Fuldmåne
Kl. 02:00 er jeg på benene - eller rettere - jeg sidder for mig selv. Mine tarme lyder som en gang grød der koger. Blub, blub.
Det tager næsten 30 minutter før tarmen har fundet ro igen. Knap nok har jeg lagt mig til køjs igen, da rejser "Konen" sig og
gentager successen. Om vi har spist noget vi ikke kan tåle, eller om det bare er ophidselsen over endelig at være på ferie er
endnu ukendt. Vi er begge ikke ligefrem kendt for den form for feriemave. Det lykkes dog at falde i søvn igen. Vågner omkring kl.
05:00 ved at det regner. Jeg snakker ikke her om en lille diskret byge med et par dråber i ny og næ - nej jeg snakker virkelig
styrtende regnvejr. Til gengæld er der - og nogen vil nok sige heldigvis - ingen vind, så vandet falder stort set lodret ned.
Det er vi egentlig glade for, for vi har tørresnoren - som er under husets udhæng - fuld af håndklæder og badetøj som meget
gerne skulle være tørre her til morgen.
Morgenmaden er af sædvanlig kvalitet. Det vil sige der mangler Nutella, men til gengæld er der Bacon i pæne mængder. Brødet er
stadig kedeligt, men uvist af hvilken grund har vi overhovedet ikke noget der bare minder om appetit. Vi presser dog føden ned
igennem spiserøret - for lidt skal der vel til. Efter et pitstop i "privaten", hvor vi lige henter vores sager, går det mod
dykkercentret. Det er holdt op med at regne, men til gengæld er det så også frisket noget op. Jeg vil ikke sige at det stormer,
men der er en frisk vind. Chefen sidder foran døren og ryger cigaret nummer 500 denne morgen (magen til kæderyger skal man godt nok lede
længe efter). Han sidder ganske afslappet og bedyrer, at dagens dyk bliver ganske roligt. Han har været nede og kikke på vandet,
og det ser jo lovende ud. Vi hilser på dagens deltagere som er en lidt broget blanding. Der er kommet 2 nye turister til, hvoraf
den ene synes at have travlt med at fortælle omverdenen om hans egne kvaliteter og andres modsatte. Lige netop den type jeg måske
personligt har det lidt svært ved. Men jeg kan heldigvis finde et andet sted at være. Dagens dyk breafes. Vi skal åbenbart
ikke samme sted som i går - og det ville jo også være kedeligt - og det bliver tilsyneladende også noget dybere. Vi lader os
ikke mærke med dette og snupper hver en 10 Liters flaske, hvor andre panisk griber efter en 12'er.
Efter en kort vandretur som ællinger efter andemor, er vi nede ved vandet. Det har blæst meget op, og havet viser tænder. Chefen
har ikke helt det overlegne blik han havde her til morgen - måske der mangler et par cigaretter i det tidsrum der er gået fra
vi forlod dykkercentret til vi er ankommet her ved stranden? Vi går i og begiver os ud i bølgen blå. Chefens blik bliver mere og
mere anstrengt, da det er tydeligt, at med de bølger der pludselig er kommet, da vil han ikke have helt det overblik han måske
gerne vil have. Vi vælger dog at følge ham.
Nu vil jeg ikke trætte læserne af disse sider med en deltaljeret beskrivelse af dette dyk. Blot nævne, at bølgerne kan mærkes helt
ned til 20 meter, hvor vi danser 2-3 meter frem og tilbage. Fisk er der ikke mange af, og det virker tydeligt på mig, at det
dyk vi udfører intet har at gøre med det dyk som chefen har breafet. Efter ca. 50 minutter kæmper vi os igennem bølgebryderne
igen. Vandet er mælkehvidt. Vi kan intet se og bliver kastet frem og tilbage som bordtennisbolde i en orkan. Nogen vil mene, at
dette er en sjov oplevelse. Jeg hører måske ikke helt til den kategori. Jeg kan godt lide, hvis der er lidt styr på sagerne,
og det er der bestemt ikke her. Dette var et jubilæumsdyk for mig - jeg må tilstå at jeg gerne havde set et lidt andet forløb
for at kunne fejre dette.
I går var vi i stand til at se 2 af naboøerne. Vi har fået at vide, at dersom man på et helt bestemt punkt på øen kan se 3
naboøer, da bliver det regnvejr. Jeg er sikker på, at det var tilfældet i går. I dag kl. 12:13 lokal tid er det fuldmåne, og
erfaringsmæssigt kan det også medføre ganske betragteligt vejrskifte. Jeg tror det er lige netop det fænomen vi er rendt ind i
i dag. Vi beslutter os i hvert tilfælde for at sige, at det var dykning nok for i dag (og faktisk også i morgen), og vil næste
gang gå i vandet i overmorgen og samtidig håber vi på, at der dagen efter bliver en tur med en krabbebåd, som angiveligt skulle
være ganske hyggelig.
I stedet kryber vi i vandreskoene, og gør os klar til at gå ud mod lufthavnen. Vi har fundet en lille sti som vi håber kan føre
os det meste af vejen. Stien viser sig dog at være noget kortere end hvad vi sådan lige havde forventet os. Til gengæld bliver
den så til det man i Tyskland kalder en "trampelpfard". Denne bringer os faretruendende tæt på klippekanten. Det er på sin vis
lidt spændende, for jeg tror ikke man overlever et fald ud over kanten her. Men stien er faktisk ganske god, men efterhånden bliver
vi enige om at søge mod landevejen. Los Cancajos ligger for enden af en stikvej fra hovedvejen. Det er tydeligt, at turisterne
bliver holdt væk fra lokalbefolkningen i det omfang det lader sig gøre. Det synes jeg er en fornuftig disposition når jeg tænker
tilbage på, hvordan det f.eks. var på Tenerife. Denne løsning her må være langt bedre for lokalbefolkningen. Efter at have studeret
lufthavnen på afstand finder vi en meget lille stikvej som går stejlt op af klipperne. Denne tur er måske ikke den kønneste, men
belønningen er en udsigt over et kæmpestort område, der for en stor dels vedkommende er dækket af bananpalmer. Det er faktisk
ganske smukt at se på. Fotoapparatet får da også lige lov til at komme lidt på arbejde her - om end resultatet måske ikke er
så prangende endda. Vi må dog samme vej tilbage som vi kom. Den bakke går altså lige i læg- og lårmusklerne. Jeg frygter endnu
en vable er på vej - denne gang på storetåen, der må tage en meget stor del af arbejde med at forhindre mig i at glide ned af
denne forhøjning i landskabet. Mere end en frygt bliver det dog heldigvis ikke til.
Vi beslutter os for, at spise tideligt. I går ville vi Spise kinesisk, men da havde de hviledag. I dag snakkede vi om at spise
fisk, men det blev så i stedet til kinesisk. Restauranten hedder China Town, og noget siger os, at stedet ikke er helt så besøgt
som man måske kunne håbe på. For at sige det som det er, smager maden daggammel og som om der er gjort tiltag til at forlænge
holdbarhedsdatoen en anelse mere end hvad godt er. Det er vi mildest talt meget skuffede over - specielt da vi præsenteres for en
regning på lidt over 33,- €. Nej - det er ikke i orden. Vi er nu spændt på, om vi skal skiftes til at sidde på potten hele natten.
Efter at et par T-Shirts er blevet håndvasket kaster fruen sig over planlægingen af morgendagens aktivitet. Vi agter at afprøve
det stedlige busnet, og vil her køre en tur mod nord for at se lidt Lauerbær-skov, besøge et naturligt bassin, hvor vi håber at man kan
bade uden at skulle kastes frem og tilbage som vi har oplevet det her til morgen.
Vejret skifter resten af dagen. Det ene øjeblik ser det ud til at solen vil skinne. Det næste ser det ud som om himmel og hav
vil mødes og danne den perfekte tsunamibølge. I det ene øjeblik er der kun en let brise, i det næste grænser det til en orkan.
I det hele taget er det eneste vi i dag ikke har oplevet sne og hagl. Alt andet har været præsenteret. Det er måske ikke helt
det vi havde regnet med, men på den anden side er det til at holde ud. Det er jo som bekendt ikke vejret der er noget galt med -
det er påklædningen.
