Klar til dykning
Efter morgenmaden som jeg mildest talt ikke synes ret meget om, var det tid til at komme ud og dykke igen. Om end snuen ikke er helt væk, er den dog så minimeret, at jeg godt
kan forsvare at tage ud og se på et par fisk. Vi er i dag 8 mand på båden – plus besætning forstår sig – og som fruen tørt konstaterer, er der kun 3 mænd om bord - og Kalle
(dykkerlederen). Den lader vi så stå et øjeblik. Det var vist først efter at hun så mit ansigtsudtryk, at hun egentlig forstod, hvad det var hun lige havde sagt.
Det blæser igen en vældig vind fra nord, og havet viser igen tænder. Turen går derfor i første omgang mod nord, hvor vi skal dykke stort set på samme sted, som man dykkede på i
går. Valgmulighederne er ganske simpelt ikke så store når vejret er som det er - og det selv om vi i dag ikke har elever med. Båden kan desværre ikke rigtig binde til inde ved revet,
så der er en uforholdsvis lang svømmetur 15 meter over bunden indtil vi kommer ind til noget der bare minder lidt om koraller og fisk. Der er en let sydgående strøm, og det gør, at
vi skal svømme en del uden egentlig at komme nogen vegne. I starten af dykket er jeg egentlig af den holdning, at jeg hellere vil dykke i Alminds Sø her ved Silkeborg frem for ved
dette rev som egentlig skamroses af mange, men efter en god halv time kommer vi til en sandbanke som vi følger ind på lidt lavere vand. Se her begynder tingene så at se en hel del
mere interessante ud, og pludselig synes jeg, at det er interessant, at jeg har taget kameraet med.
UW-Foto
Jeg har besluttet mig for at lege med hvidbalancen. Det har jeg egentlig aldrig gjort i før, men må samtidig erkende, at det er nogle helt anderledes billeder ”konen” får ud af hendes
kamera når hun benytter et rødfilter foran linsen. Det gamle Olympus kamera (4040) sættes derfor på prøve. Jeg har ikke nogen hvid plade til formålet, men prøver derfor sådan lidt på
slump. Kameraets meget beskedne display giver ikke rigtig mulighed for at checke resultatet, så jeg er bare spændt – glæder mig til gengæld over, at der ikke har været noget motiv på
dette dyk, der har været så vigtigt, at det ikke kan slettes uden dårlig samvittighed.
Jeg får dog ikke ret mange tryk på udløseren før gruppens 3. person – som lige er kommet til – signalerer, at hun er på 100 bar. Øv kan jeg kun sige. Udløserfingeren er jo end ikke
blevet varm endnu. Vi vender derfor kajakken og begynder derfor en langsom tur tilbage til båden. Det viser sig dog senere, at der er fejl på hendes computer, for det ender da med, at
hun næsten har mere luft tilbage end nogen af vi andre. Tilbageturen giver dog mulighed for lidt flere billeder – og 80 minutter bliver det alligevel til. Vi dykker afslutningsvis
over en flok dykkere der har den grundholdning, at dybe dyk er gode dyk. Vi svømmer igennem deres bobler, hvilket i sig selv er ganske flot. Jeg tror dog ikke, at de har fundet ret
meget dernede, der kan være af interesse.
Der bliver indhaleret en frokost, som dufter ualmindeligt dejligt (jeg passer – tror ikke maven er klar til den slags), og bagefter er der så nogen der lige skal have en lur (mere). Jeg
er egentlig rystet over, som der soves før, mellem og efter disse mange dyk. Ingen kan da have et så godt sovehjerte?
Andet dyk er en gentagelse af et der blev foretaget den 18 november. Jeg har jo ikke set det før, så jeg er med på ideen. Igen er der lidt strøm, men ikke mere end man kan svømme imod
det – men på den anden side set så hård, at man mister pusten. Jeg prøver at spare lidt på luften med det resultat, at jeg får lidt kvalme – som dog holdes i et minimum. Jeg er egentlig
skuffet over motiverne – men må samtidig konstatere, at det dog trods alt er bedre end Almind Sø ved Silkeborg. Jeg leger videre med hvidbalancen, så spændingen er stor. Der er mange
koraller her der har lidt overlast. Der er store områder med døde koraller. Vi passerer en gruppe (stor gruppe) med franske dykkere. Sikke da et show. Mange af disse er absolutte
nybegyndere på et Discover Scuba Diver kursus, hvor der hænger 2 mand på en instruktør. Når man ser denne flok dykkere forstår man pludseligt, at der godt kan ryge en koral i ny og næ.
Det forklarer dog ikke helt omfanget af ødelæggelserne der ses her. Det bliver til 88 minutter sammen med Nemo og hans kumpaner.
Tilbage på hotellet sidder vi lidt sammen med de andre i dykkercentrets bar, da der som følge af 2 fødselsdage er udlovet kage. Denne udebliver dog, hvilket ikke er tilgiveligt. Nu har
man lovet det hele dagen, så mine smagsløg er i den grad indstillet på kage. Nå – måske de har i sinde at vente til i morgen – der er der nemlig en til der har fødselsdag... Vi beslutter
os for at vaske saltet af, men vi har ingen varmt vand. Uhadada – her er fruen ikke tilfreds, og der ringes til receptionen (fruen er af den holdning, at jeg er en kylling når det
drejer sig om at brokke mig). Hvad der bliver sagt ved jeg ikke, men 2 timer efter – alt imens vi ligger viklet ind i tæpper for at få varmen – kommer der en ansat forbi for at sikre
sig, at vi virkelig ikke har varmt vand. Han lover os, at det har vi i morgen tidligt. Det vil jeg så se (og mærke) inden jeg tror på det.
Billederne viser sig markant bedre end, hvad jeg før har formået. Jeg vil næsten gå så vidt som til at sige at jeg er begejstret. Der er vist ingen tvivl om, at jeg skal ud og investere
i et stykke hvid plast som jeg kan spænde på håndleddet så jeg kan lave noget bedre hvidbalance. Der er dog stadig plads til forbedringer – så mon ikke jeg øver mig lidt videre i morgen!
Aftensmaden er næsten identisk med det vi fik for en uge siden. Men det smager en del anderledes. Man har åbenbart været på besøg i en naboforretning og købt krydderier. Der er smag, og
man får helt lyst til at tage 2 portioner. Det gør vi så.
Vi afslutter dagen med en tur til nabohotellet hvor der er lidt underholdning. Dette dog først efter at vi har set lidt på den afrikanske aften man tilbyder her hvor vi bor. Hvor
underholdende og rytmisk det end er – og det er det – da virker det ikke autentisk noget af det vi ser på de 2 hoteller. Vi er dog begge trætte og begiver os tilbage til vores lejlighed,
hvor vi kaster os i dynerne – eller rettere tæpperne. En god dag er forbi.
Vejrudsigten for i morgen ser i øvrigt ikke ret godt ud – jeg er noget spændt på, hvad det ender med – med hensyn til dykning. Det skal i hvert tilfælde blæse. Føj da!
