En rejsebeskrivelse fra Bonaire

Til de læsere der før har gennemlæst mine rejseberetninger vil destinationen Bonaire virke bekendt. Det er tredje gang jeg er på øen, og som altid er dette en fornøjelse. Fruen vil til enhver tid påstå, at det var min idé, at vi skulle hertil, men det vil jeg dog allerede her og nu benægte. Det var ikke min idé. Det var fruen selv, der mente, at hun gjorde mig en tjeneste ved at vælge en destination som hun var af den overbevisning jeg ville være tilfreds med. Og deri havde hun som sådan helt ret. Jeg var på intet tidspunkt imod beslutningen.

Min største bekymring i forbindelse med denne tur var egentlig om fruen igen ville begynde at drage sammenligninger med andre ferier hun igennem tiden har været på. Det har ofte ført til lidt diskussioner af de mindre behagelige når dette er startet. Derfor har jeg i tiden op til denne ferie gjort meget for at sige og forklare, at Bonaire ikke er Egypten, og Bonaire ikke er Frankrig osv. Denne taktik viste sig at holde, og jeg tror det begrænser sig til en 2-3 gange, hvor sammenligninger med andre feriedestinationer blev lavet.

Sidste gang jeg var på Bonaire var i 2009. Her kunne man rigtigt snakke dykkerferie. Her blev der dykket igennem som aldrig før, og selv om jeg er en lidenskabelig dykker, da ville jeg dog for - næsten - enhver pris forsøge at undgå det ræs. Fruen var bekymret for om hendes øre kunne holde til de mange dyk, så derfor valgte vi også at tage det stille og roligt - og det var også godt sådan. Bonaire har nemlig også andet at byde på en noget dejligt vand med et varieret og flot liv.

For mig var det vigtigt på denne tur at danne mig et overblik over, hvilke konsekvenser det har haft for øen, at den nu officielt er en kommune i Holland. I 2010 var der et valg på øen, hvor man her fik lov til at bestemme om man ville være selvstændig eller om man ville være en mere officiel del af Holland. Bonaire valgte tilslutningen til Holland i modsætning til Aruba og Curacao. Herom vil du kunne læse mere på disse sider.

Som det har været at læse mange steder og ofte også vist i fjernsynet (hvis man ellers har set de rette kanaler) har Caribien, og dermed også Bonaire, fået et problem med den invasive og egentlig uhyre smukke dragefisk. Indrømmet nyder jeg synet af denne fisk, men den hører ikke til her. Jeg var derfor noget spændt på, hvor stor konsekvens dens indtog har haft på undervandslivet. På turen her var jeg heldig at komme til at tale med en journalist på den lokale TV station der havde lavet en udsendelse om problemet. Hans viden var nærmest uudtømmelig, og jeg har her på siderne et kort referat af de mange guldkorn han gav fra sig.

Selvom det er 3 gang jeg er på øen, er det første gang jeg besøger nationalparken i nord. Dette var en enestående oplevelse, som jeg kun kan anbefale andre. Det er dog ikke en tur man sådan bare lige tager. Bilen skal være i orden, og udlejningsbilerne er og bliver en arkilleshæl på disse ferier. Bilerne lever et hårdt liv, og holder ikke længe. Udlejningsfirmaerne gør derfor ikke meget for at vedligeholde bilerne, og lige netop i Nationalparken bør og skal den være i orden. Læs om vores spændende og oplevelsesrige tur i parken her på disse sider.

© Fmlaursen.dk