen, men der er hverken appetit eller
lyst til at spise. Vi er derfor i vandvittig god tid ved bussen der i dagens anledning skal føre os til Santa Cruz. Herfra vil
vi så tage bus nummer 300 i retning Vest til Los Llanos (nej det er ikke enstavefejl) og herfra så videre med bus nummer 207 til
Puerto Tazacorte. Sidstnævnte er en ferieby ned til vandet, hvor rejselederen fra "Schauinsland" har fortalt os at badestranden skulle
være åh så god. Vi tager chancen og tror på hende. Vi skal egentlig bare overleve dagen, og så ellers prøve at lære bus-systemet
her på øen lidt at kende.
De busser vi i dag har kørt med er alle af fineste kvalitet. Nummer 500 som går fra Los Cancajos til Santa Cruz er den ældste af
sin sort og har da vi stiger ind præcis 436436 km på tælleren. Det burde egentlig fejres, men chaufføren ligger ikke op til det.
Vi gør derfor ikke mere i sagen. I Santa Cruz smutter vi lige over på den anden side af vejen for at stige ind i 300. Her er der
dog ingen chauffør før i allersidste sekund. Her får vi en forrygende god plads, hvor vi har en rimelig udsigt. Vi bliver dog
generet lidt af en dame der konstant og permanent lige skal checke SMS, Facebook og hvad ved jeg ellers på hendes Mobil. Det er
til at blive vandvittig af at se på. Turen går dog rapide op ad bakke, og vi er snart i noget der ligner 800 meters højde. Her er
der skov omkring os, og det er faktisk rigtig smukt. Chaufføren har dog desværre en tidspland der skal passes, så det går i fuld
fart frem, så der er dårligt tid til at nyde udsigten. Vi finder også ud af, hvor vi i givet fald skal stige ud, dersom vi ønsker
at foretage en vandring her i nationalparken ca. halvvejs på ruten. Det burde være til at finde ud af - selv for nogle fladlændere
som os. I Los Llanos har vi ca. 30 minutters ventetid. Det er nok egentlig den største ulempe ved at køre med bus. Der er evig
og altid et sted, hvor der skal ventes, og på den måde koster turen nok næsten 1 time i ventetid. Om det er nok til at nogen mener
at man skal leje en bil, vil jeg her ikke være herre over. Herefter kommer der så en kort nedstigning til Puerto Tazacorte.
Puerto Tazacorte er en rigtig ferieby. Det vil sige der er et par hoteller af mere eller mindre tvivlsom karakter. En god snes
restauranter, hvis force ligger i at dyppe et stykke spiseligt i friture og pakke det pænt ind i et salatblad og lidt pommes.
Med andre ord et sted jeg ikke gider spise. Bygningerne er alle malet i pang farver. Mørk rød, Mørk blå, Kraftig gul osv. Det
har en vis charme og minder lidt om havnepromenaden på Curacou i de Hollandske Antiller. Men det er dog alligevel langt fra det
samme. Jeg er i hvert tilfælde sikker på, at UNESCO ikke vil stå for vedligeholdelsen af denne gruppe faldefærdige bygninger.
Der er dog én - i øvrigt meget smal - gade der virker original på mig. Her står 2 rækker huse med mindre en 2 meters afstand.
Jeg har læst, at det skulle være det der er tilbage af det oprindelige Tazacorde. Ikke meget, og ikke specielt spændende.
Jeg konstaterede et sammensurium af nationaliteter, hvoraf Tyskere nok udgjorde majoriteten. Da det er Søndag ses dog også
forholdsmæssigt mange Spaniere.
Der er ikke en vind her i bugten som ligger i forlængelse af en kæmpe dyb kløft. Det sorte sand, en nådeløs sol skindende fra en
absolut skyfri himmel giver en temperatur der giver en fornemmelsen af at sidde i en frituregryde. Når det er varmt på denne måde,
bliver "konen" altid så deprimeret at høre på, hvilket kan belastet selv det bedste feriehumør, så vi skal finde på et alternativ
til denne lokation og vælger derfor at gå en tur til den nyanlagte marina. Det vil sige - den virker ikke helt færdige (2013).
Her er der mulighed for at booke sig ind på diverse sejlture med hval- og delfin besigtigelse, eller også en idyllerisk tur
med den legendariske Bussard, som er en lidt ældre, men nydeligt istandsat krabbefiskebåd. Denne skal vi i øvrigt med på tirsdag.
Havnen er flot lavet med et imponerende anlæg af bølgebrydere. Det er lige før dette er det arkitektonisk set mest imponerende
jeg har set på øen endnu. En lise for øjet. I havnen findes både fra nær og fjern. Vi ser sågar en båd fra Rønbjerg. Den må
godt nok være kommet lidt ud af kurs... Jeg hører dog under vores ophold her inten danske gloser. For den skibs og sejl interesserede
er dette dog et interessant område at besøge. Her er der rig lejlighed til at besigtige eksotiske både og øve lidt sprog når
erfaringer skal udveksles med de andre sejlende.
Vinden har i mellemtiden frisket lidt op, og "Fruen" beslutter sig for at svømme en tur. En detaljeret undersøgelse af badeforholdene
langs stranden viser, at det bedste badevand findes ved den nordlige mole ved diverse restauranter. Her er der sandstrand (sort
sand forstår sig) og langs stranden er der heller ikke større sten man ved et uheld kan komme til at ligge på. Det eneste der kan
siges er at der ingen bølger er - og det er en forudsætning for at "fruen" giver top karakter til en strand. Til gengæld giver
hun topkarakter for vandkvaliteten, hvor der er god sigt.
Efter at have nydt det gode vejr er det tid til at tage bussen tilbage igen. Denne del af turen forløber helt uden problemer.
Vi prøver at stige ud af bussen før Santa Cruz, og det viser sig faktisk, at man kan stige af igen lige her ved Los Cancajos,
og så har vi knap 500 meter her til hotellet.
Vi havde egentlig besluttet os for at droppe aftensmaden og i stedet købe lidt brød, ost og Nutella! Men her var det så at vi
lige havde glemt, at det er Søndag. Her lukker forretningerne her i Los Cancajos allerede kl. 14.00 - og vi er nærmere 18.30.
Vi må derfor finde en restaurant, hvor vi kan indtage et godt måltid mad. Vi har før spist lige her ved hotellet og fået
Tunfisk - det gentager vi, og vi bliver ikke skuffet.
Aftenen tilbringes med en hurtig gang vasketøj og lidt kvalitetstid på altanen med vin og juice. En dag der startede lidt
træls er dog endt ganske godt.