Hjemrejse

Enhver ferie har en ende, og således også denne. Vi bliver hentet af ”Schauinsland” rejseguiden kl 08.55. En uforskammet frisk ung mand, der tydeligvis har glædet sig hele natten til at hente os. Vi skal lige forbi en halv snes hoteller for at hente andre ferietrætte rejsende, og så går det ellers til lufthavnen. Det er så første gang jeg ser lufthavnen i dagslys. Ikke videre køn, men den er under udvidelse, og det byggeri der står på, ser meget moderne ud.

Hallen er dog fyldt til bristepunktet. Jeg mener sådan rigtig fuld. Konen bedyrer dog flere gange, at det har været meget værre de andre gange hun har været her. Det har jeg ligesom lidt svært ved at tro på - men accepterer stiltigende. Vi skal til skranke 1 til 3. Det er vi så ikke de eneste der skal. Vi står bagerst i køen, og der sker bare ingen verdens ting. Der er tydeligvis IT problemer. Printeren der skal printe vores bagagesedler virker ikke. Det bliver indcheckningen så ikke voldsomt meget hurtigere af. Det tager vel en god time at komme forbi. En ældre herrer forlanger at få drikkepenge for at stå og genere os ved skranken. Han tilhører ikke personalet, men har fundet en skranke, hvor han så løfter vores bagage op på båndet – og der er ikke mulighed for at vi selv kan gøre det – det har han sørget for. Den slags irriterer mig, og jeg er nået til et punkt, hvor jeg bare skal ud af det her land – og det kan sådan set kun gå for langsomt.

© Fmlaursen.dk Sikkerhedschecket er fuldstændig ubrugeligt. Alle lamper lyser og blinker konstant, men ingen checkes yderligere. Længe leve sikkerhed. Hvordan man her formår at bibeholde rettigheden til at sende folk und i verden er mig lidt en gåde – men hvad gør man ikke for at hjælpe dette land.

Vi går lidt rundt i den basar der er opbygget her i lufthavnen. Der tilbydes et utal af komplet ubrugelige sager til uhørte priser. Konen mener, at vi på baggrund af den ”gode” erfaring med maden på hotellet absolut bør købe en kogebog med Egyptiske retter. Noget siger mig at mit blik var nok til at hun indså det umulige i den ide. Tiden går dog, og vi bliver i bus kørt til flyveren der pænt står og venter på os med frisk nyt personale – i øvrigt de samme personer som var om bord da vi fløj den anden vej.

Turen går direkte til Düsseldorf. Der sker ikke det helt store. Der serveres et måltid mad. Fuldstændig det samme som vi fik da vi fløj ned. Pudsigt nok smager maden denne gang som var det en Michelin restaurant. Der er smag i maden. Det er første gang i 14 dage, at vi oplever dette. Og det er første gang nogensinde, at jeg mener at det er på sin plads at rose maden i en flyver. Det siger lidt om, hvad det er for et køkken vi har været præsenteret for på Hotel Lotus Bay.

Efter maden tændes pc’en, og vi ser Leathal Weapon II med tysk synkronisering.

© Fmlaursen.dk Til tiden lander vi i Düsseldorf. Vores bagage er det første der kommer på båndet. Så vi er hurtigt videre. Mine kufferter har igen fået en seriøs alvorlig behandling, så de er nu – efter 2 ferier – så godt som ubrugelige. Håndtag er flået af. Lås smadret til ukendelighed. Afstivning revet i stykker. Mærkater flået af. Lynlås flået åben og derefter revet af. Det er ganske simpelt utroligt, hvad man har klaret på denne tur. Der ryger derfor en klage til rejsearrangøren som så må forklare flyselskabet, at man ikke bare kan stå med baseballbat og hamre løs på uskyldige rejsendes bagage.

Vi går til togstationen, og efter ganske få minutter kommer toget der fører os til Düsseldorf. Her har vi 4 minutter til næste tog – det passer bare super sammen det her. Toget tager vi så til Hagen, hvor vi så skal skifte til det tog der skal køre os til Dortmund lufthavn/Holzwickede. Pokkers. Den gik for 10 minutter siden – eller rettere – den er forsinket, så den kommer 10 minutter senere. Det kan med andre ord ganske simpelt ikke passe bedre.

Hermed er vi så hjemme. Trætte og godt brugte. Det er noget koldere her end i Safarga. Faktisk kun knap 10 grader og vinden er intens. Vi klæder os derfor varmt på. Naboen har nemlig glemt at tænde for fyret, så det er mildest talt pisse koldt indenfor. Da vi har siddet ned hele dagen tager vi så en tyk jakke på, og så går det ellers til Weihnachtsmarkt. Her nydes lidt pølser og fiskebrød. Et krus kakao nydes – konen vil dog hellere have glühwein. Der er mange mennesker, men de fleste har vist fået for meget alkohol. Vi takker derfor forholdsvis hurtigt af og går hjem igen. Sengen kalder – jeg har en lang køretur foran mig i morgen.

Det var så den ferie. Nu er det så tid til at planlægge den næste.