Santa Cruz de la Palma
Efter en god lang nats søvn vågner jeg sådan ved halv otte tiden. Her har "Fruen" dog ligget og leget propel i 3-4 timer (efter
eget udsagn). Vi kan indtage vores morgenmad fra 07:30, så det er vel ret beset ved at være tid til at stå op. Egentlig har jeg
fornemmelsen af at kunne sove et par timer endnu, men den følelse må jeg bare undertrykke. Efter et dejligt langt bad går det
til morgenmad. Komplekset her, hvor vi bor, har desværre ikke selv denne facilitet. Her må vi besøge den nærmeste konkurrent,
der lige ned til vandet har sin egen restaurant, hvor vi kan indtage vores morgenmad. Ikke værst kan jeg kun sige. Der er stort
set, hvad hjertet kan begære. Vi snakker bacon, spejlæg, diverse slags pålæg, en afart af yughurt som jeg nok aldrig vil blive
vildt begejstret for, frugt i lange baner og så selvfølgelig de typiske cornflakes som man jo finder i ethvert land. Brød er
noget tamt lyst brød, men det er jo, hvad man gerne spiser på disse kanter. Alt i alt et glimrende morgenmåltid som giver saft og
kraft til at bekæmpe resten af dagen.
Efter indtagelse af morgenmaden går det til det fjernestliggende hotel, hvor rejsearrangøren "Schauinsland" har deres introdag.
Det er egentlig ikke noget jeg normalt vil deltage i, men da vi var i Thailand gik vi glip af nogle ret vitale informationer ved
ikke at deltage, og derfor har vi her valgt dog trods alt at komme med. Der er mange informationer, men det er også ret tydeligt,
at rejseselskabet forsøger at lave lidt mersalg i form af ture rundt på øen og frem for alt ved at leje biler ud til gæsterne.
Jeg synes måske ikke det er den "fede" måde at få informationer på, men OK - rejsen var så billig, at jeg godt kan se, at rejsearrangøren
må forsøge at tjene lidt ekstra. Hele sceancen varer en lille time, og er som sådan ikke nogen lidelse at deltage i, og et par
tips til de kommende 2½ uge har vi da også fået.
Vi går herfra direkte videre til det dykkercenter vi agter at gøre brug af her den kommende uges tid. Der er papirer der skal udfyldes,
og den slags udfylder ikke sig selv. Dykkercentret ligger i et feriekompleks der på en eller anden måde virker lidt forladt.
Der er ikke meget hygge at finde her, men intensionerne har sikkert været gode nok. Vi udfylder de sider vi skal - hvilket faktisk
er færre end jeg længe har oplevet andre steder. Ikke noget med fraskrivelse af ansvar og sådan noget. Jeg tror det er en fejl,
men det sparer mig for en sceneskedehindebetændelse ved ikke at være mere end én side. Centret fryder sig over, at vi ikke er
helt uerfarne, og et langt stykke henad vejen vil man lade os dykke alene - altså uden guide. Dermed sparer vi sådan ca. 12 € per
dyk, og det er jo også en slags penge. Vi aftaler at komme forbi senere på dagen og aftale afhentning af vores dykkerudstyr. Vi
agter nemlig at fortsætte ruten til Santa Cruz de la Palma. Godt nok har vi ikke hørt meget positivt om byen sådan set fra en
turists synspunkt, men på den anden side set hører det vel med, at man som turist aflægger hovedbyen (nogen vil nok kalde det
for hovedstaden) et besøg.
Med sine ca. 18.000 indbyggere er der ikke ligefrem tale om en storby, men den har dog alligevel visse træk i den retning. Bevares -
det går her ikke så stærkt som i en rigtig storby, men sådan rigtig indbydende synes vi nu ikke den er. Den første hage er, at vi
skal igennem byens industrikvarter for at komme til byen. Her passerer vi et lille olieraffinaderi, og den slags pynter jo som
bekendt ikke i landskabet. I det hele taget synes havnepromenaden ikke at være særligt tillokkende. Men vi kommer igennem og får
ved samme lejlighed kikket lidt nærmere på havneterminalen, hvor de store Cruise-ships med stinkende rige gæster om bord ligger
til kajs. Lad det være sagt med det samme - så er det ikke mere interessant...
Vi går mod byens midte og finder, hvad vi tror er gågaden (hvor der dog godt kan komme biler). Forretningerne ligger spredt, og
på en eller anden måde er der intet her der indbyder til at shoppe. Vi oplever noget så sjældent som et regnvejr, og det synes
at vare uendeligt, så efter lidt over ½ time beslutter vi os for at købe en paraply. Det skulle vi nok have gjort noget før, for
i det øjeblik vi kommer på gaden med denne holder det selvfølgelig op med at regne.
Byen har rødder helt tilbage til 1493, og burde derfor have lidt historie at byde på. Arkitekturen kan vi ikke finde nogen rød
tråd i. Huske er generelt kedelige at kikke på, og var det ikke fordi de ofte er malet med flotte farver, da vil jeg sige, at
stedet er direkte kedeligt. Efter en længere gåtur når vi den fjerne ende af gågaden. Her er der en plads, som man måske godt kunne
tilskrive lidt historie, men da den nu er belagt med borde og stole for den der lige vil indtage et måltid et eller andet, er
det alligevel svært at lade sig rive med af historiens vingesus. For enden af gaden er der et museum som er placeret i et
træskib med navnet Maria. Jeg har ikke undersøgt det nærmere, men jeg vil tro, at man vil fortælle, at det er en tro kopi af
det skib hvormed Cristoffer Colubus sejlede til Amerika. På styrbord side er dette skib flot holdt. Træværket er flot lakeret
og ret indbydende at se på. Det er dog lige nu ved at være siesta, og døren lukkes og låses, så i de næste 3 timer er dette
museum ikke tilgængeligt. Vi må derfor finde på noget andet at kikke på.
Vi valser derfor videre og finder noget der ligner et fort. Man giver indtryk af, at det er en gammel bygning, men i givet
fald er det ualmindeligt godt sat i stand. Der er en plakette på væggen der skrive noget med 1995, men om det er opførelsesdagen,
eller om det er en dato, hvor det hele blev renoveret må stå hen i det uvisse. Mit spanske er til dette formål ganske simpelt
ikke godt nok. Der er dog heller ikke her noget der kan få os til at juble og udvise en overnaturlig begejstring. Vi vælger derfor
at begynde at gå hjemad igen.
Vejen tilbage er forholdsvis kedelig. Vi gør holdt ved byens badestrand, hvor vi køber en is. En Magnum med dobbelt chokolade
koster her - som i Tyskland 1,80 €. En lignende is i Danmark vil koste et pænt stykke over 20 kroner. Der er altså noget rigtigt
med den gode gamle danske sang der proklamerede, at "Der er noget galt i Danmark". Nogle scorer en fortjeneste der ikke rigtig
kan retfærdiggøres.
Vi gør holdt ved en badestrand lidt uden for byen hvor vi bor - La Cancajos. Her som på andre øer her i området er sandet sort.
Stranden ligger i en beskyttet bugt, og der er her bølgebrydere, så bølgerne ikke antager astronomiske størrelser. Vandet er
klart og omkring 23 grader. Mon ikke vi på et tidspunkt tager noget snorkelgrej med og kikker sten og moler lidt nøjere efter
i sømmene. Her gjalt det mere om at få skyllet sveden af kroppen efter vel totalt 8-10 km vandretur.
Vi aftaler med dykkercentret at vi bliver afhentet på "Hotellet" kl. 09:20 i morgen. Så får vi lov til at tage vores første
dyk i området. Der er vel en del nye dykkere, og derfor har man desværre ikke tid til at lege guide for os (hvilket irriterer
chefen lidt, da han så går glip af 12 € per person). Men sådan er dét. Vi vil få lidt intro til området og så må vi ellers
klare os selv på bedste vis. Det skal nu nok gå godt - det er jeg ret sikker på.
Aftensmaden indtages på en lille restaurant neden for vores hotel. Restaurante AVENIDA "CASA PIPO". Jeg får en Tunfisk og
"Fruen" får kanin. Vi deler en portion kartofler dertil. Kartofler her er jo en nydelse. De koges i havvand til vandet er væk,
og kun saltet er tilbage. Lækkert - men vi overraskes noget af prisen for dagens menu. At dømme efter regningen spiller man
også med ufine kort, da man tager 1½ € for noget daggammelt brød der serveres før middagen. En øl viser sig også at koste
næsten det samme som i Danmark. Nå - ja - vi er jo på ferie, så vi smiler af det hele og nyder at maden faktisk smagte rigtig
godt.
Vi afslutter dagen på altanen med et glas Lemon-sodavand. Det smager meget af lemon må jeg nok tilstå, men jeg vil tro, at
man kan vænne sig til det. Månen skinner fra en let skyet himmel. Temperaturen er ganske behagelig. Vi nyder hele scenariet.
Busruter
Det der med busforbindelser kan ofte være forbundet med nogen forvirring. Vi valgte at tage et billede af et skilt, og det brugte
vi så efterfølgende til at navigere efter. Her er et link til de 2 billeder (bemærk - 2013 - dette kan muligvis ændre sig).
Busplan del 1
Busplan del 2