Min fødselsdag

Det blæser helt vildt i dag. Grundet bygningens noget mangelfulde kvalitet har det derfor trukket hele natten, og ingen af os er særligt varme. Faktisk fryser vi som små pelsløse hunde. Vi beslutter derfor at droppe ideen med at tage ud og dykke i dag. Dette skyldes ikke mindst, at vi stadig ingen varm vand har. Faktisk er det varme vand så koldt, at det føles koldere end det kolde. Den slags kræver jo et besøg i receptionen, hvor det øjeblikkelig meddeles, at chef-ingeniøren vil kikke på problemet i løbet af dagen. Jeg er ligeglad om det så er Muhammad der skal kikke på problemet – men har vi ikke varmt vand inden aftensmaden lover jeg at udvikle mig til den nye - hidtil ukendte - Egyptiske plage som vil få de 10 andre til at synes som ren sommerferie.

Morgenvækningen er dog mere behagelig end normalt. Allerede kl. 06.30 purres jeg af fruen der med et stearinlys i hånden samt en lille pakke i hånden proklamerer, at hun nu vil ønske mig tillykke med min 45 års fødselsdag. Det sker jo ikke så tit. Vi har derfor en hyggelig morgen sammen. Morgenmaden virker også som om den er bedre end normalt – om det skyldes min fødselsdag ved jeg ikke – men jeg tvivler lidt. Vi går direkte ned til dykkercentret og meddeler vores planer, hvilket øjeblikkelig accepteres, da personalet også går rundt i tykke striktrøjer og ryster som om det er frostvejr. Vi tager tilbage til lejligheden og klæder os meget varmt, og går så en lille tur langs de mange forretninger for at kikke på en ”jakke”. Der ligger en lille forretning her hvor man maler motiver på jakker, og efter at have set og prøvet et utal af disse er farve og motiv fastlagt. Dette er så årets fødselsdagsgave – og jeg garanterer for, at der i hele DK ikke findes en magen til!

Sælgere

© Fmlaursen.dk Ulempen ved alt dette er at vi skal forbi en længere række af sultne sælgere. Vi antastes et par gange på den korte tur, og jeg er ved at blive lidt pirrelig. Det er da utroligt, at man som turist ikke kan færdes udenfor hotelkomplekset uden at skulle antastes og befamles af hysteriske og fornærmede sælgere, som vil forsøge at sælge dig noget som du absolut ikke har brug for. Den slags alene kan gøre, at jeg aldrig nogen sinde vil sætte mine nyvaskede fødder i dette område – endsige i dette land.

Vi er i øvrigt klædt dejligt varmt på. Havde vi haft skibukser med, havde vi også haft disse på. I guder, hvor er det koldt – eller rettere – vinden er kraftig og kølig og går igennem alt. Vi går en tur i et nybyggerkvater og kikker lidt på, hvorledes man bygger huse her. Det ser mildest talt forfærdeligt ud, og man kan faktisk undre sig lidt over, at det hele ikke er faldet sammen i den storm vi har haft her de sidste 4 dage.

Nå – men iført T-shirt, fleeze jakke, sweatshirt samt ørevarmere kommer vi ind på hotelområdet igen. Vi falder lidt udenfor normal gruppen der bærer tyndslidt badetøj og måske et håndklæde. Hvordan de andre kan holde dét ud ved jeg ikke – jeg synes personligt ikke det er for meget tøj. Jeg kan dog ikke udelukke, at dersom man kan finde en plads med læ, at det så ikke kan lade sig gøre at opholde sig i badetøj alene.

Dyk på husrevet

© Fmlaursen.dk Klokken nærmer sig et. Vi har været så snusfornuftige at hente vores dykkerudstyr fra båden. Det ser forfærdeligt ud og er dragterne er stive af salt. Der er et hvidt lag på alting – jo det trænger voldsomt til at blive renset. Jeg havde ellers fået det indtryk, at man på båden spuler udstyret i løbet af natten - men det er tydeligvis ikke tilfældet, og jeg vil da til alle der benytter dette selskab anbefale at man tager de vitale dele af sit dykkerudstyr med tilbage og får det skyllet i de dertil indrettede bassiner. Vi klæder om og tager ud og dykker lidt på det lokale husrev. Sigten er som følge af stormen reduceret til en 6-10 meter. Det betyder dog ikke, at det er dårlig sigt, eller at der ikke er noget at se på. Der er masser at se på. Jeg vil egentlig påstå, at dette er et bedre dyk, end det vi havde fra båd. Men man skal vel huske på, at det er en anden måde at dykke på. Ude på revene dykker man lange afstande for at se alting, mens her på husrevet, da finder man en koral hob, og der opholder man sig så mens man følger livets gang på revet. Der er masser at se på. Der er de fisk der bliver jaget og de der jager. Der er pudsestationer og der er tit besøg. Større fisk svømmer rundt og kikker lidt til det hele. En kuglefisk lader sig fotografere og viser sig fra den flotte side. I mindst et kvarter poserer den foran kameraet, og giver derfor mulighed for det ene pletskud efter det andet. Det er ganske fantastisk. Tiden går, og vi havde egentlig ikke tænkt os at det skulle være et langt dyk – sådan mere i retningen 1 time, men først da der er gået 2 timer kikker vi over vandet igen. Et glimrende dyk. Man kikker da også vandtro på os i dykkercentret da vi meddeler at vi igen har haft en bundtid på ca. 2 timer.

© Fmlaursen.dk Vi klæder om og skyller udstyret efter alle kunstens regler og et par stykker mere. Går tilbage til lejligheden, og til Egyptens store held, er der nu endelig efter 1½ dag kommet varmt vand igen. Jeg får næsten dårlig samvittighed under bruseren, men den tid og energi der bruges er givet åh så godt ud. Helt varme er vi dog ikke, og vi putter os i sengen i en ½ time, hvorefter vi tager ned til dykkercentrets bar og hygger os lidt med de der lige er kommet ind med båden efter en dag med 2 meget middelmådige dyk som jeg ikke just fornemmer jubelscener over. Jeg tager min lille nyindkøbte pc frem og viser billederne vi har taget under vores dyk i den forløbne uge, og der er kun positive tilbagemeldinger fra folk der kikker med. Dykkercentret har konstateret at jeg har fødselsdag, og vil egentlig have købt en fødselsdagskage – men er kommet for sent i gang med bestillingen. Jeg beriges derfor i stedet med en T-shirt med en reklamebanner for dykkercentret. Diskret men flot. Den skal nok blive brugt nogle gange.

Folk er dog trætte, og man begiver sig hurtigt hjem, og således gør vi – ikke mindst fordi vi er ved at blive hovedmenuen på myggenes menukort. Det har været koldt og vi kopper i kanen igen under flere lag tæpper og først efter et par timer har vi genvundet lidt kropsvarme.

Aftensmaden er i dag grænsende til lækker. Jeg vil sige en fornøjelse at spise. Eneste anke er at der i restauranten er en tyk stank af benzin eller diesel. Tjeneren gøres opmærksom på dette, men kan selvfølgelig ikke gøre andet end at konstatere, at han også har opdaget dette, men ikke mener han kan gøre noget – hvilket nok må anses for at være rigtigt. Jeg tillader mig at rose maden, og konen roser ved hjælp af 2 euromønter.

Vi aflægger T-shirt forretningen et besøg for at høre om min jakke er færdig – det er den ikke. Den er end ikke påbegyndt. Men den er lovet færdig til i morgen aften. Ja ja – ting her i Egypten tager den tid ting tager. Vi væbner os med tålmodighed.

I receptionen købes et nyt 1 times internetkort, og jeg forsøger at ringe til mine forældre hjemme i Danmark v.h.a. Skype. Lad mig sige det med det samme – den forbindelse var ikke mange ører værd. Den var lodret dårlig, og den primære ordveksling bestod i udtrykket: ”Hvad siger du”! Men jeg fik dog tilkendegivet min fortsatte eksistens, og det var det primære formål med opkaldet.

Vi går tilbage til lejligheden og dagen nærmer sig sin ende. Et kort toiletbesøg er yderst vellykket og faktisk er det første gang jeg mener at kunne sige det siden vi har entreret dette sandholdige land. Nu er det sengetid – vi har skrevet os op til dykning i morgen, og man har lovet os, at det er helt i orden at melde fra på grund af vejret, skulle det være ligesom det er i dag. Vi får se.