En Pool dag
Snuen har det meget bedre. Næsen løber ikke nær så hektisk som dagen før. Men sådan ligefrem at påstå, at det går godt vil nok være en mindre overdrivelse. Konen vælger igen at tage
på havet og lade mig tilbage med sælgere og drikkepengehungrende rengøringsfanatikere. Morgenmaden skal dog lige fortæres først. Den minder i skræmmende grad om det vi har fået de
andre dage, og noget siger mig, at jeg skal til at lære at elske dette smagløse måltid, for det er det eneste vi får. The'en bliver dog nu udskiftet med en lidt anden sort, og det
gør den faktisk ganske drikkelig. Problemet er at kommunikere med personalet - specielt kaffe/the manden virker ikke som om han har scoret de højeste karakterer i skolen i fagene
fremmedsprog. Det hjælper dog at få fat i de tjenere der kalder sig Kaptajner. Så sker der pludselig noget.
Jeg pakker en god taske med diverse livsnødvendigheder og drager til poolen, hvor jeg finder mig en god og nogenlunde vindstille plads. Der er godt nok ikke meget gang i den her langs
Pool-kanten. Sælgerne er derfor lidt mere hektiske end normalt - de få personer der er skal udnyttes til det yderste. Jeg tror ikke det varer ret længe før jeg skubber en af dem i poolen
i ren arrigskab.
Jeg får læst et par hundrede sider i min Clive Cussler bog. Spændende som altid. Dog er det lidt et paradoks at sidde i udkanten af ørkenen og læse en bog der foregår i Antarktis. Men
det køler jo alt sammen. Jeg holder den dog kun gående til ca. 13.30, hvorefter jeg lister tilbage til lejligheden i den forhåbning at vores putz-teufel er færdig med dagens rengøring.
Det ser det godt nok ikke ud til. Et tæppe ligger foran døren, og der ligger badehåndklæder spredt ud over lejligheden på steder jeg er helt på det rene med, at jeg/vi ikke har lagt dem.
Jeg pakker mine sager ud og ligger mig for at sunde mig lidt for så blot at blive purret af vores overivrige rengøringsmand, der lige mangler at gøre badeværelset rent. Han har dog sit
hoved et andet sted. Konen har lige født bedyrer han, og nu har han fri og skal 10 dage hjem og besøge familien. Han forklarer, at de ”arbejder” 1 måned igennem, hvorefter de har 10
dage fri. Hans familie bor 200 km væk i Luxor – en afstand han påstår han kan klare på 2 timer.. Han må kende nogle veje andre ikke kender. Men han skal som sagt lige ordne badeværelset –
det tager så 3 minutter, og så er han ellers væk og over alle bjerge måske lidt skuffet over, at jeg ikke beriger ham med en håndfuld Euro. Jeg har dog ikke en ærlig euro på lommen, så
selv om jeg måske gerne ville, så er det altså ikke en mulighed.
Efter veludført dykning kommer fruen sammen med en snes andre dykkere tilbage til hotellet sådan omkring kl. 17.00. Vi sætter os sammen med flokken i dykkercentrets bar og hyggesludre
en god halv times tid, men så er det tid til et opvarmende bad og en lille eftermiddagslur.
Aftensmaden
Aftensmaden er igen stort set magen til det vi har fået de andre dage. Det er der så en gæst der tænder helt og aldeles af over. Hold da op, hvor er han sur. Han bliver afskærmet af
4 tjenere der på elegant vis får ham listet udenfor, så han kan afreagere der. Det er som om man har prøvet dette før. Hotel-bestyreren bliver hidkaldt, og overkokken bliver også
inddraget i forhandlingerne. Manden må da godt nok være noget gal. Jeg må som sådan give ham ret. Maden er meget ensformig – og smagen er ikke imponerende (dette kaldes vist i daglig tale
for en underdrivelse). Men man skal jo nok huske på, at man jo gerne vil billigt på ferie og gerne vil have All Inclusive, og så kan man vel egentlig ikke forvente at finde det store
franske køkken. Desuden er der jo det at personer fra så forskellige nationer som Rusland og Frankrig skal tilfredsstilles og det med én menu. Jeg kan da kun sige, at jeg er glad for,
at jeg ikke er den kok der skal regne den cocktail ud. Men nu må vi se om mandens noget voldsomme udbrud giver anledning til lidt andre madvaner i de kommende dage (tvivler).
Dagen nærmer sig sin ende, og vi lister i seng. Jeg har jo lige en snue jeg skal have kurreret.