Dragefisk omkring Bonaire
Overalt i Caribien breder Dragefisken sig som en steppebrand – og den er nogenlunde lige så ødelæggende. I vandene omkring Bonaire er dette
også tilfældet. Man kan ikke tage på et dyk langs kysten uden at se mindst 2 eksemplarer af denne fisk. At fisken er smuk som få kan man ikke
komme udenom, men den hører bare ikke til her. Desværre har den overhovedet ingen fjender, og dermed breder den sig som en ustyrlig pest alt
imens forskere kæmper for at finde på en måde at komme denne sikkert menneskeskabte plage til livs.
På øen kan man som turist nu tage kurser i at jage denne fisk. Man kan få et specialty bevis – Lion Fish killer – eller noget i den stil, og
dermed har man så ret til at harpunere denne fisk. Man kan ansøge om at få lov til at arrangere deciderede jagtdage på denne fisk, og restaurationerne
på hotellerne giver mulighed for, at man kan indlerevere dagens fangst og få denne tilberedt til en delikat spise. Angiveligt smager fisken ganske
glimrende. På den ene side finder jeg hele dette show usmageligt, men på den anden side set må jeg også erkende, at denne aktion faktisk virker.
For man ser jo faktisk kun disse typisk 2 styk af racen pr dyk. Men er det løsningen?
Under vores ophold mødte vi en repræsentant fra den lokale TV station som har lavet en udsendelse om dragefisken og de problemer den medfører.
Manden var lige kommet tilbage fra et dyk, hvor han havde forsøgt at finde nok dragefisk til et passende aftenmåltid. Spørgsmålet lå derfor lige
på tungen, og jeg spurgte ham meget direkte om det ikke var en tabt kamp? Egentlig havde jeg forventet et ja/nej svar, men i stedet fik jeg på
det nærmeste et foredrag – og vel at mærke et af de mere interessante.
Han var bestemt ikke af den holdning at det var en tabt kamp. Det var en vigtig kamp og den gav mening. Man havde på Bonaire været tideligt ude
med at jage disse fisk, og alene det, at han denne dag ikke havde været i stand til at fange nok til et aftensmåltid var jo et godt tegn. Dyrelivet
på revet omkring Bonaire var jo til stede omend han tilstod, at man dog kunne se, at det ikke var som før. Blandt andet var en af øens mest kendte
spisefisk (Red Snapper) så godt som væk. Men man havde været tideligt ud i forhold til andre øer, og dermed var mængden målt i kg fisk pr kvadratmeter
væsentligt mindre på Bonaire end på de andre øer i området. Og det var man stolt af. Man havde dog haft en Ubåd på besøg der havde undersøgt revet
dernede, hvor vi som rekreative dykkere ikke kommer, og her så verden desværre noget anderledes ud. Hervar der stort set ikke andre fisk end dragefisken,
og de levede af at spise hinanden. Til gengæld var det nogle ordentlige moppedrenge på op imod en halv meters længde der svømmede rundt dernede på ca.
70 meter vand. Langs østkysten var det også nogle voksne eksemplarer der svømmede rundt, da forholdene desværre ikke indbød til at man dykkede der fra land.
Men han var generelt tilfreds med tingenes tilstand. Problemet er ikke løst, men øen kan glæde sig over, at turisterne stadig tager kurser i jagt på
denne fisk og på den måde hjælper til med at holde bestanden nede. De dykkere der ikke ville jage dem blev opfordret til at fortælle, hvor man så dem.
Om det hjælper noget ved jeg ikke – jeg så nogle beskrivelser af, hvor folk havde set dragefisken, og baseret på de information må jeg tilstå, at jeg
aldrig ville være i stand til at finde dem.
Man kan kun håbe at man på sigt vinder kampen så diversiteten i dyrelivet kan vende tilbage til Bonaire og de andre øer i Caribien.