Dyk-dag
Dette er så min første dag som 45 årig. Nu må vi se, hvordan det så føles. Indledningsvis er det i hvert tilfælde ikke markant anderledes end at være 44. Dagen starter – som stort set
alle de andre dage – med at vækkeuret – i form af en mobiltelefon – afgiver sine irriterende lyde. Eller rettere – der var dagen allerede startet. Vinden er nemlig i en anden retning,
så her til morgen er jeg blevet vækket af en præst der fra den lokale minaret udsender dagens første bøn, som for den uindviede mest af alt lyder som alvorlige maveproblemer. Det gode
er at vinden er i et andet hjørne, det giver anledning til at tro og håbe, at vejret endelig skifter til noget bedre og frem for alt varmere og mindre blæsende.
Morgenmaden er igen ikke ligefrem indbydende, så det er nok det punkt på dagsordenen der overstås hurtigst af alle. Vi skynder os hjem og pakker, og så går det med syv mile skridt mod
dykkercenteret, hvor vi henter vores rene og nyvaskede udstyr som vi gør klar til at det kan blive bragt ned til ”Havnen”. Udstyret slæbes om bord, og så går det ellers mod nord, hvor
der til dagens første dyk er udvalgt et site der ligger relativt tæt på land. Det bliver en meget lang svømmetur, og til trods for, at strømmen virker minimal, da koster det dog en del
luft at svømme en lille km under vand på ca. 18 meter. Der er ikke meget at fotografere her, og det der er, er langt væk. Vi ser en kæmpe stor rokke ude i det fjerne som tager af fra
bunden og stille og roligt basker ud i det blå. Men ellers er det mest interessante nok det der er oppe på et par meters dybde, men da brændingen er relativt voldsom, er det ikke et
område, hvor vi kan opholde os. Altså bliver det til en lang og rimeligt begivenhedsløs svømmetur.
Efter at folk har spist og sovet (i guder, hvor er vor tids dykkere dog nogle slapsvanse), går turen lidt mod syd og lidt længere ud. Bølgerne er blevet mindre, og vinden har også løjet
noget af uden dog af den grund at være fraværende. Vi kommer til et lille rev som består af en ca. 7 koral-høje som ligger ude i det bare ingenting. Stedet er egentlig let at dykke på,
og strømmen er minimal her – om end dog tilstedeværende. Vi springer i vandet, og igen udvikler det sig til en lang svømmetur, men her er der dog noget at fotografere og se nærmere på.
Problemet er bare at det er ved den koral høj der ligger diametralt væk fra bådens placering, så vi kan kun være der i en 10 minutters tid, før vi er nødsaget til at vende regulatoren
hjemover. Der er dog en del at se på, og jeg synes selv, at dette udvikler sig til dagens bedste dyk.
Hjemturen går hurtigt og smertefrit, men der er 3 personer der bliver gjort voldsomt til grin. De har nemlig valgt at stige op på en af dykkercentrets andre både, efter at de har navigeret
absolut forkert på dykket og stort set ikke har set andet end sandbund. Der er derfor store klapsalver da de i ”havnen” kommer tilbage til båden. Der er ting man bare ikke skal snakke mere
om, og dette er vist en af dem. Noget kunne tyde på, at de ikke rigtig har fulgt med på det navigationskursus de har taget i går.
I dag dropper vi at mødes med de andre i dykker cafeen. Vi valser hjem til lejligheden og får os et velfortjent bad – drikker spandevis af vand efter at vi begge har ”pisset” 10 liter under
dykkene. Der er jo bestilt en jakke i går, og den afhenter vi blot for at konstatere, at lynlåsen er defekt. Så der er ingen vej tilbage – vi må tilbage til forretningen og klage vores nød.
Det kræver godt nok en del overvindelse at forklare forretningsejeren, at lynlåsen er syg og dårlig, men han giver sig efter en hård kamp og vi kan forhåbentlig afhente en ny jakke i morgen
aften. Det er beklageligt – men han kan jo godt se, at det er noget skidt at lynlåsen mangler et par tænder.
Aftensmaden er stadig rimeligt god. Vi er begyndt at bruge en anden del af restauranten, hvor der er absolut rygeforbud. Det holder en del Russere væk må vi bare konstatere. Sådan skal det
være. Tjeneren er superflink og har masser af humor. Et par stamgæster er også ankommet, og jeg skal da hilse at sige, at de sammen med tjeneren kan holde hele afdelingen underholdt. Hvor
er det dog befriende, at alle ikke er lige formelle. Det er jo et feriehotel – ikke et konferencehotel. Jeg nyder det.
Dagen nærmer sig igen sin ene. Vi har egentlig haft en rigtig god dag, og ser frem til i morgen. Vinden har næsten lagt sig helt her i løbet af dagen, og er vi heldige går turen i morgen
længere ud til yderrevene. Uden at jeg kan sige ret meget om det her, så er det dog noget alle andre roser i stærke vendinger. Ser frem til at skulle skrive morgendagens beretning.
