Manta
Morgenen startede med en række mærkelige lyde fra "Fruen". Vi taler her om et tysk begreb som vel bedst kan oversættes med
muskel-tømmermænd. Det er jo så straffen for ikke at strække ud efter en hård vandretur her på La Palma. Jeg havde valgt at strække
ud flere gange under vandringen og havde her til morgen ingen problemer i den retning. Godt altså at vi i dag ikke igen skal
ud og vandre, men blot skal nyde et par dyk i det sydlige. Efter endt morgenmad går det i rask trav til dykkercentret. Her er
vi vist de sidste til at komme, men de andre er alligevel langt fra færdige med at pakke, så hvad gør det. Det viser sig, at
det er lidt snævert med transport. De der har lejet bil må lægge bil til. Ingen synes at have noget imod dette, og vi får kørelejlighed
ved et ganske hyggeligt sydtysk par som vi dog begge i perioder har "lidt" svært ved at forstå. Men da ingen af os er decideret
snakkesalige går det alligevel.
Vi kører af en snoet vej henover bjergene sydpå. Det er en fantastisk flot tur, hvor naturen konstant skifter. Det går fra lav
bevoksning over skov til knastør lavaørken. Derimellem er alt at finde. Vi har fået at vide, at vi bare skal følge "dykkermutter"
i hendes Mitsubishi offroader, og den lille Ford må virkelig ligge krop til noget kørsel der vil noget. Men vi formår at hænge på -
men så heller ikke meget mindre.
Vejen ender på en "grus/lava" vej der fører ned til vandet. Her er der en større parkeringsplads som af de lokale udnyttes til
at sætte deres både i vandet og andre sidder på klipperne og håbefyldt lader deres snørre falde i vandet i håb om at fange dagens
aftensmad. Der er altså rig interessekonflikt i dag, og på et tidspunkt udveksles der da også farverige gloser mellem de involverede
parter om hvem der egentlig har ret til at bruge dette område rekreativt. Det bliver ved det farverige sprog, men meningen var vist
god nok.
Vi har her 2 dyk. Første dyk beskrives som meget dybt (ca. 35 meter), hvor hovedattraktionen skal være nogle sorte koraller. Jeg
har før set disse skabninger. Det ligner knastørre grene fra et dødt fyrtræ. Det er bestemt ikke noget jeg gider dykke så dybt
efter. Men enten vil man i vandet - og så følger man gruppen, eller også vil man ikke og finder noget andet at give sig til. Altså
tager jeg/vi sammen med de andre på "udflugt". Vi er dog dårligt nok kommet ned under 20 meter da "Fruen" får et underligt fjernt
blik i øjet. Der går dog et øjeblik før folk ser det. Men hun kikker bestemt ikke i samme retning som alle andre. Hun har fået
øje på en Manta. Vi snakker her en pæn stor en af slagsen med sugefisk og alt hvad dertil hører. Jeg ved faktisk ikke hvem der
de næste 5 minutter kikkede efter hvem. Mantaen drejde i et væk rundt om os og vi fulgte den med øjnene. De mere uerfarne glemte
at holde øje med dybden og endte på hvad jeg vil tro er 40 meter vand inden det gik op for dem, at det her måske ikke var helt
som det skulle være. Jeg fik ringet 33 meter, og det var egentlig nok for mig. Med 3 minutter inden deko (for mig forstår sig)
begyndte opstigningen for alle. Jeg er ret sikker på, at der har været flere som har været dybt i deko - men det må være deres
problem og ikke mit. Guiden var i hvert tilfælde ikke længe om starte opstigningen og gik forholdsvis hurtigt til lavere vand, hvor
vi tilbragte rimeligt lang tid...
I overfladeintervallet gik snakken om Manta. Hvilken art det var. Hvilke farver den havde. Ikke mindst gik snakken på, hvem
der havde været tættest på, og hvem der havde fået taget det bedste billede. Høg over høg. Den slags disputser overlader jeg gerne
til andre. Jeg gider ikke være en del af den slags. I stedet nød vi et stykke brød med lokal ost. Osten var i orden...
Andet dyk var lidt mere frit. I starten fulgte vi guiden (alias: Dykkermutter) som desværre fik trukket os ud i den smule strøm
som der trods alt var. Dermed måtte vi så svømme en del modstrøms tilbage til udgangspunktet. Dermed var der en del der relativt
hurtigt fik tømt der luftforsyning. Trods det, at "Fruen" og jeg "kun" dykkede med 10 liters flasker og de andre med henholdsvis
12 og 15 liter, havde vi næsten 20 minutters mere bundtid end de andre. Der kan man se hvad erfaring og kondi har at sige. Hvad
vi ikke ved er at "Dykkermutter" har taget bøjen med op, og derfor tror en speedbådsfører, at der er frit slag. Vi må derfor
trykke os fast til bunden mens han fiser forbi. Ikke helt optimalt, og til trods for at vi lige nævner det for "Dykkermutter" synes
hun ikke helt at fatte alvoren i situationen.
Turen hjemover går forbi en campingplads, hvor der er en pølsevognslignende ting, hvor vi indtager noget flydende. En fra gruppen
har vel noget at fejre, for han giver en omgang til alle og bliver derved lettet for lidt over 20 €. Det har vi jo ikke noget imod.
Vi skynder os at få et bad og vil så ud og spise. Der er vel en national helligdag i dag - eller noget i den stil. Der er levende
musik på den lokale bar (en lokal musik-gruppe spiller noget der må formodes at være traditionel spansk folkemusik), og vi flygter
til en anden restaurant. Det bliver der, hvor vi også indtager vores morgenmad. Her får vi en buffet. Vi glæder os over, at vi
kun har valgt kvart pension og ikke halv. Maden kan spises, men sådan rigtig inspirerende - nej det kan man vist ikke sige.
Vi slutter som sædvanlig dagen med at sidde på terrassen hvor der kikkes billeder og skrives dagbog alt imens der nydes vin
og juice. Vi er alt i alt tilfredse med dagens afvikling. Morgendagen planlægges. Det er søndag og det sætter sine begrænsninger.