Panorama Reef
Så er der en måned til jul. Det skulle man ikke tro, når man som nordeuropæer kikker ud af vinduet. Himlen er blå – det blæser en anelse – det er i det hele taget mere sommer end vinter.
Men alt er jo som bekendt relativt. Også vejret.
Morgenmaden sluges hurtigst muligt for at få det overstået. Herefter går det i rask tempo ned til vandet, hvor båden venter. Kalle virker ikke som om han har sovet hele natten, så ting
foregår sådan lidt mere ”la la” end normalt – hvilket ikke siger så lidt. Tur går i dag til ”Panorama Reef”. Folk er vilde af begejstring og humøret højt. Der er flere af deltagerne, som
normalt sover under hele turen, som faktisk formår at holde sig vågen. Dette kan skyldes, at der er en ikke uvæsentlig bølgegang, som ikke ligefrem gør turen til en fornøjelse. Jeg tilstår
gerne, at jeg ikke er specielt søstærk, men det her er altså lige til kanten af, hvad min mave synes er behageligt. Alle bedyrer dog, at jeg kan tage det helt roligt, for ved revet vil
vandet være så fladt som en pandekage.
Inden vi når derud, hopper en køleslange dog af motoren, hvorfor vi et kvarters tid driver rundt i bølgerne uden motorkraft. Det fremmer altså ikke sagerne sådan i nævneværdig grad. Min
mave bliver endnu mere urolig, og det hele kører op og ned på en måde der indikerer, at morgenmaden – som jeg heldigvis ikke har indtaget umådeligt store mængder af – godt kunne finde på
at ville se dagslys igen.
Motoren kommer i gang igen, og for 1/10 skrue går det videre til revet. Det annonceres, at vi i dag – i modsætning til alle de andre dage – vil tilbringe hele dagen her. Noget siger mig,
at det har noget med motoren at gøre. Specielt da et søsterskib vælger at ligge til lige ved siden af os. Min mistanke siger mig, at der kan være grund til at tro, at vi skal bugseres hjem
i dag. Jeg ”glæder” mig allerede.
Breafingen er i dag under al kritik. Vi får at vide, at vi bare skal dykke venstre om, da alle de andre både der ligger i området vil gøre det modsatte. Hvis vi vælger at gå højre om, vil
vi møde et utal af den lidt for hyppigt forekomne fisk her i området – neopren-fisken. Vi – den sædvanlige 3’er gruppe – følger selvfølgelig guruens ord, og vi dykker venstre om. De andre
i gruppen vil åbenbart dybt. Dernede på 26 meter vand er det godt nok blåt. Det er en absolut mest fremtrædende farve. Koraller er der ikke mange af. Væggen ser i mine øjne voldsomt beskadiget
ud, og fiskene synes også at have fortrukket sig. En enkelt dragefisk viser sig, og bliver foreviget, men ellers er der godt nok ikke meget at komme efter. En Napoleonsfisk kommer op fra
dybet – men dog ikke højere end til en knap 40 meter vand, så vi må nyde den fra afstand. Vi er dybt, og kun 2 af os nyder en Nitrox32 blanding, så efter ca. 25 minutter er det tid til at
gå lidt højere i vandet. På 14 meter er der markant mere lys, og også mere at se på, uden at jeg af den grund vil løbe rundt med armene højt hævet over hovedet og juble. Endnu en dragefisk
viser sig, men det er åbenbart kun mig der finder den flot – de andre ignorerer den fuldstændig. Mig ikke forstå. Længe kan vi ikke være her – dertil har vi i starten igen været for
dybt. Langsomt går det mod lavere vand, og her er der sådan omkring de 6 meter masser at se på. Der er dyreliv og koraller. Lige noget for mig. Her liver jeg lidt op. Turen går dog nu
tilbage mod båden – og når man kikker på gruppens alderspræsident, da er det klart at han fryser, så ligesom jeg er ved at være varm – tja – så er det tid til at komme op.
Tid til overfladeinterval. Nogen vælger at få noget at spise – vi andre tager en flaske vand og går op på soldækket og nyder at solen skinner og at det er rimeligt roligt i dag – specielt
da vi ligger i læ bag en pæn stor båd. Jo – i dag får jeg farve og en ikke uvæsentlig mængde vitamin D.
Tiden går – og pludselig flytter vi plads. Vi skal jo egentlig dykke højre om, og så er det altså lidt tumpet, at vi flytter os venstre om. Nå ja – så får vi da dykket lidt længere...
Om end vi på forhånd har aftalt at vi ikke går så dybt, ender vi på et plateau på 30 meter vand for at se på en enlig vifte-koral. Plateauet går langt væk fra selve koral revet, så det
er en markant svømmetur på en markant dybde vi er i gang med her. Dykket bliver derfor også til feriens korteste. Det er nemlig ikke ligefrem varmt dernede, og når folk så absolut tager på
dykkerferie med tynde dragter, da bliver det altså koldt. Ærgerligt, for igen er der meget at kikke på, på de øverste 6 meter.
Turen hjemover bliver ret hurtigt afbrudt, da køleslangen tilsyneladende hopper af igen. Vi får derfor en langsom tur i høje bølger – heldigvis tæt forfulgt af en anden dykkerbåd. Det
bliver derfor en forholdsvis lang tur.
Aftenen går med lidt at spise og checke for mail og lignende. Altså en ganske normal aften.