På Vulkaner
Vågner med en 40 hestes hovedpine. Har lidt ondt i halsen. Noget kunne derfor tyde på, at jeg har en snue på vej. Den slags kan
vi dog ikke vente på. Vi kaster os derfor - eller rettere kryber - ud af sengen og går til morgenmaden. Jeg har vist før rost
den Bacon vi præsenteres for. Det gælder så ikke lige i dag. Magen til en gang fedt skal man godt nok lede længe efter. Noget
skal dog i maven - og det kommer der. Mere eller mindre frivilligt.
Vi har i dag besluttet os for at tage ud og se på vulkaner. Vejret er ikke sådan specielt godt. Det er overskyet, og det ser
ud som om det kan begynde at regne, hvad øjeblik det skal være. Vi håber på at vejret i syd er bedre end her i øst. Vi springer
på bussen til Santa Cruz for derefter at skifte til en anden der kører direkte den anden vej. Tåbeligt, at der ikke er en
direkte mulighed for at springe på denne bus i Los Cancajos - men sådan er det. Bussen har set bedre dage, men vejen er ikke bygget
til en stor bred hypermoderne bus, så det er vist som det skal være. Vejen er smal og med mange uoverskuelige sving. Det sker
mere end en gang, at den arme chauffør må hamre bremserne i for ikke at teste lakeringen mod en modkørende. Jeg må rose manden
for hans kørsel.
Vi tager turen til Fuencaliente, hvor vi elegant hopper af bussen. Vi står nu i en lille by som dog er en af øens større byer.
Vi aner ikke vore levende råd om hvad vej vi skal, og heldigvis er bussen stoppet lige ved siden af en turistinformation. Damen
der passer denne har vist ikke haft besøgende i en uges tid, så hun nærmest overfalder os for at få lov til at hjælpe os lidt
på vej. Vi viser hende et kort og peger, og herefter siger hun på gebrokkent tysk, at vi bare skal gå to veje frem og dreje til
højre og vi er på vej til Vulkanudstillingen. Denne udstilling ligger ved en eksemplarisk vulkan. Som vores rejseguide sagde,
ser denne vulkan ud som vi lærte det i skolen. Derfor er denne attraktion også godt besøgt og dermed står der så også et kasseapparat
og venter på os. Se det er så den slags vi måske ikke tænder sådan på, så vi tager en sti ved siden af og nyder vulkanen sådan
lidt på afstand. Denne sti vil føre os til øens absolut sydligste punkt lidt over 600 meter under os. I starten er det ikke ligefrem
den letteste sti at gå på, men efter en halv km på pinebænken lander vi på en grusvej, der stort set er horisontal, og hvor der
sørme også af og til kommer en bil forbi. Udsigten fejler ikke noget, og vi kan se mod nord til Tazacorte, hvor vi i går var ude
og sejle og dykke. Vi nærmer os hermed også dagens hovedattraktion.
Hovedattraktionen er øens friskeste vulkan. Den havde sit sidste udbrud i 1971 og er dermed i geologisk sammenhæng ret så spæd.
Der er lavet et glimrende stisystem omkring denne vulkan, og hvis har mod på dette kan man faktisk komme helt op og gå på kraterkanten.
Det kræver dog at man ikke har højdeskræk eller er dårlig til bens. Det er hårde sager for en fladlænding som mig. Men jeg kommer
de par hundrede meter op og gå på kanten til et udsigtpunkt der siger spar 2. Der kommer en del turister her, og stien er bestemt
ikke dimensioneret til det antal besøgende. Men det er turen værd. "Fruen" stopper på halvvejen - det er alligevel for hårdt for
hendes højdeskræk. Hun må efterfølgende nøjes med at nyde de små 50 billeder jeg har taget heroppe.
Herefter går det ned af bakke. Sådan rigtigt. Hele vejen ned til øens sydligste punkt, hvor der er placeret et saltværk der
stadig laver salt efter det gode gamle fordampningsprincip. Her kan man få lidt at spise (det er vel ikke uden grund et sted man
gerne sender turister hen), og man kan købe lidt salt som suvenier. Her i denne udørken stiger vi så på en bus og kører tilbage til
Fuencaliente, hvor vi har 50 minutters ventetid på bussen der skal føre os tilbage til Los Cancajos. Tiden tilbringer vi på
turistkontoret, hvor den stedligt ansatte fryder sig over endelig at have fået gæster igen. Vi slæber et halvt tons papir med
tilbage til vores lejr. Vi har dog fået et par guldkorn med på vejen, som desværre ikke lige var dem vi havde håbet på.
Jeg vil jo gerne op i bjergene og se på stjerner en sen nat. Ifølge denne Turist-tante er der dog lukket om aftenen af hensyn
til de forskere der skal kikke stjerner. De vil helst ikke have for mange lys og lygter omkring sig, men der er dog mulighed
for en besigtigelse af kikkerterne. Det lyder jo også spændende. Men jeg tror vi er ved at finde et alternativ som også kan bruges.
Om aftenen nyder vi så for 3. gang på denne ferie en ordentlig moppedreng af en Tunfiske-steg. Mums kan jeg kun sige. Det smager
godt og mætter. Koster godt nok også 20€ for 2 (2013). Det er dog pengene værd. Aftenen tilbringes på altanen, hvor morgendagen
bliver planlagt. Det er lidt svært nu for de næste 3 dage - mindst - er der lovet ustadigt vejr med en relativ høj risiko for
regnvejr. Jeg er bange for, at vi skal være lidt kreative her.