En dag på havet
Morgenmaden kalder tideligt, da vi jo igen i dag skal ud og sejle. Jeg havde en ide om, at jeg i dag ville dykke, men snuen har endnu ikke givet helt efter, så jeg vælger for en god
ordens skyld at sidde over igen. Jeg tager mit udstyr med om bord på båden. Her kan jeg konstatere, at det ser ud til, at nogen har nuppet mine 2 Nitrox-mærkater. Man kan da heller
ikke have noget i fred. Håber at centret er villig til at give mig 2 nye. Det må vi se til om eftermiddagen.
Det har blæst op i løbet af natten. Sådan rigtigt. Dørene har klapret og kl 2 om natten var jeg nødsaget at stå op og stoppe dørene til, så de sad i spænd. Sikke da en larm. Men det
betød så også at jeg ikke var sådan helt oppe på dupperne, da det jo dog trods alt tog en god times tid at falde i søvn igen.
Blæsten har ikke taget af, og da vi oven i købet skal med en mindre båd, da bliver det en ordentlig gang ”frem og tilbage” på turen ud. Grundet bølger skal vi igen til inder revene.
Jeg har forud for turen forudsagt dette, da jeg har set, at der i dag er andre OWD'er med på båden. Konens makker trækker mig diskret til side og bedyrer anerkendende, at min vurdering
vist ikke var helt forkert. Vandet er skummende hvidt overalt. Ikke at bølgerne er store, men der er mange af dem. Folk brokker sig igen over at det er inder rev igen, men hvad skal man
gøre. Det kan godt ske, at vi er færre på båden, men båden er mindre, så da der skal klædes om hersker der igen det totale kaos - bare på lidt mindre plads. Man skulle ikke tro, at man
her er sammen med tyskere, og at det er tyskere der organiserer det hele.
Min dragt har været hængt op på de dertilhørende bøjler, men vinden har gjort at halsmanchetten i den grad er filtret ind i noget snor, at det kun med hiv og sving lykkes mig at redde
den. Jeg klargør lynlåsen - en sådan tørdragtslynlås skal jo dog have lidt smørrelse engang imellem, og derefter pakker jeg mit udstyr om i den udleverede udstyrskasse. På den måde
lykkes det mig at få listet dragten ned i denne kasse, så nu håber jeg, at den er reddet på resten af ferien.
Kokken tryller i køkkenet. Jeg må tilstå, at det her lugter markant bedre end det foder vi præsenteres for i restauranten. Kvantiteten er dog ikke ligefrem overdådig – men til gengæld
er en pris på ca. 25 kroner jo heller ikke ligefrem overvældende. Jeg vil dog fortsat afstå fra dette tilbud. Foreløbig fordi jeg ikke forbrænder ret mange kalorier i løbet af dagen ved
bare at sidde og kikke, og senere fordi jeg ikke vil hoppe i vandet med en stopfyldt mave. Det vil bare blive til fiskefodring.
Tiden bruger jeg på at hjælpe de andre med påklædning, men jeg skal da hilse at sige, at der er nogle dykkere der mener de kan selv. Man får bare en verbal overhaling, så jeg beslutter
ret hurtigt at lade de andre være sig selv, så må de selv løse deres udfordringer.
Sikkerhed
Efter første dyk går turen lidt mod nord til et rev der ligger helt inde ved land. Det vrimler med både her – både med snorkeldykkere. Vi får sendt vores dykkere i vandet, og pludselig
rører alle bådene på sig og sejler rundt med fuld skrue. Det er mildest talt vildt at se på, og hvis nogen spørger mig, er det der foregår her i den grad uansvarligt. Det er lige før, at
jeg beslutter helt at droppe alt, hvad der hedder dykning på denne ferie alene på baggrund af det jeg ser her. Jeg går ud fra, at det igen er solen der påvirker hovedet på lokalbefolkningen
i så svær en grad, at det tilsidesætter evnen til at tænke i konsekvenser. Jeg har lidt svært ved at holde mig i skindet, men undgår dog behændigt at sige min borgerlige mening.
Folk kommer op efter endt dykning, og turen går igen hjemover. Jeg må indrømme, at jeg humørmæssigt har været lidt nede i kælderen under denne tur. Det er som om kroppen skal af med
nogle negative vibrationer. Til gengæld virker det som om, at det også har kureret lidt på snuen, så jeg føler mig overbevist om, at jeg i morgen vil være en del af det cirkus jeg nu
har overvåget de sidste par dage.
Vi vælger ikke at deltage i det sociale ved centret, og tager direkte til lejligheden, hvor billeder studeres og kroppen renses af et dejligt ”varmt” bad.
I aften skal der købes lidt vand. Vi vil også kikke lidt T-shirts og hvad der ellers tilbydes i de lokale forretninger her langs ”hovedgaden”. Derefter skal der så spises igen.
Tro det eller lad være - vi ender med en variation over et kendt foder-tema. Det er ganske simpelt utroligt, hvad man byder folk. Jeg har ikke indtrykket af, at der er bare den
mindste smule energi i det vi indtager. Jeg kan begynde at konstatere, at selvom jeg i løbet af dagen absolut intet foretager mig, da begynder bukserne at sidde mere og mere løst.
Med andre ord - jeg er begyndt at tabe mig, og jeg begynder også at forstå, hvorfor vi om aftenen er så trætte som vi rent faktisk er.
