En dag på søen
Sol, måne og vind står i dag helt perfekt til dykning på et sted, hvor man normalt aldrig kommer. Om det er rigtigt eller ej ved jeg ikke, men alle er fulde af forventning, da
turen i næsten 2 timer går mod syd. Godt nok er der ikke meget vind, men bølgerne er der stadig, og der er da derfor et par enkelte som gerne vil have førsteparket til at se horisonten.
Dykningen er bestemt ikke dårlig, men der er mange skader på revet – skader jeg ikke helt kan finde årsagen til. Skaderne er på forholdsvis stor dybde, så det kan ikke være på grund af
påsejling eller andre menneskeskabte ulykker. På den anden side set synes jeg også det er for dybt til, at det kan være bølgegangen der har forårsaget dette. Ifølge de der har været her
før, er det dog gået rapide ned af bakke for stedet de sidste par år, så mon ikke alligevel at mennesket – måske iført dykkerudstyr – har været medvirkende?
De fleste vælger et strømdyk, men den gruppe jeg tilhører er ikke helt gearet til denne form for dykning, så vi vælger i stedet at hoppe i der, hvor båden ligger til. Jeg har lidt et
problem med at udføre strømdyk uden at have en gummibåd med på sidelinjen. Dette accepteres stiltiende – og så taler vi i øvrigt ikke mere om dét!
Andet dyk er ganske få minutters sejlads fra første site. Revet her er meget lille, og fordelen er, at der stort set ingen bølger er, så for en gang skyld kan man tillade sig at nyde om
ikke de 6 øverste meter, så da fra 6-3 meter. Der kommer et par ok billeder i kassen – og til min store fornøjelse er det et dyk, hvor vi ikke skal svømme livet af os. Hvis vi sammenlagt
svømmer 200 meter er det vist højden (læs: længden) – og strøm er der absolut ingen af her – alt i alt en fornøjelse. Konen lider i øvrigt voldsomt under, at undervandshuset til hendes
bedagede Nikon kamera er gået i stykker. Men overbevise hende om, at hun skal købe nyt og mere moderne lykkes foreløbig ikke – der arbejdes på sagen.
Aftensmaden er igen lidt mere i den kedelige ende. Vi overlever dog. Vi er dog glade for at vi er begyndt at benytte den anden restaurant (ikke ryger afdelingen). Det skulle vi have gjort fra
dag et. Betjeningen er markant bedre. Gæsterne er hyggeligere. Stemningen er bedre. Det eneste er, at der stinker af diesel – man kan vel ikke få alt.
Nå konen vil se film, så dagens beretning slutter her.