Slagbai nationalpark
Det er tredje gang jeg er på øen, men første gang jeg har taget mig sammen til at besøge denne park. Lad det være sagt med det samme – det er en fejl!
På en 14 dages ferie skal der alligevel indlægges en dykningfri dag, og denne kan og bør man bruge på at besøge denne park.
Når man vil dykke har man alligevel allerede betalt for at komme ind, så hvorfor ikke udnytte dette? Start turen med at køre langs kysten mod nord til
det store olie-benzin lager. Drej herefter mod øst mod Rincon. Rincon er den gamle hovedstad på øen, og her kan man passende gøre et stop for at nyde
en besigtigelse af den lokale kirke. Her tankes bilen op, og så kører man de sidste par Km til parken. Her bør man være senest kl. 10:00, da turen
igennem parken alt andet lige tager lidt tid (mere end de 2½ time man får at vide ved anmeldelsen). Man kan vælge mellem en kort og en lang tur. Den
lange er 34 Km – og den tager man så – med mindre man agter at bestige øens højeste bjerg på 210 meter...
På turen lærer man øen at kende fra sin flotte, men også mere rå side. Man ser, hvordan bølgerne arbejder med kysten og man ser, hvordan Bonaire er
vokset ud af havet. Øen vokser med et par mm pr år, og der er forskelige lag man kan besigtige som fortæller en ganske spændende historie – for dem,
der har forstand på den slags ting. Man har mulighed for at se et dyreliv, man ikke sådan normalt kommer til at se på Bonaire, og har man lidt gaver
med et kamera kan man tage nogle ganske forrygende billeder (dette skal ikke forstås sådan at jeg selv hører til den kategori).
For mange der kun kører landvejskørsel er turen igennem parken lidt af en udfordring. Vi snakker her OffRoad så det gør noget. Vi så folk kører turen
igennem i personbil, men det ville jeg aldrig gøre alene på grund af den nødvendige frihøjde, og har udlejningsbilen (læs Pick-Up) ikke dæk med mindst
5-6 mm mønsterdybde – blev væk! Der er ganske simpelt bakker man så ikke vil komme op af. Husk i øvrigt at checke reservehjulet før du tager ind – du
kan gå hen og få brug for det. Vi så mange i Pick-Ups som måtte tage tilløb for at kæmpe sig op af stigninger.
Jeg havde en forventning om, at turen ville tage en 3-4 timer. Det blev så til 6 timer i en brændende sol. Husk derfor vand i passende mængder og en
solcreme med en passende SPF. Efter 6 timer var jeg i den grad træt. Jeg er ikke vant til at køre på den slags veje, omend jeg da vil mene, at jeg slap
helt godt igennem.
Jamen, hvad er det så man kan se her. Kaktus – uanede mængder af kaktus. Vandhuller med Iguaner som også kommer tæt på og gerne lader sig fotografere.
Der er et spændende fugleliv som man også kan komme tæt på, men husk en god tele, hvis du vil fotografere dem. Man kan se øens nordligste punkt, hvor
der står et fyrtårn – et tårn som i øvrigt ikke er højt, men placeret højt i landskabet. Der er mulighed for at bestige øens højeste punkt – et bjerg
på anseelige 210 meter (Husk vand og massevis af solcreme med høj SPF). I parken er der også flere steder, hvor man kan tage ud og dykke. Dette skal
dog anmeldes inden man kører ind på området. Vi mødte flere der talte rørstrømsk om hvor fantastisk dette var. Personligt kan jeg nu ikke forestille
mig at det er bedre end andre steder, men jeg tror mere at det er udfordringerne der giver begejstringerne.
På vej hjem langs øens østkyst kan man så aflægge besøg ved huleindskribtionerne og besøge mindesmærket midt på øen. Med andre ord – dette kan meget
vel blive en endog meget lang og begivenhedsrig dag. Jeg kan kun sige, at det er dumt ikke at gøre – det var for os en af turens absolutte højdepunkter.
